Debatindlægget er udkommet på Altinget.dk den 2. oktober.
Skrevet af Ida Sofie Jensen, Lif og Brian Mikkelsen hos Dansk Erhverv
Der er gevinster at hente på den lange bane, hvis vi investerer i sundhed. Derfor skal vi etablere et sundhedsøkonomisk råd, som kan opbygge viden om afledte effekter af bedre sundhed, skriver Ida Sofie Jensen og Brian Mikkelsen.
Vi kender alle til udfordringerne på sundhedsområdet: Vores sundhedssystem er presset, der kommer flere ældre og kronikere, og vi ser ind i alvorlig mangel på arbejdskraft fremadrettet.
Det dobbeltdemografiske træk forsvinder ikke, og det gør de afledte udfordringer i sundhedsvæsenet heller ikke.
Men hvad skal der til, for at patienter undgår hospitalsindlæggelser, forværring i sygdom og færre sygedage?
Hvad koster det her og nu, og hvilke gevinster får vi igen på den lange bane, hvis vi investerer i sundhed og forebyggelse?
Vi kender ikke alle svarene, men vi tror, at en del af løsningen på vores udfordringer ligger i svar på netop de spørgsmål. Derfor mener Dansk Erhverv og Lif, at der bør etableres et sundhedsøkonomisk råd, som kan kortlægge og opbygge viden om afledte effekter af bedre sundhed.
Et skift i arbejdsstyrken
En aktuel anledning er det kommende nationale prioriteringsråd, som vi mener bør forankre et helhedsorienteret perspektiv på investeringer i bedre sundhed, der inddrager bredere økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser for patienter, pårørende, sundhedsvæsen og samfund.
Vi ved fra beskæftigelsesområdet, at det kan lade sig gøre at indregne afledte effekter af forskellige indsatser, så lad os gøre det samme på sundhedsområdet.
Skal vi prioritere, bør det også ske på det bredest mulige vidensgrundlag.
Prioriteringsrådet bør bidrage til at udbygge viden om de afledte effekter, så de kan inddrages i beslutningsgrundlaget for en prioritering af nye indsatser inden for forebyggelse, tidlig opsporing, behandling samt øvrige bredere sundhedsindsatser.
Beskæftigelse i Danmark er steget markant de sidste ti år. Det har været muligt, fordi arbejdsstyrken er vokset med næsten 400.000 siden 2014.
Samtidig er andelen af alle danskere, der er en del af arbejdsstyrken, vokset. Nu skifter udviklingen desværre retning.
Ifølge Finansministeriets fremskrivninger står arbejdsstyrken til at falde med næsten 50.000 de næste ti år.
Det ventede fald i arbejdsstyrken i Danmark de næste ti år sker parallelt med en stigning i befolkningen uden for arbejdsstyrken på næsten 200.000. Der bliver især markant flere ældre og plejekrævende medborgere. Samtidig bliver der flere kronikere i Danmark.
Antallet af kronikere er steget med 21 procent de sidste ti år, og 30 procent af kronikerne i den arbejdsdygtige alder er enten midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet.
Brug for færre sygedage
Det er Finansministeriets forventning, at beskæftigelsen i den offentlige sektor faktisk kommer til at fortsætte med at stige med næsten 30.000 de næste ti år.
Kombineret med faldet i arbejdsstyrken ventes der derfor et fald i den private beskæftigelse på godt 90.000 frem mod 2034.
Derfor er der behov for, at den arbejdsstyrke, der er til rådighed, er sund og rask.
Når vi investerer i bedre sundhed i form af bedre forebyggelse og behandling, skaber det både positive effekter for den enkelte i form af øget livskvalitet og længere levetid, men der kommer også positive, afledte økonomiske effekter af indsatser på sundhedsområdet.
For mindre sygdom betyder færre sygedage, som igen betyder øget selvforsørgelse og mindre pres på sundhedsvæsenet og sundhedspersonalet.
Er vi mindre syge, går vi mindre til lægen, har færre ambulante besøg og indlæggelser på hospital eller mindre behov for plejepersonale i kommunerne.
Lif har fået Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) til at lave en model, BIS 2.0, der kan beregne de afledte effekter af investering i sundhed.
Lige nu kan den danne beregninger på 32 sygdomsgrupper, og den viser, at der mange gevinster at hente.
Eksempelvis fastslår en analyse fra Dansk Erhverv, at hvis man reducerer forskellen på erhvervsfrekvensen for kronikere og raske med en fjerdedel, så er den kontante BNP-gevinst på 12 milliarder kroner årligt, mens arbejdsudbuddet vil kunne øges med omkring 17.500 fuldtidsbeskæftigede.
Få fakta på bordet
Ligeledes findes eksempler fra vaccineområder, der peger på de samfundsøkonomiske potentialer ved vaccination.
Mindre sygdom betyder færre sygedage, som igen betyder øget selvforsørgelse og mindre pres på sundhedsvæsenet.
En analyse fra Dansk Erhverv belyser, at akutte tilfælde af RSV, pneumokokker og influenza årligt afføder cirka 28.287 sygefraværsdage i Danmark, hvilket svarer til omkring 109 fuldtidsstillinger, og øger sundhedsudgifterne med cirka 0,6 milliard kroner.
Inkluderer man de indirekte omkostninger, såsom tabt arbejdsfortjeneste og øgede overførselsudgifter, stiger omkostningerne til omkring 0,8 milliard kroner årligt.
Men der mangler viden, tal og fakta, der kan bidrage til, hvilke indsatser og behandlinger, der ville kunne forbedre sundheden og bidrage til at øge beskæftigelsen.
Derfor bør der etableres et uafhængigt sundhedsøkonomisk forum med det formål at anbefale, hvordan et mere helhedsorienteret blik på de økonomiske konsekvenser af sundhedsindsatser kan udvikles og forankres ved, at afledte effekter af bedre sundhed fastlægges og beregnes samt systematisk kan inddrages i beslutningsgrundlaget for større initiativer på sundhedsområdet.
Vi ved fra beskæftigelsesområdet, at det kan lade sig gøre at indregne afledte effekter af forskellige indsatser, så lad os gøre det samme på sundhedsområdet.
