Videre til indhold

Save the date: Mød Lif på Folkemødet 2025

Glæd dig til en eftermiddag med skarpe perspektiver, store spørgsmål og masser af mytedrab, når Lif inviterer til fire spændende arrangementer på Folkemødet den 12. juni.

Årets Folkemøde løber af stablen den 12.-14. juni 2025. Igen i år indtager Lif scenen med en række spændende interviews, talks og debatter i Haveteateret på Grønbechs Hotel.

Programmet er stadig under udvikling – men vi kan allerede nu love, at du får mulighed for at:

  • Blive klogere på, hvad det egentlig vil sige at leve evigt – og diskutere, hvad der skal til for, at både vi som mennesker og sundhedssystemet omkring os kan følge med, når ny teknologi og behandling flytter grænserne for livet.
  • Dykke ned i – og stemme om – de prioriteringer, der former fremtidens sundhedsvæsen.
  • Være med til at dræbe nogle af de mest sejlivede myter om lægemiddelindustrien.
  • Gætte med i et lidt anderledes format, hvor vi leger ”Kender du typen?” – men med udgangspunkt i, hvad der gemmer sig i folks medicinskabe.

Mød Lifs talspersoner

Lifs forskellige talspersoner er til stede på Folkemødet og vil deltage i forskellige debatter og events i løbet af de tre dage. Leder du efter en talsperson eller paneldeltager til dit arrangement, så kan du få et overblik over forskellige fag- og vidensområder i dette katalog:

Download: Katalog med Lifs talspersoner
Lifs arrangementer

Grønbechs Hotel, Allinge
Torsdag den 12. juni
Klokken 13.00 – 17.00

Folkemødet 2025

Folkemødet finder sted den 12.-14. juni.