Denne kronik er bragt tirsdag den 8. april i Berlingske
I denne kronik i Berlingske sætter vores adm. dir. Thomas Senderovitz, fokus på et afgørende spørgsmål: Danmarks styrkeposition i life science er under pres, og det kræver politisk handling nu, hvis vi vil fastholde investeringer, innovation og verdensklassebehandling til patienter.
Lige nu forsøger rigtig mange beslutningstagere at finde en måde at tælle til 90. For efter stemmerne efter folketingsvalget er talt op, står det klart, at det måske bliver lidt ”bøvlet”, som flere partiledere har sagt at få lavet en ny regering.
Og det er et problem. For selvom regeringsdannelse er spændende, står verden ikke stille. Lige nu raser krigene i Iran og Ukraine, oliepriserne eksploderer, og de globale fragtmarkeder er i den værste krise siden Anden Verdenskrig. Samtidig udspiller der sig en anden alvorlig situation på den globale lægemiddelscene, som indtil videre er gået forholdsvis ubemærket hen i den bredere offentlighed. En situation, vi er nødt til at tage mindst lige så alvorligt som resten, selvom det på papiret lyder mindre voldsomt.
Men lad mig starte et andet sted. Det kommer næppe bag på nogen danskere, at vores økonomi de seneste år er blevet stadig stærkere takket være bidraget fra medicinalvirksomhederne, både de danske og de udenlandske. De sikrer danske arbejdspladser til både fabriksarbejdere, forskere, læger, farmaceuter, laboranter, jurister og en masse andre faggrupper, investeringer i forskning, eksportkroner og ikke mindst betragtelige summer til statskassen. Novo Nordisk var den største enkeltstående virksomhedsskatteindbetaler i 2025.
Hvad der dog er endnu vigtigere, er det enorme bidrag til det danske sundhedsvæsen med medicinske behandlinger af alt fra infektiøse sygdomme som meningitis og lungebetændelse til kræftsygdomme, sukkersyge, hjerte- og lungesygdomme, medicin til behandling af psykiske sygdomme og vacciner m.m.
Med andre ord: Lægemiddelindustrien sammen med resten af life science-industrien er fundamental for Danmarks økonomi og økonomiske råderum og for, at vi alle kan leve sundere og bedre liv, nu og i fremtiden. Og så kommer vi til problemerne.
Vi er nødt til at handle for vores samlede sundhed, vores økonomiske råderum og dermed for vores mulighed for at investere mere i forsvar, sundhed, grøn omstilling, rent drikkevand, bedre uddannelser og velfærd
Hårdt arbejde er ikke nok
Lige nu er vi i den alvorlige situation, at den exceptionelle status, Danmark har som life science-land, er under pres. Ja, ikke bare under pres, den er lige nu voldsomt truet. Af et USA, der ændrer spillereglerne for den globale handel. Af et Kina, der overhaler os på næsten alle punkter, når det kommer til investeringer og innovation. Det er alvorligt, fordi vi ikke længere kun er et landbrugsland, der lever af at eksportere fødevarer. Vi lever af life science, af viden. Og desværre er dette ikke blot et dansk problem, men et EU-problem. EU taber konkurrenceevne hver dag, mens Kina og USA vinder. Det er uholdbart og dybt problematisk.
Vi er nødt til at handle for vores samlede sundhed, vores økonomiske råderum og dermed for vores mulighed for at investere mere i forsvar, sundhed, grøn omstilling, rent drikkevand, bedre uddannelser og velfærd osv. Uden markante indtægter og styrket økonomi er der intet eller markant mindre økonomisk råderum. Og uden investeringer i Danmark og lanceringen af nye lægemidler er der ingen verdensklassebehandling til de danske patienter. Vi danskere arbejder hårdt, men vi kan ikke bare arbejde os ud af den konkurrencesituation, vi står i.
Vi skal sikre de bedste og mest konkurrencedygtige vilkår i EU og i Danmark. Vi skal have ambitioner for vores land.
Så hvad kan vi gøre?
Først og fremmest skal vi gøre det attraktivt at investere i Danmark, uanset om investeringen er i fabrikker, forskning eller kliniske forsøg. Både danske og udenlandske virksomheder skal kunne se fordelen ved Danmark som et fantastisk life science-land. Det skal være attraktivt at lancere nye, innovative lægemidler i Danmark. Og her er det værd at huske på, at det danske marked kun udgør ca. 0,3 % af det totale, globale lægemiddelmarked. Altså en så ubetydelig lille andel, at det i sig selv ikke er det, der gør det attraktivt at lancere i Danmark. Det er Danmark som foregangsland og rollemodel, hvad angår investeringsvilkår, verdensklasseforskning og attraktive kommercielle vilkår, der tiltrækker og bibeholder investeringer og dermed skaber vækst, arbejdspladser, skattekroner og sundhed.
Vi skal sikre de bedste og mest konkurrencedygtige vilkår i EU og i Danmark. Vi skal have ambitioner for vores land.
Helt konkret er vi nødt til at indstille os på i Danmark og EU at være villige til at betale mere for nye lægemidler. Det er en naturlig konsekvens af at satse på innovation og dermed gøre det attraktivt at lancere medicin i Danmark.
Det er nu en gang sådan, at det koster årevis af forskning og kliniske afprøvninger, betalt af den forskende industri, før et lægemiddel til sidst kan tages i brug. Udgifterne løber op i milliarder, og incitamentet til sådanne investeringer er netop, at investeringerne hentes hjem med et overskud, der sikrer fremtidige investeringer i forskning, udvikling og produktion. Det er enormt risikable investeringer, hvor i gennemsnit kun ét ud af 10.000 molekyler bliver til et lægemiddel i sidste ende.
Vi skal sikre, at nye investeringer, både fra danske og udenlandske selskaber, tilgår Danmark, og at risikovillig kapital bliver mere tilgængelig. Det skal kunne betale sig at satse på bioteknologi og iværksætteri, og vi skal skabe rammerne for et nyt Novo Nordisk.
Store virksomheder skal gerne vælge Danmark som land til deres næste produktionsanlæg. Det betyder nemlig ikke alene arbejdspladser på fabrikkerne, men i stor stil også talrige arbejdspladser til alle de andre virksomheder, der forsyner fabrikkerne, både under byggeriet og når produktionen er i drift. Og så sikrer det mindre afhængighed og usikkerhed i forsyningskæden af lægemidler.
Det er afgørende, at vi i fællesskab på tværs af stat, regioner, sundhedsvæsen og life science-industrien sikrer vores sundhedsvæsen og vores økonomiske fremtid. Derfor håber jeg, at forhandlingerne til en ny regering kommer ti at gå hurtigere end det tyder på. For der skal handles nu, mens vi endnu har en stærk og forskende lægemiddelindustri herhjemme.
