Dette debatindlæg er udgivet i Sundhedsmonitor den 6. januar 2026.
Det skal være muligt at drøfte implikationerne af samfundseffekter både i et kommende nationalt prioriteringsråd og i Medicinrådet, skriver politisk chef for sygehusmedicin i Lif, Louise Broe.
Dorthe Gyrd-Hansen rejser en meget vigtig debat i sit indlæg i Sundhedsmonitor 12. december om implikationerne af at inddrage samfundseffekter i sundhed.
I Lægemiddelindustriforeningen, Lif, efterspørger vi netop, at samfundsøkonomiske effekter inddrages i det politiske beslutningsgrundlag på sundhedsområdet, og at det kommende nationale prioriteringsråd får til opgave at udarbejde bedre evidens inden for dette område. Vi deler nemlig Dorthe Gyrd-Hansens opfattelse af, at der er behov for mere evidens og mere dialog om løsninger.
Hun er i indlægget bekymret for at inddrage samfundsøkonomiske effekter i vurderingen af behandlinger og sundhedsinterventioner, fordi det kan føre til, at unge i den arbejdsdygtige alder prioriteres over ældre eller personer, der ikke kan arbejde. Det er en etisk problemstilling, som Lif fuldstændig anerkender, men som vi også mener, sagtens kan håndteres.
Medicinrådet bør have mulighed for at inddrage samfundseffekter
Vi har få prioriteringsorganer på sundhedsområdet i Danmark, men et af de mest afgørende er Medicinrådet. Medicinrådet har som opgave at prioritere, hvilke lægemiddelbehandlinger patienter på danske sygehuse skal have adgang til. Rådet blev dog etableret med den specifikke besked fra Danske Regioner om, at de ikke må se på samfundseffekter i deres vurderinger af lægemidler.
I Medicinrådet er det altså ikke tilladt at drøfte implikationerne af at inddrage samfundseffekter. Det ville ellers være oplagt i det største prioriteringsorgan, vi har i Danmark. Lif foreslår derfor, at virksomheder skal have mulighed for at pege på samfundsøkonomiske effekter af bedre sundhed, og at Medicinrådet skal have mulighed for at inddrage disse overvejelser i rådets samlede vurdering. Det skal ikke ske som en del af beregningerne i den sundhedsøkonomiske analyse, hvor der kan sættes to streger under resultatet, men som et element i et samlet beslutningsgrundlag.
Det vil ligge i god forlængelse af den måde, Medicinrådet træffer beslutninger på i dag, hvor den sundhedsøkonomiske analyse er ét element i Medicinrådets beslutningsgrundlag sammen med andre hensyn som for eksempel klinisk relevans, alvorlighed, lige adgang til sundhed, kapacitet med videre. Vi er nemlig enige med Dorthe Gyrd-Hansen i, at det skal være muligt at drøfte implikationerne af samfundseffekter både i et kommende nationalt prioriteringsråd og i Medicinrådet, fordi det vil give os et bedre grundlag at træffe beslutninger på.
