Voxpop med Folketingets sundhedsordførere

Et vi gode nok til at rumme mænds og kvinders forskellighed i det danske sundhedsvæsen? Det spørgsmål har vi stillet Folketingets sundhedsordførere. Læs deres svar her.

Denne Voxpop er er bragt i Magasinet med. – nr. 32 – Et kønt sundhedsvæsen

– Lea Wermelin, Socialdemokratiet:

“Selvom vi har et godt sundhedsvæsen på mange måder, er der for stor ulighed i sundheden geografisk, socialt og også på køn. Mange kvinder har desværre oplevet ikke at blive taget alvorligt eller at blive sendt rundt på kryds og tværs i sundhedsvæsenet, før de fik den rigtige udredning og behandling.

Derfor har vi sat de oversete kvindesygdomme som endometriose, overgangsalder og osteoporose på dagsordenen, og der begynder at ske noget. Vi har for nylig afsat penge til at forske i kvindesygdomme, fordi mere viden er vigtig. Og vi har styrket patientorganisationer som Endometriose Fællesskabet, der løfter en stor opgave med at oplyse og rådgive. Så det er en dagsorden, vi i Socialdemokratiet er meget optaget af og kommer til at forfølge også i de kommende år. Ligesom vi også arbejder med mænds sundhed og sygdomme, når det kræver særlig opmærksomhed fx for at opdage sygdomme tidligt nok.”

– Louise Brown, Liberal Alliance:

Jeg tror ikke, vi er helt i mål med at rumme mænds og kvinders forskelligheder i vores sundhedsvæsen endnu. Men jeg oplever faktisk, at der er et stort fokus på, at der netop ER forskel. Vi ved jo også, at forskningen før i tiden har været lavet primært på mænd og ud fra mandekroppen. Dér er vi jo heldigvis blevet klogere, og jeg synes, det er positivt, at man nu ser meget bredere på fx forskningen og udviklingen af lægemidler.

– Stinus Lindgren, Radikale Venstre:

“Uanset køn har vi et godt sundhedsvæsen i Danmark, men der er nogle skævheder, vi skal være bevidste om. Et eksempel er skader efter fødsler. Der findes desværre mange eksempler på kvinder, der oplever endog meget store problemer efter en fødsel, men som ikke føler sig taget alvorligt. Ja, det bliver nærmest skamfuldt for dem, da de jo bare skal være taknemmelige for, at barnet har det godt. Det er naturligvis ikke i orden.

Selvfølgelig kan man både glæde sig over sit nyfødte barn og samtidig blive taget alvorligt som patient selv. Der har også historisk været en ulighed i udviklingen af nye behandlinger, der har haft tendens til at favorisere mænd i forhold til eksempelvis bestemmelse af dosis uden at tage højde for kønsmæssige forskelle. Der er også flere oversete kvindespecifikke sygdomme som fx endometriose, der både underdiagnosticeres og underbehandles. Heldigvis har der den seneste tid været en meget mere åben debat om at sikre kønsbalance i forskningen. Det er rigtig positivt.”