En EFPIA-rapport bekræfter et billede af, at Europas position inden for lægemiddeludvikling er udfordret. Men der er muligheder, hvis Europa står sammen og lander en ambitiøs europæisk life science-strategi.
Kina har nu overhalet både USA og Europa i antallet af godkendelser af nye aktive lægemidler i 2024, og et tiårigt kinesisk fokus og øgede investeringer og forskningsaktivitet har sat et tydeligt aftryk.
Læs også: EFPIA-rapport: Der udvikles historisk mange lægemidler
Der investeres fortsat i Europa, men det er ifølge Lif tydeligt, at Europa ikke alene kan vinde kapløbet med Kina og USA på pengepungen. Men hvordan kan Europa vende udviklingen og sikre sin position som en global life science-leder?
”Der hvor Europa har en mulighed for at vende udviklingen er på kvaliteten af vores lægemidler. Det koster mere og mere at udvikle et nyt lægemiddel, og der bliver investeret store summer i udviklingen af nye lægemidler verden over. Det skal vi fortsætte med i Europa, men det er tydeligt, at investeringer ikke gør det alene, så det europæiske fokus skal være på at skabe bedre vilkår hele vejen fra udvikling til ibrugtagning,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef hos Lif.
Europa er et unikt system at udvikle lægemidler i, ifølge Lif. Vi er berømte, og måske endda berygtede for vores regulatoriske system, og vi har ifølge EFPIA-rapporten siden 2010’erne faktisk strammet rammerne for lægemiddelbranchen i skiftende, europæiske regeringer.
Pointen er, at disse udfordringer ikke kun er en hæmsko – de er også nøglen til Europas fremtidige succes, mener Lif. Hvis Europa formår at løse netop disse problemer på en banebrydende måde, kan vi nemlig skabe et unikt konkurrenceparameter:
”Det er klart, at der er nogle udfordringer for europæisk life science, der skal løses, men det er muligt, og vi kan med de rigtige tiltag skabe verdens mest effektive, patientcentrerede og innovationsvenlige rammer for lægemiddelindustrien. Med lanceringen af den europæiske life science-strategi er arbejdet gået i gang. Nu skal vi helt i mål,” siger Ida Sofie Jensen.
Der hvor Europa har en mulighed for at vende udviklingen er på kvaliteten af vores lægemidler. Det koster mere og mere at udvikle et nyt lægemiddel, og der bliver investeret store summer i udviklingen af nye lægemidler verden over. Det skal vi fortsætte med i Europa, men det er tydeligt, at investeringer ikke gør det alene, så det europæiske fokus skal være på at skabe bedre vilkår hele vejen fra udvikling til ibrugtagning
Lif har for nylig leveret et høringssvar til den europæiske life science-strategi.
Europas nye våben er samarbejde og forandring
Ved for eksempel at fokusere på kvalitet frem for kvantitet, så kan Europa få en fordel i kapløbet. Men det kræver forandringsparathed og samarbejde i EU, fortæller Ida Sofie Jensen:
”Europas fremtid som global leder inden for life science ligger i at føre an i et paradigmeskift. Det kræver politisk mod, strategisk vision og en anerkendelse af, at der er behov for at strømline og simplificere den komplekse regulatoriske betingelse, som er opbygget i Europa på tværs af landene.”
Et fælles, effektivt regulatorisk miljø for alle EU-lande vil ikke blot reducere bureaukratiske benspænd, men også drastisk forkorte den tid, det tager at bringe nye lægemidler ud til patienter. En europæisk fast-track for banebrydende innovation ville gøre kontinentet til det mest attraktive sted at lancere nye behandlinger:
”Det er et område, hvor de danske myndigheder har gode muligheder for at bidrage med erfaringer og konstruktive løsninger. For eksempel er Lægemiddelstyrelsen og De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer allerede i dag drivende i EU. Det er et engagement, der er meget værdifuldt for life science-sektoren generelt – både i Danmark og i EU.”
Ida Sofie Jensen peger på, at fortsatte investeringer i forskning og udvikling og prioritering af offentlig-private partnerskaber, vil kunne bidrage til at sikre fremtidig konkurrenceevne og skabe et robust økosystem.
”Den europæiske life science-strategi er et tiltrængt udspil, som, hvis vi gør det rigtigt, kan bidrage til, at vi kan lykkes med tiltrække de bedste hjerner, investeringer og sikre at europæiske patienter får hurtigere adgang til de bedste nye behandlinger,” siger Ida Sofie Jensen, og fortsætter:
“Ambitionerne i life science-strategien er de rigtige. Det handler om fokus og investeringsvilje. Men det kan ikke stå alene. Det skal hænge sammen med arbejdet med at sikre forsyningssikkerhed, den generelle pharmalovgivning og den kommende Biotech Act og sammen med de nye krav og forbud i europæisk miljølovgivning. Vi skal investere i stedet for at spare, få en smidig regulering og samtidig fastholde beskyttelsen af rettigheder og undgå overregulering med utilsigtede, negative konsekvenser.”
”Samtidig vil en fælles europæisk strategi for at lette adgangen til sundhedsdata og udnytte digitale løsninger gøre det billigere, hurtigere og mere patientvenligt for eksempel at gennemføre forsøg. Det skaber ikke kun et mere effektivt forskningsmiljø, men cementerer også et patient-fokus, som er sværere at kopiere.”
Rapporten fremhæver, at sektoren har 950.000 mennesker ansat direkte i Europa og skaber yderligere tre gange så mange indirekte arbejdspladser.
”Life science er en motor for økonomisk vækst. Europæiske regeringer skal anerkende sektoren som en strategisk national ressource og investere markant i området. Så kan Europa genvinde sin position som en førende life science-region.”
