Regionernes udgifter til medicintilskud fortsætter trenden og er faldet i første halvår af 2025. Det er nu andet år i streg, at der sker et fald i udgifterne til tilskudsmedicin, efter man så en voldsom stigning tilbage i 2023.
I første halvår af 2025 er regionernes tilskudsudgifter faldet med 269 mio. kr. svarende til 6,9 procent, hvis man sammenligner med samme periode sidste år.
Det dækker blandt andet over et fald i prisen for lægemidler på 11,2 procent i første halvår af 2025, og en stigning i forbruget af lægemidler målt i definerede døgndoser (DDD) med 4,5 procent, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Udviklingen understreger, at udgifterne til tilskudsmedicin er under kontrol og har været det i en rum tid.
”Der er vist ikke nogen tvivl om, at regionerne har styr på udgifterne til tilskudsmedicin, eftersom vi nu i halvandet år har set faldende udgifter på området. Forestillingen om, at udgifterne til tilskudsmedicin er ved at løbe løbsk, holder ganske enkelt ikke mere,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent, primærsektoren i Lif.
Frem til 2022 lå regionernes udgifter til medicintilskud stabilt, men fra starten af 2022 og frem til udgangen af 2023 steg udgifterne betydeligt, hvilket blandt andet var på grund af medicinmangel og en ekstrahøj parallelimport af lægemidler til højere priser end originallægemidlerne.
Nu har niveauet for udgifterne været faldende i 2024 og første halvår af 2025, og det er der flere gode grunde til.
”Vi har i længere tid nu opereret med både en øget forsyningssikkerhed for de omhandlede produkter og med en aftale om et prisloft på apoteksmedicin, og det har en klar effekt på udgifterne. Og så har der også været patentudløb og revurderinger af tilskudsstatus for en række lægemidler,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Lif.
