Videre til indhold

Sundhedsunionen mister momentum

I månederne og de første år efter coronapandemien var der meget, der pegede i retning af en egentlig europæisk sundhedsunion. Men i dag er den idé overhalet af vigtigere dagsordener.

Når det kommer til sundhed, er Europa og de europæiske vælgere splittet.

”Der er stadig mange nationale politikere og europaparlamentarikere, der ønsker en europæisk sundhedsunion. Og ser man på europæiske meningsmålinger forud for EP-valget, har sundhed den næsthøjeste prioritet for vælgerne – kun overgået af bekæmpelse af fattigdom og social ulighed,” siger Rasmus Foss, analytiker i Tænketanken EUROPA.

Det billede ser dog anderledes ud, når man spørger de danske vælgere. Ifølge Tænketanken EUROPAs egne målinger er danskerne mest optaget af klima, migration og sikkerhed.

”Ser man på den danske debat, er det let at overse, at sundhed er et stort emne i EU,” siger han og tilføjer:

”Når sundhed fylder så meget overordnet set, handler det nok om de europæiske vælgeres krav til det politiske system. De tænker ikke, om sundhed er inden for EU’s kompetencer eller ej. De tænker: Hvad er det, vi dybest set gerne vil have politikerne til at løse,” siger Rasmus Foss.

Han tror dog ikke på, at vi får en stor europæisk sundhedsunion inden for en over skuelig fremtid:

”Det momentum, der var efter coronakrisen for at lave en sundhedsunion, er tabt. Det var meget tydeligt i januar, hvor statslederne genforhandlede EU’s budgetter, fordi der skulle flere penge til Ukraine. Det endte med, at sundhedsbudgettet for EU blev skåret med en mia. euro – næsten en femtedel af budgettet,” siger Rasmus Foss.

”Det bekræfter, at fokus nu er et helt andet sted end på en sundhedsunion. Det er forsvarssikkerhed, konkurrenceevne og klimadiskussionerne, der fylder lige nu,” siger han.

Dermed ikke sagt, at vi ikke kan få elementer af en sundhedsunion:

”Jeg tror ikke, vi skal forvente, at der kommer en komplet sundhedsunion, hvor vi flytter en masse kompetencer fra medlemslandene til EU. Men jeg tror sagtens, at vi gradvist kan komme til at se mere fælles indkøb og fælles medicinlagre. Typisk er det noget, der drives frem af konkrete kriser. Det var coronakrisen det bedste eksempel på,” siger Rasmus Foss.