Lif var i efteråret 2025 på besøg hos Novo Nordisk Fondens Cellerator-facilitet ved DTU. Artiklen blev publiceret i forkortet udgave i Magasinet med.
Novo Nordisk Fonden har med opførelsen af Cellerator investeret i at gøre udviklingen af avancerede celleterapier hurtigere, mere effektiv og økonomisk bæredygtig. Visionen er klar: At bringe lovende stamcelleforskning hele vejen til kliniske forsøg – og på sigt kurere nogle af de mest udbredte kroniske sygdomme.
Det er dyrt, og det tager lang tid. Det hører man tit, når det handler om at udvikle lægemidler, og når det kommer til avancerede terapier baseret på gen- eller cellemanipulation, er det ofte endnu dyrere og tager endnu længere tid.
Det har Novo Nordisk Fonden til hensigt at gøre noget ved med deres stort an-lagte Cellerator-initiativ ved DTU i Lyngby. Her er man i færd med at opføre en facilitet, der bliver den første af sin art i Danmark, og visionen er klar: Kløften mellem forskning og udvikling af sikre og effektive celleterapier skal mindskes, og kroniske sygdomme skal kureres.
”Jeg drømmer om, at om 15 år har Cellerator kureret en af de helt store, kroniske sygdomme, som millioner af patienter har, fx inden for hjertesvigt, og det mener jeg uden at ryste på hånden, at vi har potentialet til.”
Sådan lyder det fra CEO for Novo Nordisk Foundation Cellerator Thomas H.R. Carlsen, når han bliver spurgt ind til de drømme, han har for projektet. Direktøren kommer blandt andet med ni års erfaring fra Novo Nordisk, hvor han en overgang stod i spidsen for virksomhedens celleterapiaktiviteter i Japan.
”Projektet har et filantropisk sigte på den måde, at vi skal hjælpe forskere med at oversætte deres opdagelser fra forskning til klinisk udvikling og bevise, hvor stor og transformativ betydning disse behandlinger har for patienter – og dermed være med til at skabe appetit for at investere yderligere på området,” siger Thomas H.R. Carlsen.
Fra opdagelse til medicin
Cellerator er lige nu en byggeplads, men i 2027 skal der stå en 7.000 m2 stor bygning, som skal samle ekspertise, avanceret udstyr og de nyeste teknologier, der skal kunne støtte et forskningsprojekt fra idé til klinisk afprøvning. Visionen er, at Cellerator skal blive en facilitet, hvor grundforskning i stamcelleterapier kan udvikles fra idé til lægemiddel, og der hvor mange opdagelser strander, netop når man skal over kløften fra at være en akademisk landvinding inden for stamcelleterapi til at blive en effektiv behandling. Det er ikke kun et dansk problem, men et problem for feltet generelt.
Bygningen skal rumme projekter, der er modne og klar til at blive ført fra opdagelse til klinisk fase 2 – altså stadiet, hvor man viser, at et lægemiddel virker på et begrænset udvalg af patienter. Det kan være forskningsprojekter, der mangler ressourcerne, viden eller de teknologiske midler til at påvise, at deres opdagelse kan blive til et effektivt præparat på storskala for eksempel.
”Vi arbejder sammen med vores Advisory Board, der hjælper os med at definere, hvad gode projekter er. De projekter, der kan være interessante for os, kan være projekter, der har stort potentiale, men måske har mistet deres bevilling på grund af tidens trend med at trække investeringerne ud af det her felt, hvilket gør det endnu vigtigere, det vi gør her,” forklarer Bo Wiinberg, der er Chief Business Development Officer i Cellerator.
Bo Wiinberg har også en fortid hos Novo Nordisk, hvor han har siddet i flere strategiske roller og senest som Head of Strategy & Operations for det nu nedlukkede stamcelleforskningsprogram.
Kriterierne for at få adgang til faciliteten ved DTU er endnu ikke færdigudviklede. Projektet er stadig i sin tidlige fase på det område, men ét af de væsentligste kriterier, som Bo Wiinberg forklarer, handler om det potentiale, forskningsprojekterne har:
”Gode projekter for os handler om ’impact’ – altså hvilke projekter, tror vi på, kan lade sig gøre. Vi kigger især på, hvilke projekter der kan gøre størst forskel for patienterne.”
Der vil være plads til op til ti projekter ad gangen i bygningen, og det er medarbejdernes og naturligvis Thomas H.R. Carlsens og Bo Wiinbergs ansvar, at det er de rigtige projekter, der udvælges.
Udviklingen af stamcelleterapier skal effektiviseres
Det bliver de to chefers opgave sammen med de op mod 90 ansatte at udvikle et koncept for processerne i Cellerator, der kan bevise, at udviklingen af et præparat baseret på stamcelleforskning kan effektiveres, gøres robust og økonomisk bæredygtigt.
