De store internationale omvæltninger forårsaget af USA skaber både farer og nye muligheder for EU. Her bliver den mere EU-venlige danske kurs en stor hjælp, når Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025.
Gamle sandheder og faste pejlemærker er blevet fejet af bordet, som var de skakbrikker, siden Donald Trump flyttede ind i Det Hvide Hus igen. EU har fået sig en rystetur, og alle forsøger nu at finde nyt fodfæste, mens stormvejret raser videre.
’Hvad sagde vi’-folkene har kronede dage i EU. Polakkerne og de baltiske lande, der længe har sagt, at man ikke kunne stole på Rusland, fik ret. Og Frankrig, der i årtier har talt for nødvendigheden af et mere uafhængigt europæisk forsvar uden USA’s tunge dominans i NATO, har også fået ret.
Men det er ikke specielt sjovt at få ret, når rystelserne giver så store udslag på den politiske Richter-skala. Men her står EU så lige nu. Både de lidt naive forhåbninger om fred gennem et økonomisk partnerskab med Rusland og årtiers grundfæstet tillid til USA som allieret og partner er stærkt udfordret.
EU skal stå stærkere
EU skal i hast til at finde en ny melodi og komme på omgangshøjde med alle udfordringerne. Midt i alle de store omvæltninger skal Danmark overtage det roterende EU-formandskab fra 1. juli 2025 og seks måneder frem.
Danmarks statsminister Mette Frederiksens indstilling til hele EU-samarbejdet har udviklet sig markant. For ikke så mange år siden mente hun, at et større EU-budget var gak. Nu vil hun spendere stort på forsvar: ”EU skal stå stærkere i sin egen ret,” lyder det nu fra statsministeren, der er blevet inkluderet i en mindre kreds af ledende EU-statschefer, der blandt andet diskuterer Trumps aggressive krav på Grønland.
Det skifte kan blive vigtigt for det danske formandskab, mener Fabian Zuleeg, direktør i den belgiske tænketank, European Policy Centre:
”Danmark har foretaget en stor korrektion af landets kurs i den seneste tid, som vil hjælpe formandskabet enormt. Frem for at være en bremse på fremskridtet, kan Danmark nu fungere som igangsætter og motor for nye, ambitiøse tiltag,” lyder vurderingen optimistisk fra Fabian Zuleeg.
af danskerne mener, at der er behov for øget EU-sammenhold.
af danskerne mener, at Danmark har nydt godt af EU-medlemskabet.
Fra MAGA til MEGA
Midt i tumulten er der mange, der håber, at EU nu vil vågne op til dåd og komme stærkere ud på den anden side. Det er ikke engang bare en vits, når nogle påstår, at Trumps MAGA-slogan nemt kan ende med at blive til MEGA. Altså, Make Europe Great Again, ikke America.
I et lidt større historisk perspektiv er det nemlig et faktum, at EU ofte har opfundet nye løsninger, når det blev presset af de ydre forhold. Efter COVID-19-krisen lavede man fælles vaccineopkøb og optog for første gang fælles lån for at genstarte økonomien. Efter finanskrisen fik man et stærkere fælles banktilsyn.
Konkret har EU allerede reageret på Trumps told- og handelskrig, der har givet USA skuffede venner og nye fjender verden over, ved at række ud til andre nationer for at afslutte handelsaftaler med dem.
EU vil stå for stabilitet, samarbejde og forhandling. Kontrasten til den fremherskende voldsomhed og uforudsigelighed i USA får EU til at stå i et mere positivt lys. Som Europa-Kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig sagde til den tyske avis Die Zeit:
”Vi har ingen kammerater og oligarker, der laver reglerne her. Vi invaderer ikke vores naboer, og vi straffer dem heller ikke. Tværtimod så har vi 12 lande med 150 millioner mennesker på venteliste til at komme med i EU. Og vi har værdier. Vores børn kan gå i gode skoler, uanset om deres forældre er velstående eller ej.”
Det er ikke kun topchefen i EU, der lige nu besynger sin egen klubs fortræffeligheder. Europæerne er ifølge en ny meningsmåling fra Eurobarometer i høj grad også med på vognen. 66 procent af dem ser gerne, at EU spiller en større rolle for at beskytte borgerne mod globale kriser. Og i Danmark mener hele 97 procent, at der er behov for øget EU-sammenhold. 91 procent mener, at Danmark har nydt godt af EU-medlemskabet.
Vi har ingen kammerater og oligarker, der laver reglerne her. Vi invaderer ikke vores naboer, og vi straffer dem heller ikke. Tværtimod så har vi 12 lande med 150 millioner mennesker på venteliste til at komme med i EU. Og vi har værdier. Vores børn kan gå i gode skoler, uanset om deres forældre er velstående eller ej. – Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionsformand.
