I en turbulent verden med kriser, rivalisering og værdikamp er status quo ikke en strategi. Vi har brug for risikovillighed og strategisk sammenhæng mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed til at løse de store kriser og sikre vores samfundsmodel, autonomi og værdier.
Denne kronik er bragt i Berlingske søndag d. 22 juni 2025.
Afsendere på kronikken er Ulrik V. Knudsen, Agnete Gersing, Connie Hedegaard, Jeppe Kofod, David Dreyer Lassen, Jens Ringsmose, Maja Horst, Thomas Bjørnholm, Jan Hesthaven, Tommy Ahlers, Daria Krivonos, Kaare Nielsen og Lif’s Koncernchef: Ida Sofie Jensen.
Danmarks og Europas sikkerhed og værdier er truet. Teknologisk og økonomisk af USA og Kina. Miljømæssigt af klimaforandringer og ressourcepres. Demokratisk af autokrater og polarisering.
Store udfordringer, men også en unik mulighed for at nytænke og booste forskning og innovation til at udvikle og udbrede viden, løsninger, teknologi, velstand og sikkerhed.
Vi lancerer derfor POMUS – handletank for forskning og innovation.
Visionen er Danmark som førende forsknings- og industrination. Med fokus på at styrke sammenhængen mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed – og løfte det politiske mod til at turde satse og fejle.
I alt for lang tid har Christiansborg forsømt at udvikle sammenhængen mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. Nu har den geopolitiske teknologikamp og kriser afsløret sårbarheder, der kræver nytænkning, handlekraft, risikovillig kapital og styrket EU-samarbejde. Med en langt mere ambitiøs og systemisk tilgang til forskning og rammer for innovation, iværksætteri, digitale teknologier og sikkerhed til at sikre vores strategiske autonomi, resiliens og værdier.
Det vil vi ud fra ideen om, at vi kan få mere værdi ud af videnskaben ved at se på indretningen af forskningssystemet, metscience og styrke koblingen til andre politikområder. Drevet af en uafhængig alliance med nuværende og tidligere topledere fra erhvervsliv, politik og universiteter. Et initiativ med det lange lys, med fokus på de næste 5-10-20 år, og hvad vi skal leve af.
Brændende platform
Vi befinder os i en opbrudstid med geopolitisk rivalisering og krig i Europa. Hvor national og økonomisk sikkerhed trumfer årtiers tro på frihandel og globalisering med industripolitik inden for strategiske teknologier. Hvor der er øget global konkurrence om talent, viden og digitale teknologier. Hvor Europa er presset af autokrater, populisme og mis- og desinformation i en eskalerende global værdikamp. Og hvor forskningsfrihed ikke længere kan tages for givet.
Uagtet brudflader og konkurrence, er der stadig en fælles erkendelse af, at vi alle er i samme båd, når det handler om at udvikle løsninger til de store globale kriser som klima, ressourcer, ulighed og sundhed. For eksempel viste den rekordhurtige udvikling af vacciner under pandemien, hvad forskning og innovation kan levere i samarbejde med entreprenante stater og virksomheder.
Dertil kommer Europas »innovationskløft« til USA og Kina: Som Draghi-rapporten gjorde klart, halter vi gevaldigt efter USA i adgang til venturekapital, private R&D-investeringer (research og development, en virksomheds investering i udvikling af nye produkter og produktionsmetoder) og inden for højteknologiske områder, mens Kina gennem integreret R&D og industripolitik har taget kvantespring inden for biotech, cleantech og kunstig intelligens.
Glem alt om Kina som copycat, vi er oppe imod en teknoindustriel tiger med bilmærket BYD og ai-virksomheden DeepSeek.
Nytækning, risikovillighed og handlekraft
Trods voksende globale udfordringer og et markant ændret geoøkonomisk bagtæppe, har dansk forskning og innovation i de sidste 15-20 år været præget af status quo og det årlige »fedtspil« om forskningsreserven – hvor alle får en luns, og livet går videre langt fra det politiske centrum. Alt imens fondenes rolle er vokset betragteligt.
I alt for lang tid har Christiansborg forsømt at udvikle sammenhængen mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed. Nu har den geopolitiske teknologikamp og kriser afsløret sårbarheder, der kræver nytænkning, handlekraft, risikovillig kapital og styrket EU-samarbejde. Med en langt mere ambitiøs og systemisk tilgang til forskning og rammer for innovation, iværksætteri, digitale teknologier og sikkerhed til at sikre vores strategiske autonomi, resiliens og værdier.
For forskning og innovation er ikke blot et akademisk anliggende, det er et økonomisk og strategisk imperativ. Vores politikere må indse, at investeringer i forskning og innovation er afgørende katalysatorer for at udvikle viden, løsninger, teknologi og industriproduktion til at sikre vores samfundsmodel.
