Hvad er EHDS?

EHDS står for European Health Data Space (på dansk: Det Europæiske Sundhedsdataområde). Det er en EU-forordning, der skal skabe en digital infrastruktur for deling af sundhedsdata på tværs af de europæiske landegrænser. EHDS skal løfte EU generelt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet og skabe en europæisk sundhedsunion.

EHDS handler om at bruge den viden, vi allerede har, til at redde liv og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen i fremtiden.

Formålet er todelt: at give patienter kontrol over egne data og at styrke medicinsk forskning og innovation. Man kan kalde det “et indre marked for sundhedsdata”.

Læs mere: Ny EU-lovgivning giver bedre muligheder for behandling i udlandet

De tre hovedsøjler i EHDS

1. Din journal følger dig (Primær brug)

Formålet er, at dine sundhedsoplysninger – herunder journaler, recepter, testresultater og allergier – skal være tilgængelige digitalt i et sikkert, fælleseuropæisk format, uanset hvor i EU du befinder dig.

Eksempel: Hvis du får et akut astmaanfald på en ferie i Spanien, vil den spanske læge (med dit samtykke) øjeblikkeligt kunne se dine danske data. Det sikrer hurtigere diagnostik og korrekt behandling med kendskab til din sygehistorik.

2. Data som motor for forskning (Sekundær brug)

EHDS giver forskere, myndigheder og virksomheder adgang til store mængder sundhedsdata under meget strenge krav.

• Hvorfor? Ved at analysere mønstre i større datasæt på baggrund af europæiske sundhedsdata kan forskningen udvikle nye behandlinger og vacciner. De større datasæt har potentiale til at øge forskningens granulering og kvalitet, hvilket er nødvendigt for at øge vores viden om sygdomme og udvikle mere effektiv medicin. 
• Sjældne sygdomme: For borgere med sjældne diagnoser er det afgørende med et europæisk samarbejde, da datagrundlaget i et lille land som Danmark ofte er for spinkelt til at kunne udvikle målrettet behandling.
• Overvågning: Store datasæt gør det lettere at følge bivirkninger og effekten af lægemidler, efter de er kommet på markedet (fase 4-forsøg).

3. Sikkerhed, privatliv og tillid

Sundhedsdata er  personfølsomme oplysninger, og derfor er EHDS bygget op omkring en stram regulering og gennemsigtighed:

• Anonymisering: Forskere og industri får ikke adgang til personhenførbare data, men derimod anonymiserede eller pseudonymiserede data i sikre, kontrollerede miljøer.
• Opt-out: Som borger har du ret til at sige nej (opt-out) til, at dine data anvendes til forskning (med visse undtagelser ved f.eks. pandemier). I Danmark findes denne ret allerede i dag via Vævsanvendelsesregisteret.
• Nationalt kontaktpunkt: Hvert land skal oprette et centralt kontaktpunkt. Det skal fungere som en sikker “bro” mellem nationale data og det europæiske system, hvilket letter adgangen for forskere og øger kontrollen for borgerne.

Danmarks rolle i EHDS

Danmark er i en unik position på grund af vores høje digitalisering og pålidelige sundhedsregistre, som dækker alt fra diagnostik til demografi. Derudover er Danmark langt fremme i forhold til etableringen af en sundhedsdatainfrastruktur og én indgang til sundhedsdata med projektet ‘Et kontaktpunkt’.