De svære spørgsmål
Den interne medvind på cykelstien skal dog ikke forveksles med, at det hele bliver nemt:
”Den sværeste opgave for Danmark bliver at klare de akutte nødsituationer, både dem der er skabt af Donald Trump og håndteringen af støtten til Ukraine og at fortsætte EU’s opposition til Rusland. Oven i det kommer et forværret økonomisk landskab. Samtidig skal Danmark tage hul på svære spørgsmål om det næste langsigtede EU-budget (2028-35) og nye, fælles låntagninger. Oven i det skal udvikling af forsvarsindustriens kapacitet også sættes i gang. Så det er en stor og svær dagsorden,” konstaterer Fabian Zuleeg. Han tilføjer, at Danmark kan trække på EU i krisen om Grønland, men med måde:
”Forløbet har vist os Donald Trumps sande natur, og at det er vigtigt at opretholde enheden i modstanden i EU mod hans krav. På den anden side er Grønland ikke i sig selv et kerneanliggende for de fleste EU-medlemslande, så de ønsker ikke at se det danske formandskab prioritere det over andre spørgsmål.”
Muligheden for indflydelse
Danmark kommer til at sidde for enden af bordet ved mange møder i løbet af de seks måneder. Men der er grænser for, hvor stor indflydelse et formandskab reelt giver.
Danmarks tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen var tovholder under det danske formandskab i 2002. Her forhandlede Danmark på EU’s vegne den store, historisk skelsættende udvidelse med 10 lande i Øst- og Centraleuropa på plads. Rigtig meget har forandret sig i EU siden dengang:
”Hvis jeg sammenligner med formandskabet i 2002, blev der stort set ikke lavet andet i de seks måneder end at være formand for Det Europæiske Råd, så er det en helt anden situation nu,” siger Poul Skytte Christoffersen.
Han peger især på, at EU siden 2009 har fået en ny struktur med en fast formand for Det Europæiske Råd, der med sit sekretariat forbereder alle EU-topmøderne.
Lige nu er portugiseren António Costa formand for en femårig periode. EU har også fået en fast udenrigsminister, esteren Kaja Kallas, og en fast formand for eurogruppen, der forbereder EU’s finansielle og økonomiske politik. Der er med andre ord mange faste folk, der arbejder med det lange EU-lys på. Og det tager meget af presset af det danske formandskab.
Nogle mener, at det gør selve ideen om at have et roterende EU-formandskab ret overflødig, og at man burde afskaffe det og spare besværet og den ekstra arbejdsbyrde for de enkelte EU-lande.
Mere end bureaukrati
Men et formandskab handler om mere end bare styring af møder og bureaukrati. Ifølge Poul Skytte Christoffersen er det i høj grad også en pædagogisk europæisk indsats: ”Formandskaberne har jo også den rolle at sprede kendskabet til EU ud i det land, man kommer fra. Ikke kun til befolkningen, men også til embedsmændene. Der er intet problem i at få gjort statsministrene eller præsidenten interesseret i, hvad der sker i EU. Men nogle gange er det sværere at gøre de almindelige fagministre interesseret. Hvis vi er heldige, så holder ministeren sig til de allerede skrevne talepunkter på møderne i Bruxelles og tager så hjem uden at engagere sig i arbejdet. Og det gælder ikke kun danskerne.”
Her kan formandskabet bidrage til, at en erhvervsminister fx bliver mere interesseret i EU:
”For under de seks måneder er det obligatorisk, at man får talt med sine kollegaer fra andre lande og skaber nogle kontakter og måske bruger det faktum, at du er i Bruxelles til at have et møde med en kommissær og komme i Europa-Parlamentet. Så det er i hvert fald en positiv effekt af et fortsat geografisk roterende formandskab,” siger Poul Skytte Christoffersen.
Motoren summer igen
Han underdriver heller ikke opgaven, der venter Danmark, men han ser positivt på især én ting. Den nye tyske kansler, Friedrich Merz, virker handlekraftig og har gjort op med dogmet i Tyskland om, at man ikke må optage ny offentlig gæld.
”Der er nu muligheder for at genskabe et velfungerende fransk-tysk samarbejde, som kan skubbe på den generelle udvikling i EU,” siger Poul Skytte Christoffersen. Forholdet mellem Paris og Berlin har de senere år været dårligt, og det har hæmmet EU, hvor fremdrift ofte er afhængig af den såkaldte fransk-tyske motor. Og det er godt nyt for både EU og det danske formandskab, at motoren nu er begyndt at summe igen.
