Spidskandidaterne er blevet stillet to spørgsmål.
- Hvad er den første opgave, regionsrådet bør tage fat på efter valget?
- Hvad vil du gøre, for at borgerne oplever mere lighed og nærhed i din region?
Svarene er modtaget skriftligt. Politikernes svar er sorteret alfabetisk på spidskandidaternes fornavn.
Vil du læse om, hvad spidskandidaterne i de andre regioner mener? Læs her.
Læs også: Læserbrev: Værn om Fyns fyrtårn for forskning og innovation
Annette Blynel, Socialistisk Folkeparti
- Det vigtigste er, at samarbejdet mellem de regionale og kommunale politikere i de kommende sundhedsråd kommer godt fra start. Det er en forudsætning for, at vi kan skabe de nødvendige sammenhængende forløb for borgerne, uanset hvem der er leverandører. I de otte år jeg har været regionsrådsmedlem, har det været en stor udfordring, og er det, desværre, stadigvæk. Det skal vi ændre, hvis vi skal bevare borgernes tillid.
- Som SF’er kan jeg næsten ikke holde ud, at uligheden i vores samfund er stigende, og det gælder desværre også i sundhedsvæsenet. Borgerne får god støtte af en række NGO’er, som giver en ekstra hånd med at være stifinder for borgerne. Det skal vi have mere af. Vi skal udbygge de nære og lettilgængelige tilbud. SF vil arbejde for flere speciallæger i sundhedshuse og med mulighed for at oprette ambulante tilbud – og meget gerne satellitklinikker i de mindre byer. Og så skal vi have flere udgående og opsøgende tilbud til de allermest syge borgere.
Bettina Eriksen, Liberal Alliance
- Patienten før systemet og frihed til faglighed skal være gældende rettesnor for alle beslutninger fremadrettet.
- I Region Syddanmark skal sundhedsvæsenet være tættere på borgeren, præget af kvalitet, lighed og frihed til at vælge. Det betyder nære sundhedstilbud, så flere kan få behandling i eget nærområde, og at vi sikrer, at mennesker med handicap og kroniske sygdomme mødes med samme høje standard som alle andre. Vores mål er et sundhedsvæsen, der sætter mennesket før systemet: med hurtigere udredning, kortere ventetider og mere digital adgang. Jeg tror på, at valgfrihed og effektivitet kan gå hånd i hånd med socialt ansvar. Derfor prioriteres investeringer i specialiseret behandling, psykiatri og hjælpemidler, samtidig med at vi skal øge tilgang af innovation og samarbejde med private aktører. Borgeren skal opleve tryghed, nærhed og reel indflydelse på egen behandling – uanset bopæl. Et stærkt, sundhedsvæsen i Region Syddanmark skal give alle mulighed for et sundt og værdigt liv.
Bo Libergren, Venstre
- Den vigtigste opgave efter valget bliver at udbygge det nære sundhedsvæsen. Det kræver, at vi får samarbejdet i alle fire sundhedsråd til at fungere – på tværs af partier og på tværs af kommuner og region. Og så er der nogle helt konkrete opgaver, der presser sig på: Nyt OUH skal bygges færdigt og tages i brug. Arbejdet med at nedbringe ventelister og -tider skal fastholdes. For at kunne det skal vi fortsat udvikle Region Syddanmark som en attraktiv arbejdsplads med udvikling, innovation og attraktive arbejdsvilkår.
- Vi skal i gang med at ’vende sygehusene udad’ og få flere udgående teams, mere indlæggelse i hjemmet (særligt hvis hjemmet er et plejehjem, er det oplagt), mere telemedicinsk behandling og konsultation på video og mere decentral ambulatorievirksomhed i sundhedshuse mv. Og oprette flere speciallægepraksis. Kort sagt, ’vende sygehusene udad’ og flytte det, der fagligt og økonomisk forsvarligt kan foregå tættere på borgeren, ud og helt tæt på den enkelte borger. Lighed i sundhed kræver derudover et fokus på at målrette tilbud til de borgere, der har behov, fx. forske mere i kvinders sygdomme og gøre en særlig indsats for at få mænd til at gå til læge.
Joachim Hoffmann-Petersen, Det Konservative Folkeparti
- Den første opgave bliver at undgå, at regeringen ødelægger almen praksis med deres nye lovforslag. Tryghed begynder hos egen læge. En familielæge, der kender dig, og som kan følge familien fra vugge til krukke. Vi ved fra forskningen, at det giver længere liv og bedre livskvalitet. For os er en PLO-klinik altid plan A. Regionsklinikker, udbudsklinikker og stråmandklinikker vil kun være relevante, når alt andet er forsøgt og kun i en kortere periode.
