I slutningen af januar vedtog Europa-Parlamentet sin position i forhold til Critical Medicines Act. Ifølge Lif er der dog nogle større knaster, som skal ryddes af vejen, og man advarer mod øget bureaukrati, der kan skade industrien, og i sidste ende skabe mindre forsyningssikkerhed.
Hos Lif bakker man op om, at der skal findes robuste løsninger på forsyningsudfordringer, hvor de opstår. Med EU-Parlamentets enighed om deres position til forslaget om en ny Critical Medicines Act, der blev meldt ud sent i januar, træder man nu ind i de afgørende forhandlinger om nye fælles europæiske tiltag for at sikre forsyning. Ifølge Lif er der gode takter i forslaget, men også forhold, der vækker bekymring:
”Det er vigtigt, at aftalen om Critical Medicines Act i sidste ende kommer til at få et klart fokus og afgrænses til de områder, hvor der er en klart dokumenteret forsyningsudfordring. Der er en række store knaster set med industriens øjne,” lyder det fra politisk chef for forskning og innovation i Lif, Anders Hoff, der fortsætter:
”Fokus bør være på at skabe robuste løsninger der, hvor der er problemer med at skaffe medicin til patienterne.”
Læs også: Hvad er Critical Medicines Act?
Der skal klippes en hæl og hakkes en tå
Med Parlamentets udmelding kan forhandlingerne om Critical Medicines Act nu for alvor træde ind i trilog-forhandlinger mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Og der er ambitionen at lande en aftale i løbet af foråret 2026, som sikrer en robust forsyning af lægemidler til gavn for patienterne.
Hos Lif modtager man det positivt, at det i Parlamentets udspil understreges, at pris ikke længere kan være det eneste kriterie for indkøb af lægemidler.
”Det koster penge at sikre forsyningssikkerhed, og det tyder det på, at Parlamentet nu har forståelse for, men der skal klippes en hæl og hakkes en tå i forhandlingerne, fordi Parlamentet i forhold til Europa-Kommissionens oprindelige forslag har introduceret en række nye tiltag,” siger Anders Hoff.
For eksempel har Parlamentet lagt op til at give større mulighed for at ændre og tilpasse lægemidler i stor skala lokalt på apoteker og hospitaler – såkaldt compounding. Men det er et punkt, som Lif mener bør klart afvises i de kommende forhandlinger:
”Muligheden for at ’compounde’ i stor skala risikerer at underminere patienternes tillid til lægemidler, fordi man med forslaget forbigår de høje krav til kvalitet, sikkerhed og effekt, som er garanteret ved den industriel produktion og det kontrolsystem vi har i dag. Hvilket EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) også tydeligt har understreget tidligere, “ siger Anders Hoff.
Fælles indkøb og opbygning af lagre
Hos Lif råber man også særligt vagt i gevær over for udsigten til fælles europæiske indkøb og opbygningen af lagre i EU. Som Anders Hoff forklarer:
”I forhold til fælles indkøb, så mener vi, at det i vid udstrækning er muligt for de enkelte nationalstater at samarbejde i dag, og vi er bekymret for, om store, fælles EU-processer ikke bare vil skabe mere bureaukrati og dermed gøre vejen fra fabrik til patient længere – stik imod intentionerne.”
”Opbygning af lagre er vi i udgangspunktet også bekymrede for. Det kan placere lægemidlerne på en hylde frem for ude ved patienten. Hvis der skal være lagre, bør der ske en koordinering i Europa, som sikrer solidaritet og gennemsigtighed.”
Aftalen om Critical Medicines Act forventes at blive færdigforhandlet i løbet af foråret 2026 under det cypriotiske formandskab.
