Et nyt år er kommet hæsblæsende fra start. Det betyder også, at det nu er Cypern, der har formandskabet for EU. Men hvad kom der ud af det danske formandskab? Senioranalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Brasso Sørensen, gør regnebrættet op.
Hvad var det vigtigste formandskabet lykkedes med set med lægemiddelindustriens øjne?
“Man fik lukket forhandlingerne om pharmapakken. Det har været en lang sej proces, og jeg tror ikke nødvendigvis, man med lægemiddelindustriens øjne vil sige, at man vandt alle stik i den forhandling.”
“Men man har fået skabt en regulatorisk ramme, der kigger to årtier frem, og det skaber en ro.”
“For formandskabets side var det en sejr på grund af den stærke lægemiddelindustri, der ligger i Danmark.”
“Også i forhold til udformningen af EU’s industripolitik, der bl.a. omhandler Critical Medicines Act, faldt det danske formandskab på et vigtigt tidspunkt.”
“Det er ikke fordi den blev lukket, men man skal notere sig, at Danmark sad for bordenden på det tidspunkt, hvor man udformede konklusionerne og derfor kunne være dirigent på de diskussioner.”
“Mit gæt er, at det har været væsentligt, at det er et life science-land, der har været med til at udforme den politik.”
Hvad kom formandskabet ikke i mål med?
“Det handler ikke så meget om lægemiddelindustrien, og det er heller ikke meningen, at man skal komme i mål med alt under et formandskab.”
“Men man kom ikke i mål med udvidelsen. Den strandede under det danske formandskab. Man vil måske sige, at man har gennemført alt mulig front loading af de tekniske forhandlinger i arbejdsgrupperne, men man tog ikke noget stik hjem.”
“På den helt høje klinge handler det om, hvilken union, vi er. Både hvor stor unionen skal være, men også hvilken form for reel konstruktiv dialog vi kan tilbyde landene i venteværelser. Det gælder selvfølgelig særligt Ukraine.”
Hvad var det mest overraskende, der kom ud af formandskabet?
“Det mest overraskende er, at man har formået at bruge det danske formandskab til at løfte sin position som foregangsland på migrationsdagsordenen. Man skal huske, at for det første var der ikke store flagskibsinitiativer på migration under det danske formandskab. Så det danske formandsskab havde ikke behøvet at tage dagsordenen op.”
“For det andet har Danmark et forbehold over for den del af EUs lovgivning, så det er uklart, hvorfor Danmark skal være foregangsland.”
“Jeg tror, noget af det Danmark vil blive husket for udover den historiske lånoptagelse til Ukraine, er, at de fik lavet et skifte i EUs migrationslovgivning, der nu skal manifestere sig. Fra dansk lovgivning gik man meget langt og tog et opgør med menneskerettighedsdomstolen. Men man gik også langt i retorikken: Vi skal tillade innovation og tænkning ud af boksen på EUs asyl og migrationspolitik efter dansk forbillede. Der fik man brugt Danmark som udstillingsvindue for hvordan en politik på et område kan se ud, og det fik man gjort meget kraftfuldt. Det kunne man også have gjort på andre områder: for eksempel grøn omstilling eller life science.”