- Centraliseringen af sundhedsvæsenet var nødvendig for 20 år siden. I dag bruger vi ca. 45 procent af sundhedsvæsenets penge på hospitalerne – 15-20 procentpoint mere end Holland og Finland. Det er overcentralisering, og det er ikke patientvenligt. Alt for mange mennesker rejser langt til kontroller, der kunne klares lokalt eller digitalt. Kronikere bruger halve dage på transport, og demente mister fodfæstet, når de flyttes langt væk fra hjemmet. Vi vil flytte flere funktioner ud til praktiserende speciallæger – især i byer langt fra hospitalerne, udnytte teknologien bedre, så en kontrolsamtale eksempelvis kan klares via video mellem egen læge, patient og hospitalets specialist, og sikre, at borgerne kan vælge genoptræning eller pleje tættere på familien – ikke kun dér, hvor systemet peger. Tid er vores vigtigste ressource. For mennesker med en kronisk eller livstruende sygdom er tiden særlig kostbar.
Mette With Hagensen, Socialdemokratiet
- At sætte sundhedsreformen i gang, samtidig med at hverdagen på hospitaler og i udviklingsarbejdet skal køre videre, er vores største – og første – opgave. Det kræver, at vi får et tættere samarbejde med kommunerne, så borgerne oplever et mere sammenhængende forløb, uanset om de møder sundhedsvæsenet tæt på hjemmet eller på sygehuset. Når vi bliver bedre til at binde de højtspecialiserede behandlinger sammen med de mere nære kommunale tilbud, giver det både højere kvalitet og mere tryghed for borgerne. Derfor bliver partnerskabet mellem region og kommune ikke bare en organisatorisk opgave, men en helt central del af det at skabe nærhed og sikkerhed i hverdagen for dem, det hele handler om, nemlig vores patienter og medarbejdere.
- Det vigtigste for os er at komme tættere på borgerne. Det betyder, at flere undersøgelser og behandlinger skal kunne foregå i sundhedshuse, nærhospitaler eller gennem digitale løsninger. Det skal ganske enkelt være nemmere at få hjælp, uanset hvor i regionen man bor. Men nærhed er ikke nok i sig selv. Vi skal også sikre mere lighed. For det må ikke være dit postnummer, din uddannelse eller dit køn, der bestemmer, hvilken behandling du får. Derfor skal der arbejdes for at mindske både sociale og geografiske forskelle i sundhed. Om du bor i Sønderborg, Esbjerg eller på Fyn – og uanset om du er mand eller kvinde – skal du have adgang til behandling af høj kvalitet. Og helst så tæt på hjemmet som muligt.
Morten Lorenzen, Radikale Venstre
- Det første skridt er et opgør med uligheden i sundhed. I dag afhænger behandling alt for meget af diagnose og postnummer. Radikale Venstre vil sikre, at psykiatrien endelig bliver ligestillet med somatikken, og at alle borgere får hurtig, sammenhængende behandling – uanset hvor de bor, og hvilke ressourcer de har.
- Sundhedsvæsenet skal tættere på borgerne: mere forebyggelse, bedre hjælp til at mestre kroniske sygdomme, stærkere sundhedshuse i yderområderne, flere digitale og AI-tilbud – også til forebyggelse og rehabilitering. Vi har brug for flere speciallæger, og de praktiserende læger skal have både kapacitet og kompetence til at løfte opgaven. Silotænkningen skal væk. Radikale Venstre vil sætte borgeren først og sikre, at mennesker med handicap får ekstra opmærksomhed – for nærhed og lighed er ikke luksus, men fundamentet i et sundhedsvæsen, vi kan stole på.
Peter Kofod, Dansk Folkeparti
- Den første opgave for Regionsrådet bør være at sige klart nej til yderligere centralisering. Vi skal sikre, at behandling og sundhedstilbud fortsat findes tæt på borgerne – ikke længere væk. Geografi må aldrig afgøre adgang til sundhedstilbud for borgerne, lige som geografi heller ikke må være afgørende for, hvor hurtigt hjælpen er på vej, når der er brug for en ambulance. Og ja, naturligvis skal sundhedspersonale tale dansk!
- For at skabe mere lighed og nærhed vil jeg arbejde for, at der indføres et loft på 5.000 kroner for behandlinger til borgere over 67 år. Dermed skal ældre medborgere ikke frygte for økonomien, hvis der opstår behov for tandbehandlinger eller speciallægehenviste behandlinger. Det vil indebære, at mange sygdomme, som forværres – og fordyres – over tid bliver behandlet i rette tid.
med. 34
Læs magasinet med. 34: Magt og muligheder – fremtidens sundhedsdanmark
