Debatindlægget er bragt i Børsen d. 12. maj 2025
Europas konkurrenceevne er svækket, men det behøver ikke vare evigt. Vi kan godt vinde det tabte terræn tilbage, men det kræver vilje til forandring, og at vi står sammen om Europa
Anne H Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier
Lars Gert Lose, adm. direktør, Finans Danmark
Kent Damsgaard, adm. direktør, F&P
Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark
Jeppe Møller-Herskind, fungerende adm. direktør, Horesta
Morten Boje Hviid, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif
Europa skal opruste og være klar til at stå i egen ret. Det gælder ikke kun i forhold til den sikkerheds- og geopolitiske situation, men også når det kommer til den europæiske konkurrenceevne.
Omfattende udgifter til forsvar og sikkerhed og markante investeringer i kritisk infrastruktur må ikke blive en hæmsko, men snarere et afsæt for økonomisk vækst.
For det kommer til at kræve økonomisk vækst og omfattende investeringer i europæisk erhvevsliv, hvis vi ikke skal efterlade et fattigere Euro pa til næste generation. Ifølge Mario Draghis rapport om konkurrenceevne i EU har Europa et finansieringsgab på 800 mia. euro – godt 5 pct. af EU’s samlede BNP.
Rapporten slår fast, at det er nu, vi skal handle – ellers risikerer vi at efterlade et fattigere Europa til kom men de generationer. Med den nuværende geopolitiske situation er den transatlantiske alliance under vold som forandring.
Derfor er erhvervslivets rammevil kår og konkurrenceevne vigtigere end nogensinde. I “De syv styrker” peger vi på tre områder, hvor vi mener, det er afgørende, at vi sætter ind hurtigt.
For det første skal vi nedbringe den stigende mængde bureaukrati og regler, som virksomhederne underlægges, både eksisterende og fremtidige administrative byrder. De rammer alle virksomheder – fra den lille restaura tør til de største globale aktører i dansk erhvervsliv- og det dræber meget af den innovation, som finder sted. Det er afgørende, at politikerne – både i Europa og i Danmark – kommer i mål med ambitionerne om at nedbringe bureaukratiet.
Lige så afgørende er det, at Danmark ikke overimplementerer, og at den overimplementering, som har fundet sted, rulles tilbage. Regler skal give mening, og krav om dokumentation fra virksomhederne skal være rimelige.
Et godt sted at starte vil være at indføre et konkurrencetjek af ny lovgivning, som sikrer, at nye regler bidrager til at styrke den europæiske konkurrenceevne.
Aktiv industripolitik
For det andet skal EU føre en mere aktiv industripolitik. Vi skal være et attraktivt kontinent for investeringer. Det kræver, at vi styrker forsynings kæderne for europæiske virksomheder. Det gælder i særlig grad i forhold til at opretholde forsyningssikkerhed inden for fødevarer og lægemidler samt en tilstrækkelig energiforsyning.
Vi skal blive bedre til at dele energi på tværs af landegrænserne, så virksomhederne har adgang til en grøn, billig og stabil energitilførsel. At sætte turbo under elektrificeringen i Europa vil bidrage til at øge forsyningssikkerheden og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Derfor er det positivt, at EU-Kom missionen har foreslået et europæisk elektrificeringsmål på 32 pct. i 2030. Med kun 20 pct. elektrificering i Danmark er vi langt fra målet, og hele Europa er fortsat alt for afhængigt af fossile brændstoffer.
Vi skal elektrificere så meget som muligt, men for at svært omstillelige sektorer, som skibsfarten, kan nå helt i mål med den grønne omstilling, er det afgørende, at Europa også øger produktionen af grønne brændstoffer i tillæg til elektrificeringen.
Mere risikovillig kapital
For det tredje skal Europa have en langt mere effektiv regulatorisk ramme og godkendelsesproces for nye innovationer og produkter samt mere risikovillig kapital.
Alt for mange af de ideer, som bliver til i Europa, ender med at blive realiseret i lande uden for Europa, særligt i USA. Det skyldes især, at det er lettere at tiltrække investorer og risikovillig kapital i USA, men også at de mange regler og reguleringer i de europæiske lande medfører, at rejsen fra nyudviklet produkt til markedet er alt for lang i Europa.
Vi skal have en langt mere effektiv regulatorisk ramme og godkendelses proces for innovationer og nye produkter samt mere risikovillig kapital, som bedre kan matche den hastighed og volumen, som er på vores konkurrerende markeder.
Derfor skal vi have styrket koblingen mellem offentlig og privat kapital, og vi skal sikre, at den finansielle sektor sættes bedst muligt i stand til at bidrage med privat finansiering til et styrket og samlet Europa.
Vi skal stå sammen i Europa, og med et dansk EU-formandskab for ude har den danske regering alletiders mulighed for at sætte skub i udviklingen. De beslutninger og valg, som træffes i den kommende tid, får afgørende betydning for fremtidens Euro pa. Det er vores håb, at vi ikke bare overleverer et trygt og sikkert Euro pa, men også et velstående Europa til børn og børnebørn. Et Europa, hvor kommende generationer har noget at leve af – og for.
