Hvis vi fortsat skal være i front som life science nation, skal vi have en ny forskningsstrategi, der bygger videre på det vi allerede er gode til, skriver Ida Sofie Jensen i dette debatindlæg.
Debatindlægget er bragt i Uddannelsesmonitor den 13. juni 2025
Med aftalen om life science-strategien fra efteråret 2024 har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget lagt en plan for, hvordan vi kan fastholde og styrke den danske position inden for life science. Lad det være sagt med det samme: Det er en god plan, og målene er ambitiøse.
Og endnu vigtigere – planen kan lykkes.
For life science er en kæmpe styrke i Danmark. Vi har ekstremt dygtige forskere, fantastiske uddannelsesmiljøer, virksomheder i verdensklasse, et dynamisk opstartsmiljø og en plan for at gøre vores sundhedsvæsen til et af de bedste i verden. Alle afgørende byggeklodser, som vi selvfølgelig skal fastholde og udbygge.
Vi skal ikke kun holde fast
En væsentlig byggeklods er forskning og udvikling.
Danmarks succes som life science-nation bygger på, at der de seneste år er blevet investeret massivt i forskning inden for sundhed og life science – fra både offentlig og privat side. Det skal vi holde fast i. Men det er ikke nok kun at holde fast – vi skal også udbygge.
Rundt omkring i verden er der stigende opmærksomhed på værdien af at opbygge stærke life science-miljøer og tiltrække talent og investeringer. Men når de andre bliver bedre, skal vi blive endnu bedre. Vi har planen og de nødvendige byggeklodser.
Derfor er der behov for en ny national forskningsstrategi, som kan understøtte et fornyet, sammenhængende fokus på forskning og innovation. For der er langt fra opdagelse til anvendelse og ibrugtagning – ikke mindst inden for life science.
Tre succeskriterier
I Lif ser vi et behov for målrettede indsatser på fem områder inden for life science, der vil styrke vejen fra videnskabelige gennembrud til at tage nye, innovative behandlinger i brug.
Lige her vil jeg dog nøjes med at pege på tre overordnede succeskriterier: Danmark skal være blandt verdens bedste forskningslande. Det kræver langsigtede investeringer i grundforskning, stærke samarbejder mellem forskere og virksomheder og gode vilkår for biotekiværksættere, der tør tage en risiko.
Vi skal være hurtigere til at tage nye, innovative behandlinger i brug. Ellers halter vi bagefter den bedste standard og risikerer at blive uinteressante for kliniske forsøg. Patienter får ikke den bedste behandling, og forskningen flytter andre steder hen.
Og endelig: Danmark skal gå forrest i Europa. Fremtiden kræver stærke, fælles løsninger – og Danmark skal være med til at sætte retningen for europæisk life science-politik.
Det er vores forslag i meget kondenseret form. Vi kan dog komme i mål med mange af indsatserne, hvis vi får en ny forskningsstrategi, der husker life science-området.
Så det krydser vi fingre for, at efteråret bringer.
Læs også: Lif: Der er brug for en ny sammenhængende forskningsstrategi
