Lif sætter retningen for det forestående arbejde med at forbedre forebyggelse, opsporing og behandling af kroniske sygdomme i Danmark med 10 pejlemærker.
2021 bliver året, hvor der indgås en ny bred sundhedsaftale, der skal styrke sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet og samtidig reducere uligheden i sundhed. Sådan lød det fra statsministeren ved Folketingets åbning sidste år.
Regeringen har taget det første skridt ved at nedsætte en taskforce målrettet kronisk sygdom og ulighed i sundhed. Det er et godt tiltag. Men udfordringerne på kronikerområdet er betydelige, og et mærkbart løft i behandlingskvaliteten kræver en langsigtet systematisk indsats i stil med den indsats, der på kræftområdet har løftet behandlingsresultaterne mærkbart i de seneste to årtier.
”Det er ikke nok, at vi kun trykker på nogle få knapper på kronikerområdet. Der er brug for en samlet, national plan. En plan, der kan sikre systematisk og ensartet, høj kvalitet i hele landet lige fra den tidlige opsporing over behandling og til rehabilitering. Og en plan, der sætter barren højt i forhold til at forebygge, at kronisk sygdom opstår. I dag lancerer Lif derfor et policy paper med 10 pejlemærker for, hvordan vi løfter kronikerindsatsen i Danmark. Formålet med dette policy paper er at spille ind med en række indsatsområder, der bør indtænkes i en samlet indsats over de kommende år,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.’
En langsigtet investering
”Vi bør lade os inspirere af de gode resultater på kræftområdet, hvor vi med en kombination af investeringer, systematik i behandlingsindsatsen og patientrettigheder har reduceret overdødeligheden og løftet kvaliteten for alle kræftpatienter. Der er brug for en tilsvarende og ambitiøs plan for mennesker med kroniske sygdomme, som kan sikre lighed og kvalitet i behandlingen for patienterne og samtidig knække kurven for kronisk sygdom i Danmark,” lyder det fra koncernchefen.
Hun understreger, at en national kronikerplan er en langsigtet investering i et sundhedsvæsen i verdensklasse. Et sundhedsvæsen, der er rustet til at håndtere de stigende udfordringer med flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme. Det skaber ringe i vandet, der viser sig som en generelt raskere befolkning og en øget produktivitet.
”Opgørelser har flere gange vist, at borgere med kroniske sygdomme samlet set har et større træk på sundhedsvæsenet end borgere uden kronisk sygdom. Det lægger et pres på vores velfærdssystem – et pres, der vil vokse med tiden, hvis der ikke findes andre løsninger.”
Ét sammenhængende sundhedsvæsen
Det kalder på en sundhedsaftale, der indtænker kronisk sygdom, og hvor finansiering følger med opgaven.
”Kommunerne har oprustet deres sundhedsindsats, men det er sket uden en samlet plan og medfølgende finansiering. Der er derfor stor forskel på den indsats, borgeren kan forvente at få, alt efter hvilken kommune man bor i. Patienter med kronisk sygdom har ofte komplekse forløb og mange kontakter på tværs af sundhedsvæsenet,” siger Ida Sofie Jensen.
I policy paperet peges der på, at en forudsætning for at opleve ét sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer er, at der er en kvalitetsplan med nationale, bindende kvalitetsstandarder, der sikrer en ensartet høj standard på tværs af landet. Det bør understøttes af velfungerende datadeling, således at patientens helbredsoplysninger er tilgængelige der, hvor patienten er – i almen praksis, på sygehus og i kommunale sundheds- og rehabiliteringstilbud.
”Som det er i dag, oplever en del af disse patienter, at sundhedspersonalet ikke har adgang til de relevante informationer om dem, og at de som patienter mangler et overblik over fx aktuelle diagnoser, aftaler og behandlingsforløb. Det skaber utryghed for patienten og gør det vanskeligt for det sundhedsfaglige personale at få indblik i den konkrete patient, de sidder overfor. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at anvende data og løbende følge op på nationalt, regionalt og kommunalt plan. Spydspidsprojekter på udvalgte områder bør vise vejen for, hvordan data kan anvendes på tværs af sektorer for at give patienten en sammenhængende behandling,” lyder det fra Ida Sofie Jensen.
Hun peger til slut på, at mere forskning på kronikerområdet og specifikt i den praksisnære del er nødvendigt for at sikre udvikling og kvalitet på den lange bane.
10 pejlemærker for kronikerbehandling i verdensklasse
