Mens julestemningen breder sig, og det første lys tændes i adventskransen, tæller vi i Lif ned til jul med en helt særlig adventskalender. I år er det nemlig fem år siden, at Covid-19 vaccinerne kom til Danmark som en længe ventet julegave i en svær tid. 1. søndag i advent handler om den forskning, der banede vejen for vaccinen allerede mange år, før den blev til.
mRNA-teknologien bag Covid-19-vaccinerne er nemlig kulminationen på årtiers utrættelig forskning og flere videnskabelige gennembrud. Det var helt tilbage i 1961, at forskere for første gang opdagede ’messenger RNA’, det molekyle i cellerne, der fungerer som en midlertidig budbringer, og som oversætter den genetiske kode fra DNA i cellekernen til cellernes proteinfabrikker.
Potentialet var stort men også utopisk. Tænk, hvis man en dag kunne lave en kopi af den kode og sende den ind i kroppen igen. Og på den måde “fortælle” cellerne og immunforsvaret, hvordan det skal forsvare sig mod sygdomme.
Men det tog lang tid at forstå mRNA, og der gik mange år, hvor stort set ingen troede, at mRNA kunne blive til noget brugbart i medicin. Det var ustabilt, svært at styre, og kroppens eget immunforsvar reagerede alt for voldsomt på det. Som noget af det første var man blandt andet nødt til at finde en måde at indpakke mRNA i små fedtpartikler, som kunne beskytte det og sikre, at det kom sikkert frem til cellerne.
Det var først i 2005, at koden blev knækket. Det gjorde den, da Katalin Karikó og Drew Weissman fra University of Pennsylvania fandt ud af, at man ved at ændre enkelte byggesten i mRNA’et kunne få det til at “snige sig” under radaren hos kroppens immunforsvar, så det ikke blev angrebet. Den opdagelse blev et fundament for de mRNA-vacciner, vi kender i dag, og opdagelsen gav dem da også Nobelprisen i fysiologi og medicin i 2023.
I begyndelsen forsøgte man at bruge opdagelsen til at lave nye kræftbehandlinger, men med en faretruende ny virus på fremmarch og meldinger om støt stigende smittetal fra hele verden i begyndelsen af 2020, blev den årtier lange videnskabelige arv pludselig yderst relevant igen. mRNA-teknologien var vores bedste bud i kampen mod pandemien, og verden satte nu sin lid til videnskaben.
Det her er en fortælling om stædige forskere, der insisterer på at finde de svar, der ikke nødvendigvis er brug for lige her og nu, men som viser sig senere at være fuldstændigt uundværlige.
På rekordtid gik forskere hos flere lægemiddelvirksomheder, blandt andet BioNTech i partnerskab med Pfizer og Moderna, i gang med at tilpasse og videreudvikle teknologien til Covid-19 virusset. Der gik kun få måneder fra virussens genetiske sekvens var offentliggjort, til de første kliniske forsøg var i gang. Og inden året var omme rullede vaccinerne ind over grænsen til Danmark som en gave, der ved første øjekast kunne synes som et julemirakel, men som i virkeligheden var resultatet af en minutiøs og omhyggelig forskningsindsats.
Ifølge politisk chef for forskning og innovation i Lif, Anders Hoff, så er historien en vigtig påmindelse om, at forskningen, også grundforskningen er en hjørnesten i vores samfund, som netop kan føre til de helt store medicinske gennembrud. Men også at der er lang vej fra idé til et nyt lægemiddel eller en ny vaccine.
“Det her er en fortælling om stædige forskere, der insisterer på at finde de svar, der ikke nødvendigvis er brug for lige her og nu, men som viser sig senere at være fuldstændigt uundværlige. De er passionerede, tålmodige, og de lader sig ikke lige sådan slå ud. Og så er det en fortælling om at være klar til at sætte forskningen i spil på rekordtid, men mere om det i næste låge,” siger Anders Hoff.
Følg med på søndag, hvor næste låge åbner!
