En leder med mod, strategisk sans og nulsukker-politik takker af 

Som koncernchef i Lif har Ida Sofie Jensen formået at sætte en hel industri på landkortet, insisteret på sundere vaner og altid stået på vinderholdet. Efter mere end 20 år som koncernchef takker Ida Sofie Jensen nu af. 

Det var på en inviteret løbetur med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at kimen til Ida Sofie Jensens største succeser som koncernchef for Lif blev lagt. Sådan beskriver hun det selv, når hun ser tilbage på mere end 20 år i stillingen.  

“Den daværende kommunikationschef havde fået mig med på en af de løbeture rundt om søen ved Marienborg, som Lars Løkke Rasmussen indførte, da han var statsminister,” siger hun og erindrer, at Lars Løkke var god til at løbe, så tempoet var højt. 

Da der under den efterfølgende kaffe blev åbnet for snakken, var Ida Sofie Jensen ikke sen til at tage ordet: 

“Jeg er ud af en stor søskendeflok, så jeg masede mig frem, og fortalte ham, at jeg syntes, vi skulle have en life science-strategi,” siger hun i dag.  

Statsministerens modtagelse overraskede hende umiddelbart. Han havde taget sin telefon frem og var optaget af den. Lidt strengt, nåede Ida Sofie Jensen at tænke, inden Lars Løkke Rasmussen sagde: 

“Nu tror du nok, jeg sidder og SMS’er, men jeg skriver faktisk til erhvervsministeren, at jeg synes, vi skal have en life science strategi.”  

Og sådan blev det som bekendt. 

Solidt forarbejde 

“Life science-strategierne er en af de ting, vi i Lif kan tage æren for. Vi importerede ordet fra UK, men vi bragte det ind og lavede et regulært stykke lobby-arbejde,” siger hun og fortsætter: 

“Det kan man selvfølgelig kun, hvis ideen er god, og hvis den udfylder et behov. Vi havde set, at vi var nødt til at komme udover kun at sælge medicin. Vi skulle være leverandører af sundhedsydelser og insistere på, at man ikke kan drive et moderne sundhedsvæsen uden at have lægemiddelindustrien med. Der findes jo ikke et patientforløb, som medicin ikke er en del af,” siger hun. 

Når det lykkedes Ida Sofie Jensen og Lif at få gennemført ideen om en life science-strategi, forklarer hun det især med det grundige forarbejde, der gik forud, og fordi det var nyt at betragte life science med en erhvervsvinkel, der havde fokus på, hvordan industrien kunne få rammer og vilkår, der ville gøre det muligt at vækste. 

“Det lykkedes os at få et decideret life science-kontor i Erhvervsministeriet og et life science-råd, hvor alle sidder med om bordet: ministre, universiteter, regioner, hospitaler, myndigheder, patienter og industrien, og som man i dag bruger som eksempel på, hvordan man burde indrette sig i Europa. Da Lars Fruergaard (tidligere administrerende direktør i Novo Nordisk, red.) sagde om den seneste life science-strategi: ‘Det burde blive en kioskbasker i Bruxelles,’ så kunne vi ikke få større anerkendelse,” siger hun. 

Min drivkraft er, at jeg har mod og tænker strategisk. Og så er jeg god til at overbevise folk om, at det er dét, vi skal.

Aftaler frem for lovgivning 

Derudover hæfter hun sig ved evnen til at indgå aftaler og finde løsninger, som en af de ting hun er stolt af at have været med til. 

“Vi har haft en læresætning i Lif om, at enhver aftale er bedre end lovgivning, fordi så sidder vi som industri med ved bordet og er en del af løsningen.  Og vi har været dygtige til at udvikle aftalemodeller, som blandt andet spænder fra prisloftsaftaler og til aftaler om samarbejde mellem industri og sundhedspersoner,” siger hun.  

”For en anden læresætning, vi har, er, at vi kun indgår gode aftaler, og vi overholder de aftaler, vi indgår – der er vi som industri meget disciplinerede.” 

Ida Sofie Jensen taler om et ‘vi’, der er lykkedes med tingene. Her mener hun Lif som helhed. Hvad angår sin egen aktie i succeserne, siger hun: 

“Min drivkraft er, at jeg har mod og tænker strategisk. Og så er jeg god til at overbevise folk om, at det er dét, vi skal.” 

Derudover hjælper hendes fortid som sygehusdirektør på Herlev Hospital hende, fordi den gør hende i stand til at se problematikkerne fra flere sider: 

“Jeg tegner tit Lif som et kryds. På den ene side står industrien. På den anden side står myndighederne og, sundhedsvæsenet. Og det er ikke altid, at parterne taler samme sprog og forstår hinanden. Men lige midt i krydset står Lif, det er os, der oversætter. Vel og mærke en kvalificeret oversættelse serveret på en måde, så begge parter kan modtage den,” siger hun. 

Den perfekte kombination 

Jobbet som sygehusdirektør var for Ida Sofie Jensen ekstremt meningsfyldt.  

“At være sygehusdirektør handler om at behandle syge mennesker, ofte meget syge, hvor det kan været et spørgsmål om liv og død. Det handler om den virkelige verden, om kompetencer, professionalisme og hurtig indsats, hvor alle led i organisationen skal fungere og arbejde sammen. Og så handler det i særdeleshed også om helt ny teknologi og moderne medicin, som gør en forskel for patienterne. I de år, hvor jeg var på Herlev, indførte vi kræftpakkerne, de første biologiske lægemidler kom på markedet, og vi kunne behandle patienter mod sygdomme, som vi ikke tidligere havde kunnet behandle.  Lige der banker mit hjerte. Og den virkelighed gik jeg væk fra, da jeg kom til Lif,” siger hun.  

