Juleaften nærmer sig med hastige skridt, kalenderlyset er næsten brændt ned, og vi er nu også ved vejs ende i Lifs adventskalender. Men hvor julen kulminerer den 24. december, så slutter historien om vaccinerne ikke med pandemien. Her 4. søndag i advent dykker vi ned i, hvordan covid-19 har været med til at revolutionere hele vaccineområdet og bane vejen for vacciner mod en lang række sygdomme. En udvikling, som vil være med til at forme vores fremtid.
Da verden i december 2020 stod klar til at tage imod de første doser af mRNA-vaccinerne mod covid-19, var det ikke kun begyndelsen på enden for en verdensomspændende pandemi.
Det var også startskuddet til en helt ny æra indenfor vaccineudvikling. Den første mRNA-vaccine blev godkendt under pandemien, og antallet af vaccinekandidater under klinisk udvikling er i årene efter steget med 30 procent.
“Covid-19 blev katalysatoren for en teknologisk udvikling, blandt andet med mRNA-teknologien, som i dag forandrer hele måden, vi tænker vaccineudvikling på. Det mindede os samtidig om, at vacciner kan være afgørende for at beskytte os mod fremtidige pandemier og andre store sundhedstrusler som fx stigende antibiotikaresistens,” siger Tyge Arnold Larsen, chefkonsulent på vaccineområdet i Lif.
I øjeblikket fokuseres der meget på at videreudvikle mRNA-teknologien, som rummer en række fordele. mRNA-vaccinerne kan designes og produceres hurtigt, så snart den genetiske sekvens af et patogen er kendt. Og så kan de tilpasses nye virusvarianter eller helt nye sygdomme og kan målrettes mod både infektionssygdomme og kræft. Der arbejdes også med flere andre vaccineteknologier, både nye og eksisterende, ligesom monoklonale antistoffer til forebyggelse af infektionssygdomme også vinder frem.
Covid-19 blev katalysatoren for en teknologisk udvikling, blandt andet med mRNA-teknologien, som i dag forandrer hele måden, vi tænker vaccineudvikling på.
En vaccinerevolution
Lige nu er der næsten 300 vaccinekandidater i pipeline på verdensplan, hvilket er rekordmange.
Der er både nye vacciner på vej, som videreudvikler eksisterende vacciner, men også vacciner indenfor helt nye sygdomsområder, hvor der i dag ikke findes vacciner. Det er for eksempel mod gonorré, herpes, borreliose, HIV, acne og tarminfektioner som E.coli, norovius, salmonella og shigella.
Og endelig er der nye terapeutiske vaccinekandidater, som virker ved at aktivere kroppens immunsystem til at behandle sygdomme, for eksempel ved at angribe kræftceller, og som dermed har potentiale til at revolutionere behandlingen af kræft og en række kroniske sygdomme.
“Man kan faktisk tale om, at vi befinder os midt i en egentlig vaccinerevolution. De mange nye vacciner på vej rummer et enormt potentiale, ikke bare når det kommer til at beskytte den enkelte mod alvorlig sygdom, men også når vi skal sikre et velfungerende sundhedsvæsen og samfund,” understreger Tyge Arnold Larsen.
For fem år siden holdt en pandemi verden i et jerngreb, præget af nedlukninger, afstand og usikkerhed. At vi i dag kan samles om julebordet igen, besøge hinanden frit og planlægge fremtiden med større ro, skyldes i høj grad, at menneskeheden, bevæbnet med videnskab, vilje og håb, tog kampen op og fandt en vej ud.
Tak for at følge med og glædelig jul!
Du kan læse mere om vaccinerevolutionen, og hvordan vi griber de nye muligheder, i artiklen her.
Læs alle afsnittene i vores adventskalender om Covid-19-vaccinen her.
