
Life science er for dig, der vil bruge din viden til at gøre en forskel. Det er for dig, der drømmer om en karriere med mening, muligheder og masser af spænding – både nu og i fremtiden.
Men ved du egentlig, hvad life science dækker over?
Uanset om du er til sundhed, naturvidenskab, sundhed, teknik og teknologi eller samfund, er der en vej ind i life science. Du kan forske, udvikle, analysere, formidle – eller noget helt femte. Der er mange uddannelser, mange retninger og endnu flere muligheder for, hvad du kan blive.
Find ud af, hvad du kan læse og hvor – og hvad du kan bruge det til.
Er du vild med laboratorier, teknik og teknologi, mennesker eller samfund? Uanset, så er der en uddannelse, der passer til dig. Her er nogle af de uddannelser, der kan føre til en karriere i life science.
Læs fx bioteknologi, biokemi, molekylær biomedicin, kemi, biologi eller data science.
Læs fx farmaci, medicin, medicin med industriel specialisering, folkesundhedsvidenskab eller veterinærmedicin.
Læs til ingeniør, fx inden for biokemi, bioteknologi, kemi, farmateknologi eller data science.
Læs fx erhvervsøkonomi, jura eller kommunikation med en sundhedsprofil.
Danmark har nogle af verdens førende life science-uddannelser på universiteter over hele landet. Tjek dem ud her, og find det studie og uddannelsessted, der passer til dig.
Alt muligt! Det handler det om være med til at sørge for, at nye og bedre behandlinger bliver udviklet, produceret og bragt ud til patienterne. Det handler om at gøre idéer til virkelighed – idéer, der kan behandle sygdom og redde liv.
Her arbejder folk med forskning og med avanceret produktion. De arbejder i laboratorier, foran computere, i kontakt med myndigheder, patienter og medier – og ofte i tæt samarbejde med kollegaer fra hele verden.

Her finder du virksomheder, der forsker, udvikler, producerer og formidler lægemidler og ny teknologi.






