Men det var også en driftstung opgave at være sygehusdirektør. Og det er benhårdt hele tiden at skulle rationere driften og spare på udgifterne, siger Ida Sofie Jensen, som derfor søgte tilbage til det, hun uddannelsesmæssigt var rundet af: politik og interessevaretagelse: 

“Det ligger i mit DNA,” siger hun. 

“Mit store privilegium – og grunden til jeg har været her i 20 år – er, at jeg har kunnet kombinere drift og politisk varetagelse. Det har i den grad tiltalt mig også at have ansvaret for den indtægtsdækkede virksomhed i vores koncern,” siger hun, og det har givet helt nye muligheder som fx at skabe Life Science Huset som et mødested for alle, der arbejder med life science: industrien, myndigheder, sundhedsvæsen, universiteter, patienter og sundhedsprofessionelle.  

Som ny leder i Lif traf Ida Sofie Jensen en beslutning, der har klistret til fortællingen om hende på samme måde som en pose bolsjer i solen: Hun indførte en nulsukker-politik.  

“Det kom efter en række gennemførte helbredsundersøgelser, der viste, at 25 procent af medarbejderne havde for højt blodtryk og vejede for meget. Det var vi nødt til at gøre noget ved,” siger Ida Sofie Jensen i dag. 

“Jeg kan jo ikke bestemme, hvad folk spiser derhjemme, men vi kunne i hvert fald sørge for, at vi her på stedet ikke inviterede til den usunde livsstil.  Der var altid en grund til, at der var kage. Men når klokken er 15, og man er træt og lav på energi, så er der ingen, der kan lade være med at spise kage. Derfor er det blevet et princip for mig, og det synes jeg faktisk er ret ansvarligt, at der skal være et alternativ, som ikke er kage og sukker, selvom der stadig er nogen, der ikke kan forstå, at de ikke kan få serveret sodavand,” siger hun. 

En anden ting, der er blevet hendes varemærke i Lif, er at hun altid er på vinderholdet.  

Selv siger hun, at hun er en ekstremt dårlig taber. I en grad, så hun betegner det som næsten pinligt. Som dengang hendes søn var konkurrencefægter, og hun stod på siden og råbte. 

”Jeg er selv en erfaren løber, med mange halvmaratoner bag mig, men mine resultater er ikke i vinderkategorien, og så er det jo lidt svært, når man er så konkurrence-minded. Igennem årene i Lif har vi afholdt utallige konkurrencer, og der har vi så haft det sjovt med både at udnævne det hurtigste hold og vinderholdet, hvor jeg så altid har været på vinderholdet.”   

Mit store privilegium – og grunden til jeg har været her i 20 år – er, at jeg har kunnet kombinere drift og politisk varetagelse.

Det store savn 

Og netop det at have det sjovt er noget af det Ida Sofie Jensen kommer til at savne. 

“Jeg elsker at komme ind i Lif. Det er et politisk miljø, hvor der er ægte indsigt og forskellige holdninger. Vi har det sjovt, og vi griner rigtig meget. Det bliver svært at undvære.” 

– Hvad med magt og indsigt – er det ikke noget, du kommer til at savne? 

“Det er jeg ikke engang sikker på, at jeg kan forestille mig ikke at være en del af mere. Nogen vil kalde det statustab, og det er i hvert fald et identitetstab. Jeg betragter mig selv som en dygtig leder, dygtig til at kommunikere og skabe fremdrift. Og fremover, er der ikke nødvendigvis nogen, der er særlig interesseret i, hvad jeg mener, eller min analyse af situationen,” siger hun og fortsætter: 

“Jeg tror, jeg tænker, at det kommer til mig, at jeg får et andet liv, som jeg også finder glæde i. Der er en hård bagside af at være leder. Indimellem skal man være på rigtig meget, og man skal gå forrest og træffe svære beslutninger. Måske bliver det en lettelse på et tidspunkt, ikke at skulle gøre det så meget,” siger hun. 

“I mit liv har jeg arbejdet rigtig meget. Og der er da også nogle år, hvor børnene var små, som jeg ikke kan huske, hvordan vi kom igennem. Når det er sagt, så har jeg talt med folk, der siger, at det ikke er så ubehageligt at holde fri,” siger hun og griner. 

Ingen gode råd 

Hun har ikke lagt store planer for den nærmeste fremtid, men hun ved, at hun skal bruge mere tid på styrketræning.  

“Jeg tror sådan set, min kondition er ok for min alder, men det nytter jo ikke kun at kunne løbe,” siger hun. 

Og så skal hun bruge mere tid på sine børnebørn og sammen med sin familie. 

“Der er helt sikkert mere, jeg kan gøre for dem, Og børnebørn er en helt særlig glæde i livet,” siger hun. 

Da Ida Sofie Jensen for godt 20 år siden blev direktør, var det for et Lif med 12 medarbejdere, og først et par år senere kom hun til at stå i spidsen for en koncern bestående af datterselskaberne. 

Når hun tirsdag aften for sidste gang lukker døren til sit kontor i Life Science Huset, er det en virksomhed med 135 ansatte og en omsætning sidste år på 225 millioner kr., hun forlader. 

“Jeg vil afholde mig fra at komme med gode råd til min afløser andet end at sige: Pas godt på Lif – det er et helt særligt sted.”