Men det kræver nytænkning at synliggøre forskningen værdi. For i en verden hvor alting går hurtigere, med 24/7 nyhedsflow, fokus på meningsmålinger og Løvens Hule-filosofi, glemmer vi videnskabens »mirakelmaskine«, som siden Anden Verdenskrig via store offentlige investeringer har skabt radikale gennembrud og innovation. Og ændret måden vi arbejder, lever og tænker på.
Vi glemmer, at de langsigtede, strategiske investeringer i forskning på universiteter og forskningscentre har været en eminent vinderstrategi, der har skabt en lind strøm af opdagelser og uddannet generationer af videnskabeligt talent, der skaber nye indsigter, teknologier, virksomheder og arbejdspladser. Med DARPA som ledestjerne inden for missionsdreven innovation – en amerikansk forskningsinstitution som står bag det meste moderne teknologi, herunder internettet, GPS og vacciner.
Selvom »mirakelmaskinen« har været forbløffende succesrig, er den udfordret af kortsigtet politisk tænkning. Et pres, der ofte mangler forståelse for forskningens langsigtede natur og konstante søgen efter noget bedre. I den globale videnskamp er attraktive forskningsmiljøer med frihed og ressourcer adgangskortet til talent, gennembrud og teknologiudvikling – og dermed til velstand og sikkerhed.
Krydspresset fra forventninger og krav til løsninger og samfundsnytte samt fondenes betydelige midler forstærker behovet for, at den missionsdrevne forskning og udvikling understøttes af tilstrækkelige basismidler og grundforskning. For intet kommer af ingenting.
Vi bliver i højere grad nødt til at styrke og investere i, hvad vi ikke ved, vi får brug for. Som en diversificeret national pensionsopsparing. Samtidig må vi udvikle modeller for bedre at udnytte fondenes innovationskraft og risikovillighed.
Mere specifikt må vi blive bedre til at omsætte forskning til innovation, løsninger og forretning – gennem bedre brobygning i forskningens værdikæde:
Mellem forskning, innovation og iværksætteri, mellem fagområder og incitamentskulturer, mellem innovation, skalering og kommercialisering, mellem forskning og produktion, mellem teknologiudvikling og industripolitik og mellem forskningspolitik og en ny geopolitisk virkelighed.
Ikke mindst må vi sikre, at de stigende forsvarsbudgetter stimulerer og driver innovation og teknologiudvikling (dual use) i opbygningen af en europæisk forsvarsindustri. Vi må søge inspiration fra den amerikanske model, hvor Big Tech og Silicon Valley udspringer af massive offentlige investeringer og kontrakter med Pentagon, DARPA og NASA samt stærke samarbejder med universiteter.
Hvad vil POMUS?
Flere penge er altid godt. Men vigtigere er at styrke forståelsen hos politikere og befolkningen for forskning og innovation som nøglen til fremtidens løsninger, teknologi og sikkerhed.
POMUS vil have fokus på, hvordan vi kan få mere værdi og bedre resultater ud af videnskaben med ti strategiske pejlemærker:
- Udvikle en langsigtet strategi, der kobler forskning og innovation med teknologi, industripolitik og sikkerhed.
- Styrke videnskabens rolle i politikudvikling.
- Styrke rammerne for universiteternes forskning og erhvervssamarbejde.
- Prioritere grundforskning og styrkepositioner.
- Styrke brobygning i forskningens værdikæde.
- Udvikle acceleratorer, hvor »forskning møder start-ups og industri«.
- Styrke og accelerere banebrydende innovation og teknologiske satsninger.
- Styrke udvikling af civil- og forsvarsteknologi (dual use).
- Styrke EU og international samarbejde.
- Løfte den politiske risikovillighed til at turde satse og fejle.
I en turbulent verden med kriser, rivalisering og værdikamp er status quo ikke en strategi. Vi har brug for risikovillighed og strategisk sammenhæng mellem forskning, innovation, teknologi og sikkerhed til at løse de store kriser og sikre vores samfundsmodel, autonomi og værdier.
Heldigvis har Danmark et godt udgangspunkt med dygtige forskere og stærke universiteter, fonde og virksomheder. Vi glæder os til at komme i gang.
Ulrik V. Knudsen er direktør i Netcompany, Agnete Gersing er fhv. departementschef, Connie Hedegaard er fhv. EU-kommissær, Jeppe Kofod er fhv. Udenrigsminister, David Dreyer Lassen er rektor ved Københavns Universitet, Jens Ringmose er rektor ved Syddansk Universitet, Maja Horst er dekan ved Aarhus Universitet, Thomas Bjørnholm er CSO i Villum Fonden, Jan Hesthaven er præsident ved Karsruhe Institute of Technology, Tommy Ahlers er investor samt iværksætter, Daria Krivonos er CEO for CIFS, og Kaare Nielsen er stifter af POMUS.
Ida Sofie Jensen er koncernchef i Lif.
