En ny rapport fra EFPIA dokumenterer, at udviklingen af nye lægemidler går stærkt i disse år. 2021 og 2023 var rekordår, og kinesiske virksomheder er for alvor begyndt at blande sig i udviklingen.
I en ny rapport fra EFPIA fremgår det, at 2021 var et rekordår for lanceringen af nye lægemidler på verdensplan, mens 2023 var det år med næstflest nye lægemidler på markedet.
Det fastslår rapporten The Pharmaceutical Industry in Figures 2025, som EFPIA har udarbejdet. EFPIA er organisationen for den forskningsbaserede medicinalindustri i Europa, og i rapporten kortlægger de nøgletallene for branchen.
I perioden 2020-2024 blev der godkendt 418 nye lægemidler, heraf var 36 procent udviklet af amerikanske virksomheder, mens kinesiske virksomheder fik godkendt 22 procent af de nye lægemidler. Europæiske virksomheder stod bag 21 procent af de nye lægemidler.
Ifølge tallene så er Kina for alvor blevet en spiller i lægemiddelindustrien, når det kommer til lanceringen af nye lægemidler på verdensmarkedet. Frem til 2019, var kineserne nærmest ikke-eksisterende i statistikkerne over nyudviklede lægemidler.
”Det er ret en vild udvikling, som vi ser i data. Kinesiske virksomheder er på ganske få år trådt ind på markedet og blander sig nu i konkurrence med ikke bare de europæiske virksomheder, men også de amerikanske virksomheder i forhold til at få nye lægemidler godkendt for første gang til human brug. Det ville have været utænkeligt for bare få år siden,” siger forskningspolitisk chef i Lif, Anders Hoff.
”Hvis de nye lægemidler ikke udvikles i Europa, så tager det alt-andet-lige længere tid før de nye behandlinger kommer patienterne i Europa til gavn. Derfor er det positivt, at vi fortsat ser et højt niveau i investeringer i nye lægemidler i Europa. Det skal vi blive ved med.”
Læs også: Lif mener: Der er store muligheder i kapløbet med Kina og USA
Og det er en væsentlig nuancering, at nye, godkendte lægemidler i Kina ikke nødvendigvis også introduceres i Europa eller i USA:
”At de kinesiske virksomheder får godkendt flere nye lægemidler, er ikke det samme, som at vi nødvendigvis vil se mange flere kinesiske produkter på hylderne i de danske apoteker.”
”Der er et stykke vej fra national myndighedsgodkendelse til, at nye behandlinger faktisk tages i brug i hele verden. Men vi kommer til at se flere kinesiske lægemidler, hvis udviklingen fortsætter, og det viser, at vi har brug for at prioritere at skabe gode rammer for udviklingen af nye lægemidler i Danmark og Europa,” forklarer Anders Hoff.
Ifølge EFPIA’s rapport var 2021 et rekordår for nye lægemidler. 95 nye lægemidler blev således godkendt det år på verdensplan. 2023 var tæt på med 90 nye lægemidler. I 2024 var tallet 81.
Store investeringer fra Kina
Den europæiske medicinalindustri investerede over 52 milliarder euro i forskning og udvikling i 2023 – en kraftig stigning fra de godt 39 milliarder euro, man investerede i 2020. Og rapporten melder om et investeringsniveau på 55 milliarder euro i 2024.
Og selvom Europa stadig er en magtfaktor inden for lægemiddeludvikling, så vækster investeringerne i forskning og udvikling imidlertid hurtigere andre steder som for eksempel i Kina, men også Brasilien og Indien begynder at røre på sig ifølge rapporten.
Læs også: Hvem fører i global medicinsk innovation?
Alene fra 2010 til 2014 steg de kinesiske udgifter til forskning og innovation med over 30 procent ifølge EFPIA’s rapport. Og tendensen er tydelig frem mod 2024, hvor de kinesiske investeringer også er stødt stigende, dog ikke på samme niveau som fra 2010 til 2014. Her er det også værd at have med i betragtningen, at de kinesiske forskningsinvesteringer før 2010 var på et meget lavt blus, ifølge rapporten.
I perioden 2020 til 2024 er de europæiske investeringer i forskning og innovation vokset med 8,3 procent, sammenlignet med 16,2 procent i Kina. Der var blot tale om en vækst på 3 procent i amerikansk innovation og forskning i samme periode, men amerikanerne har dog investeret enorme summer i udviklingen af nye lægemidler historisk.
“Siden 2010 er der kontinuerligt blevet investeret mere og mere i udviklingen af lægemidler i både Europa, USA, men i den grad også i Kina. Det har overordnet resulteret i rekordmange, nye lægemidler på markedet i de senere år – og flere og flere bliver godkendt første gang i Kina,“ siger Anders Hoff.
”Udviklingen tyder på, at den massive satsning i forskning, udvikling og kliniske forsøg, som vi har set i Kina de seneste 10 år, er begyndt at slå igennem.”
Udviklingen tyder på, at den massive satsning i forskning, udvikling og kliniske forsøg, som vi har set i Kina de seneste 10 år, er begyndt at slå igennem.
Men det er positivt, at der fortsat også investeres i forskning og innovation i Europa mener Anders Hoff, der peger på øget europæisk samarbejde som nøglen til succes for at få innovative lægemidler ud til patienterne:
”Investeringer i forskning kan ikke stå alene. Vi skal også have en plan for at tage de nye, innovative behandlinger i brug. Det handler om offentlige og private investeringer i life science-forskning og udvikling, om talent, og om at vi har fokus på at styrke vejen fra grundlagsskabende forskning og hele vejen til vi tager de nye innovative behandlinger i brug,” slutter Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation hos Lif.
