Dette debatindlæg er bragt i Børsen 11. februar 2026.
Skrevet af: Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M), Morten Bødskov, erhvervsminister (S), David Dreyer Lassen, rektor, Københavns Universitet, Lene Oddershede, Chief Scientific Officer, Planetary Science & Technology, Novo Nordisk Fonden, Morten Høyer, Politisk direktør, Dansk Industri, Morten Langager, Direktør for Politik, Markeder og Kommunikation, Dansk Erhverv og Thomas Senderovitz, adm. direktør, Lægemiddelindustriforeningen.
Flere af grundstenene til internettet blev skabt i Europa på Cern i Schweiz, men teknologien blev kommercialiseret og skaleret i USA. Det er ikke en historisk tilfældighed, det er et mønster. Europa er stærk på viden og opfindelser for mange af de teknologier, som det 21. århundredes førende økonomier bygger på. Men vi er for svage, når forskningen skal omsættes til virksomheder og løsninger i global skala.
Det var kernen i Draghi-rapporten i 2024, som tegnede et meget dystert billede af Europas konkurrenceevne.
Men for mange af os var rapporten også en kærkommen lejlighed til at rykke på nogle rammer, som i mange år har været fastlåste.Europas universiteter producerer forskning i verdensklasse. Dog er det alt for lidt af den, der bliver til konkrete løsninger og teknologier, som skaber vækst, arbejdspladser, mere sundhed og et mere sikkert og robust Europa. I en tid med geopolitisk usikkerhed, stigende stormagtskonkurrence og skrøbelige forsyningskæder er det ikke længere et akademisk problem.
Politisk ansvar
Det er et politisk og samfundsmæssigt ansvar, og det kræver, at vi handler. Europa skal kunne udvikle løsninger på vores udfordringer. Vi kan ikke forlade os på andre. Situationen er egentlig ret enkel: Enten lærer Europa at kommercialisere sin egen forskning – eller også vil andre gøre det for os. Som Draghi anslår, så anvendes 70 pct. af forskningen i Kina kommercielt, mens tilfældet i EU kun er 30 pct.
Mange forskere har slået sig, når de ville tage springet fra laboratorie til virksomhed. Det gør vi noget ved nu
Enten lærer Europa at kommercialisere sin egen forskning – eller også vil andre gøre det for os.
I Danmark har vi godt vidst, hvad der bremsede forskningsbaseret iværksætteri. Ikke mangel på idéer. Ikke mangel på talent. Udfordringen har ligget i tunge processer, juridisk usikkerhed og uforudsigelige vilkår i den fase, hvor tempo betyder alt. Mange forskere har slået sig, når de ville tage springet fra laboratorie til virksomhed. Det gør vi noget ved nu.
I verdensklasse
Et af de væsentligste værktøjer i værktøjskassen er anbefalingerne fra regeringens “Taskforce for styrket viden og teknologioverførsel”. Taskforcen blev dannet som en del af den milliardstore aftale om at gøre Danmark til et iværksætterland i verdensklasse.
Anbefalingerne, der er lavet af repræsentanter for ministerier, erhvervsliv, fonde og universiteter, giver sammen med det flerårige finansieringsløft til innovation på universiteterne det stærkeste afsæt nogensinde for at løfte vores innovationsindsats i fællesskab til gavn for iværksætteriet i Danmark. En række af anbefalingerne krævede politisk opfølgning, og her har regeringen landet en bred politisk aftale, som følger op på taskforcens anbefalinger. Samtidig arbejder universiteterne allerede aktivt med det, som allerede kan gøres nu og her, hvilket blandt andet er at:
- bidrage til at styrke finansiering af innovation fra forskningsmiljøerne i samspil med fonde, erhvervslivet og øvrige samarbejdspartnere
- styrke at innovation og iværksætteri anerkendes i det akademiske miljø, så endnu flere forskere anspores til at bidrage
- være en aktiv medspiller i økosystemerne for iværksætteri omkring os
Men den måske vigtigste anbefaling fra taskforcen er også den, der nok lyder mest undselig – nemlig at vi skal lave standardkontrakter for de forskere, der gerne vil bruge deres forskning til at lave en virksomhed. Det har vi sådan set allerede gjort. Fra januar 2026 indførte alle danske universiteter fælles standardkontrakter for forskere og studerende, der vil starte virksomhed på baggrund af deres forskning.
Det lyder teknisk. I praksis er det alt andet.
Hurtig afklaring
Tidligere kunne to forskere med samme idé møde forskellige vilkår. Nu skal de gerne møde få kendte modeller med klare spilleregler og vilkår, som både universiteter og erhvervsliv har sagt ja til.
Før: Forhandling fra bunden, usikkerhed og tidstab i den mest sårbare fase. Nu: Forudsigelighed, hurtig afklaring og lavere omkostninger.
Standardkontrakterne er udviklet i tæt samarbejde mellem universiteterne og repræsentanter fra de finansierende fonde, iværksættermiljøet og erhvervslivet. Det er første gang, hele sektoren har givet hinanden håndslag på at bruge de samme aftaler i praksis. Og det er en reel strukturel barriere for forskningsbaseret iværksætteri, som nu bliver fjernet og ikke bare erkendt. Kontrakterne gør det billigere at komme i gang. Der er ingen betaling fra start, og omkostningerne er reduceret. Samtidig er der fleksibilitet for dem, der har behov for skræddersyede løsninger. Men udgangspunktet er nu enkelt, hurtigt og gennemsigtigt.
Væk med barrierer
Hvis Danmark – og Europa – skal undgå, at fremtidens “internet” igen opfindes her og bliver kommercialiseret andre steder, kræver det, at vi fjerner de konkrete barrierer, der står i vejen, når forskning skal blive til virksomhed.
Nu sætter vi bolden i spil.
Standardkontrakterne skal bruges. De skal blive til guldstandarden og ikke undtagelsen. Og om et år bør vi kunne se effekten: flere forskningsbaserede startups, kortere vej fra idé til virksomhed og større interesse fra investorer. Lykkes det, har Danmark ikke bare gjort det lettere at lave forskningsbaseret virksomhed. Vi har vist, at Europa også kan handle hurtigt, pragmatisk og konsekvent, når det virkelig gælder.
Og måske er det netop sådan, vi lukker innovationsgabet: Gennem praktiske løsninger, som kan virke undselige, men som kan vise sig at have enorm effekt. Og gennem den politiske opbakning, som den nylige politiske aftale giver.