Det store forsyningsoverblik

Hvorfor opstår medicinmangel?

Hvordan kommer medicinen fra fabrikken og til patienten? Og hvad er årsagen til at den nogen gange ikke gør? Få et indblik i medicinens forunderlige vej fra fabrik til patient her.

Sikkerhed for forsyning af medicin fylder meget på både dansk og globalt plan. Der er rigtig mange forskellige aktører, der bidrager til at sikre, at medicin kommer sikkert og hurtigt frem til borgere og patienter. Og myndighedernes regulering af området sætter rammerne for, hvordan det sker.

Sådan fungerer leveringen af medicin i Danmark

Det er Lægemiddelstyrelsen, der inden for lovgivningens rammer fastlægger reglerne for, hvem der må levere medicin til det danske marked, og hvordan det skal foregå. Alle leverandører skal overholde lovgivningen vedrørende kvalitet, sikkerhed og effektivitet af medicin som fastsat af de danske og europæiske myndigheder.

Når lægemidlet er godkendt og på markedet, er det underlagt løbende overvågning og regulering for at sikre, at det fortsat opfylder de nødvendige standarder.

Leverandører i Danmark

Der er helt grundlæggende tre typer af leverandører af lægemidler i Danmark. De opererer på forskellige vilkår og er med til at skabe et dynamisk medicinmarked. Det er:

Originalproducenter, der forskningsbaseret udvikler og fremstiller medicin, og som gennem omfattende forsøg dokumenterer effekt, sikkerhed og kvalitet med henblik på at opnå markedsføringstilladelse fra lægemiddelmyndighederne.

Generika/kopiproducenter, der fremstiller kopier af eksisterende lægemidler efter patentet på det oprindelige lægemiddel er udløbet, og som med egne markedsføringstilladelser og produktion skaber et helt særligt løbende pres for ny innovation blandt originalproducenterne.

Parallelimportører, der med afsæt i EU’s indre marked og de prisforskelle, der eksisterer mellem lande med forskellige velstandsniveauer, opkøber lægemidler fra andre EU-lande og sælger dem i Danmark.

Når et lægemiddel er godkendt til det danske marked, skal det ud til patienterne. Det foregår på forskellig måde afhængigt af, om det er apoteksmedicin eller sygehusmedicin.

Forsyning af apoteksmedicin

Som borger og patient er vi vant til at hente den medicin, som vores læge udskriver på (elektronisk) recept til os, på de private apoteker. Der er meget stramme regler for apotekernes udlevering af medicin, fx når det gælder mulighederne for at vælge noget andet, end det der konkret står på recepten, og i forhold til priserne, der er ens på alle apoteker, når det gælder apoteksforbeholdt medicin.

Helt overordnet har vi i Danmark nogle af de laveste priser på apoteksmedicin. Det har vi, fordi der er sat nogle meget effektive rammer, der optimerer priskonkurrencen i markedet. Alle producenter melder hver 14. dag deres priser ind til medicinpriser.dk – en officiel prisliste, som administreres af Lægemiddelstyrelsen, og som gælder for alle apoteker.

Lægemiddelstyrelsen grupperer alle de lægemidler, der ydes offentligt tilskud til i substitutionsgrupper, så der bliver direkte konkurrence mellem originallægemidlerne og generika (kopier) og parallelimport. På baggrund af indmeldingerne om pris og leveringsevne fra leverandørerne vælger Lægemiddelstyrelsen, hvilken leverandør, der bliver førsteleverandør på en pakning de næste 14 dage. Lægemiddelstyrelsen kan foretage en vurdering af, at der ikke kan leveres tilstrækkeligt i mindst 7 dag fra prisperiodens start og kan i det tilfælde undlade at medtage denne pakning i Medicinpriser.

De fleste lægemiddelvirksomheder leverer ikke selv deres lægemidler til de private apoteker, men anvender grossistvirksomhederne, der har specialiseret sig i lægemiddelindkøb, opbevaring og distribution. Apotekerne kan få medicin fra grossisterne hver dag, og har derfor selv meget begrænsede lagre.

Apotekerne, der er borgernes direkte adgang til deres medicin, er trods meget særegen regulering ligesom anden detailhandel i en naturlig konkurrence, og uden direkte incitamenter til at henvise kunder til konkurrenter, selvom man ikke selv straks kan efterkomme en efterspørgsel.

Forsyning af sygehusmedicin

Mere end halvdelen af det offentliges udgifter til medicin bliver anvendt til den medicin, som vi får, når vi er indlagt på de offentlige sygehuse. Meget af det mest innovative og specialiserede medicin, der kommer på markedet i disse år, bliver i Danmark kun anvendt på sygehusene.

Når det gælder sygehusmedicin, så er det regionernes indkøbsorganisation Amgros, der har ansvaret for indkøbene til sygehusapotekerne. De fælles indkøb gennem Amgros har flere formål, men mest opmærksomhed har opgaven med at opnå rabatter i forhold til de officielle listepriser.

Er det et nyt innovativt lægemiddel uden direkte konkurrence, forhandles der typisk direkte om prisen, idet sygehusene via Amgros vil undersøge, om man på nogen måde kan opnå en rabat i forhold til den officielle listepris. Det kan fx ske i form af aftaler, hvor man vil ”risikodele” på den økonomiske side, fordi medicinen er så ny, at der ikke er fuld viden om de langsigtede positive effekter, og begge parter derfor er villige til at indgå en særlig innovativ aftale.

Er der flere leverandører på markedet, bliver der typisk lavet et offentligt udbud. I nogle tilfælde er der tale om flere lægemidler, der hver især fortsat har patent, men der virker mod samme lidelser, og som derfor meningsfuldt kan konkurrenceudsættes. I andre tilfælde er det en direkte konkurrence efter patentudløb mellem originalproduktet og de forskellige generika. Eller det kan være udbud, hvor man forsøger at få parallelimporteret medicin til at indgå i konkurrencen – det er typisk udbud for en kortere periode.

Hvorfor oplever du medicinmangel?

Der er således mange, der bidrager til at sikre, at medicinen kommer hurtigt, sikkert og effektivt ud til patienterne. Men det betyder også, at der er flere steder, det kan gå galt. Dermed kan patienterne opleve, at de ikke kan få den medicin, de er blevet ordineret. Medicinmangel spænder bredt. Fra lokal mangel, der kan indebære praktisk besvær, til alvorlig international mangel på kritiske lægemidler i en længere periode.

Originalproducenter og producenter af generika/kopier optimerer produktionen, så den afspejler det forventede forbrug for at undgå spild og at binde kapital i unødigt store lagerbeholdninger. Det samme gør grossisterne. Man har altså typisk ikke mere på lager, end man forventer at sælge i en meget overskuelig periode. Parallelimportørerne, der “flytter” produkterne rundt i Europa afhængigt af prisniveauerne, har ligeledes begrænsede lagre målrettet de enkelte lande.