
Det vigtigste er at sikre stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, så Danmark fortsat er et attraktivt land at investere og udvikle i.
Danmark har allerede en stærk position inden for life science, men hvis vi skal bevare den, kræver det et tættere samspil mellem sundhedsvæsenet, forskningen og virksomhederne. Kliniske forsøg, adgang til sundhedsdata og samarbejde med hospitalerne er helt afgørende for innovation. Samtidig skal vi luge ud i bøvlede regler, der fx gør det vanskeligt at bygge nyt. Det er blandt andet derfor, vi er med i aftalen om rød løber for produktionsvirksomheder.
Hvis Danmark skal fastholde investeringer og produktion, skal vi først og fremmest sikre forudsigelige og konkurrencedygtige vilkår for virksomhederne.
Det handler blandt andet om hurtigere godkendelsesprocesser, bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og en stærk forskningsinfrastruktur. Når virksomheder investerer milliarder i nye anlæg eller produktion, skal de have tillid til, at rammerne er stabile i mange år frem.
Samtidig skal vi have fokus på hele Danmark. Life science-arbejdspladser kan være en vigtig drivkraft for vækst i mange egne af landet. Derfor bør vi også sikre, at nye innovative behandlinger kan blive skabt i Danmark.
Et af de vigtigste temaer bliver at gøre op med den geografiske ulighed i sundhed. I dag er der markante forskelle på adgang til læger, behandling og sundhedstilbud alt efter, hvor i landet man bor.
Vi skal sikre, at man ikke får dårligere adgang til sundhedsvæsenet, fordi man bor uden for de største byer. Det kræver blandt andet flere praktiserende læger i områder med lægemangel, bedre muligheder for lokale sundhedstilbud og en mere fleksibel og nær organisering af sundhedsvæsenet.
Samtidig skal vi styrke samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og life science-industrien, så ny medicin, ny teknologi og nye behandlingsformer hurtigere kommer patienterne til gavn.
Lif har spurgt sundheds-, erhvervs- og forskningsordførerne om, hvordan de vil gøre Danmark til en førende life science nation.
Lif har en række forslag til, hvad der bør stå højt på en kommende regerings huskeliste.
Gør det attraktivt at lancere innovative lægemidler i Danmark. Ingen industri vokser uden investeringer, og derfor skal Danmark også investere i ny innovation. Kun sådan kan vi sikre, at nye behandlinger udvikles, testes og tages i brug herhjemme.
Skab et sundsvæsen, der er rustet til fremtiden. Nye lægemidler og behandlinger skal hurtigere tages i brug. Det er en forudsætning for, at danske patienter igen kan placere sig i top i Europa, når det gælder adgang til behandling i verdensklasse.
Investér målrettet i forskning og innovation. Det styrker patientkvaliteten og sundheden, øger produktiviteten og baner vejen for nye løsninger.
Læs mere her, hvor Lif minder politikerne om, at fremtidens råderum skal tjenes, ikke findes.