”Vi kommer ikke til at have særligt mange forsøg til at ramme rigtigt. Vi skal bevise med de første projekter, vi vælger, at det her faktisk kommer til at kunne lade sig gøre, ellers har vi fejlet,” fortæller Bo Wiinberg om udfordringerne, som projektet står overfor.
”For at tegne et billede af kompleksiteten kan man sammenligne det at udvikle en stamcelleterapi med at bygge en rumstation, hvor det at udvikle et kemisk produkt svarer til at bygge en cykel,” forklarer Bo Wiinberg.
Ifølge Wiinberg er ambitionen, at der ikke skal gå ti år, før et af Cellerators projekter munder ud i effektive lægemidler, der kan kurere en kronisk sygdom. Derfor bliver det vigtigt at udvikle en effektiv proces for de projekter, der støttes af Celle-rator.
”I sidste ende er der nogen, der kommer til at vurdere, om det her er medicin, de vil betale for, og derfor nytter det ikke noget, hvis det, vi producerer, er for dyrt. Så kommer det ikke til at være til gavn for patienterne.”
Grundlæggende er der tre led i den proces, som medarbejderne på Cellerator er ved at udvikle og forfine. En planlægningsfase, en udviklings og en produktionsfase. Det bliver især planlægnings- og udviklingsfasen, der bliver vigtig, og hvor man vil tage sig god tid, inden man bevæger sig videre i processen.
”Og fordi vi planlægger så grundigt, så kan vi tænke langsigtet. Over tid, kan vi generere data nok til at vise, at vi kan gøre det på en effektiv måde. Før vi har nok data, kan vi ikke nødvendigvis sige, hvor lang tid vi vil give projekterne. Det skal være baseret på faktuelle erfaringer.”
Wiinberg forklarer, at man vil bruge op til tre år på at proces- og konceptudvikle for netop at fange dyre fejl, inden man bevæger sig over i produktionsfasen, der ligeledes kan tage op til to år at forfine og udvikle. Men Wiinberg understreger, at man stadig er tidligt i processen, og ikke lægger sig fast på tidsperspektiver for nuværende.
Skal omfavne hele økosystemet
Ét af de store spørgsmål, der hænger i luften omkring projektet, er finansieringen af de projekter, der skal føres igennem processen i Cellerator. Og hvordan man kommer i betragtning til en plads i bygningen.
Wiinberg forklarer, at der sandsynligvis vil være en formel ansøgningsproces, men at folkene bag Cellerator naturligvis også selv holder øje med lovende forskningsprojekter. Og sandheden er også, at finansieringsmodellerne for de projekter, der udvælges, heller ikke er endeligt på plads, men Wiinberg understreger, at man ikke afviser alle projekter, der ikke selv kan fremlægge, hvordan opholdet i Cellerator skal finansieres.
”Vi kommer ikke til at sige: kom tilbage når I har fundet 100 millioner. Vi kaster os ind i kampen for at løfte det her område. Så vi bliver nødt til at kigge på det holistisk og hjælpe med at finde finansiering.”
Og Thomas H.R. Carlsen tilføjer: “Vi skal være med til at omfavne hele økosystemet, så det bliver muligt at tiltrække forskning på celleterapi-området, men også sikre, at der findes villige investeringspartnere, der kan være med til at bygge økosystemet sammen med os, så behandlinger faktisk når helt ud til patienterne.”
På den måde, er der altså stadig ubesvarede spørgsmål om, hvordan man udfylder faciliteten ved DTU med fuldt finansierede og lovende stamcelleprojekter, men som Wiinberg siger:
”Den endelige finansieringsmodel er ikke klar, men nu er faciliteten på vej. Vi er åbne for at arbejde med alle, både akademiske grupper, biotech og pharma virksomheder . På den måde er vi agnostiske. Vi skal bare stadig tro på, at uanset, hvilken ’entity’ du er, så gør du en forskel. Det er det vigtigste.”
Selvom potentialet for patienterne er stort er det for tidligt at spekulere i, præcis hvad Novo Nordisk Fonden i sidste ende får ud af investeringen. Lægemidlerne, der udvikles i faciliteten, vil være investeringsmuligheder på det frie marked, da der ikke tages intellektuelle rettigheder på den innovation, der kommer ud af bygningen ved DTU.
”Det her er så risikofyldt et investeringsområde, og Cellerator kan være med til at skubbe på til samtalen. Det ligger os meget på at sinde, at sikre, at risikoen bliver så lav som mulig ved det her. Vi vil ramme rigtigt fra starten, men vi skal have opbakning fra industrien, fra det offentlige, fra risikovillig kapital og resten af økosystemet for at lykkes,” slutter Bo Wiinberg af.
med. 35
Læs magasinet med. 35: ATMP’er – når fremtidens behandlinger bliver til nutid
Tilmeld dig Magasinets nyhedsbrev her
Husk, du kan tilmelde dig Magasinets nyhedsbrev, og få direkte adgang til nye udgivelser af bladet.
