Videre til indhold

Sæt kryds i kalenderen til arrangementer i 2025

Som 2024 nærmer sig sin afslutning, ser Lif frem mod det nye år med en række spændende events og konferencer.

Her er nogle af de datoer, som du allerede nu kan notere i kalenderen:

9. januar – Lifs Nytårskur

Stéphanie Surrugue og Lasse Engelbrecht sætter perspektiver på det amerikanske præsidentvalg. Alex Vanopslagh (LA) deler sit bud på det politiske år 2025, og Lykke Friis, Tænketanken EUROPA, giver sit bud på de store europæiske dagsordener i det nye år.

6. februar – Quantum Technology and AI in Life Science

DQC, ITB og Lif inviterer til en inspirerende morgensession i Life Science Huset og få indsigt i, hvordan quantum-teknologi og AI transformerer life science. Hør førende eksperter, konkrete eksempler og bliv klogere på fremtidens muligheder.

5. marts – Konference om alternative aftaler

Hvordan kan alternative aftaler sikre adgang til nye lægemidler? Hvornår er en aftale god, og hvornår fungerer de ikke? Det belyses på denne konference, som Amgros og Lif er værter for.

19. maj – Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2025

Med priserne for Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2024 vil vi igen i år hylde den kliniske forskning i Danmark og hædre de dygtige ildsjæle, de innovative forskningsmiljøer og det gode samarbejde, der står bag de kliniske forsøg og afprøvninger.

12. juni – Lif på Folkemødet

I 2025 indtager Lif igen scenen i Haveteatret på Grønbechs Hotel med en række interviews, talks og debatter under Folkemødet på Bornholm.

19. juni – Medlemmernes dag

Lif inviterer traditionen tro til en dag med netværk og inspiration – som en stor tak til medlemmerne for deres værdifulde arbejde i udvalg, netværk, fora og bestyrelsen.

21. august – Life Science Meetup

Lif åbner igen dørene til branchens årlige samlingspunkt – en inspirerende og festlig dag med faglige indlæg, vidensdeling og netværk på tværs af life science.

Vi glæder os til at se dig til disse – og mange flere arrangementer – i 2025!

Tilmeld dig arrangementer i Lif
Hold dig opdateret