Videre til indhold

Udviklingen af COVID-19-vacciner er en hidtil uset bedrift

Allerede før nytår kan vi begynde at vaccinere de første danske plejehjemsbeboere mod COVID-19. Det er vel at mærke bare ni måneder efter, at coronapandemien brød ud.

​Ifølge Lifs koncernchef, Ida Sofie Jensen, er det en helt uset bedrift og et resultat af et unikt samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser, hvor alle parter har strakt sig til det yderste.

Det er aldrig set før – på rekordtid er det lykkedes at udvikle op til flere vacciner, og allerede mellem jul og nytår kan de første få en vaccination mod COVID-19, så snart den er godkendt af myndighederne.

“Jeg er stolt af min branche og alle de involverede parter. Vacciner, og medicin i det hele taget, er ikke noget, man bare lige ryster ud af ærmet – heller ikke til kendte sygdomme. Det tager normalt 10 – 15 år at udvikle et nyt lægemiddel. Når det alligevel kan lade sig gøre at udvikle en vaccine mod en helt ny og ukendt sygdom på så kort tid, så skyldes det, at man fra lægemiddelvirksomheder, fra offentlige forskningsmiljøer, fra sundhedsvæsenet og fra myndighedernes side har indgået i et helt unikt samarbejde. Og nu, mens sygdommen er på sit højeste, kan vi altså begynde at vaccinere og dermed beskytte nogle af vores allermest udsatte borgere – det er på alle måder en milepæl,” lyder det fra Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen.

Den milepæl har vi kun nået, fordi man på rekordtid har formået at optimere alle de arbejdsprocesser, der er i lægemiddeludviklingen.

“Fx har forskerne arbejdet i skiftehold døgnet rundt på universiteter, hospitaler og i lægemiddelvirksomheder. I de kliniske forsøg har man øget hastigheden i rekrutteringen af patienter til forsøgene gennem unikke internationale samarbejder på tværs af hospitaler. Den globale koordination af forskningen har desuden betydet, at man har testet medicinen på langt flere patienter og i markant flere forskellige lande end normalt. Alt dette er sket parallelt, og ikke som normalt, sekventielt. Det har krævet ufattelige ressourcer og investeringer, som man under normale omstændigheder ikke kan sætte ind. I tillæg har myndighedernes sagsbehandling været ekstrem hurtig, og de mange forskellige trin i godkendelsesprocessen har kørt i parallelle spor i stedet for i forlængelse af hinanden – for bare på overskriftsniveau at nævne nogle af de indsatser, som har gjort det muligt, at vi allerede nu står med vacciner mod COVID-19.”

Ida Sofie Jensen understreger, at vaccinen, den høje udviklingshastighed til trods, er lige så sikker som vacciner udviklet under almindelige omstændigheder.

“Jeg kan garantere, at der på ingen måde er gået på kompromis med sikkerheden. Ja, det er gået hurtigt, men det er fordi, at man fra alle sider har været villig til at investere en masse økonomi og ressourcer og har sluppet, hvad man havde i hænderne for at fokusere benhårdt på denne ene opgave. Vaccinerne har været igennem fuldstændig de samme processer som altid – faktisk har de været testet på et større antal testpersoner end vanligt. Og jo, der vil være nogle få mennesker, der oplever bivirkninger af vaccinen – som med alt andet medicin,” siger Ida Sofie Jensen og pointerer, at myndighederne og lægemiddelvirksomhederne konstant vil overvåge vaccinerne og kontinuerligt justere på anvendelse, fremgangsmåde og dosering efterhånden, som vi bliver klogere.

“Man slipper ikke disse vacciner løs uden at holde ekstremt godt øje med, hvordan det udvikler sig. Det gælder både eventuelle bivirkninger, men også i forhold til at blive klogere på effekten af de enkelte vacciner. Det kan jo tænkes, at nogle virker bedre til bestemte patientgrupper eller i samspil med hinanden. Derfor er der i godkendelserne af vaccinerne også en forpligtelse til at overvåge dem i den virkelige verden.”

“Men vi kommer ikke uden om, at coronakrisen har dannet grobund for et helt unikt samarbejde med et helt unikt resultat til følge. Et samarbejde, hvor alle har strakt sig til det yderste for at finde nye veje mod ét fælles mål – en effektiv og sikker vaccine mod COVID-19. Det samarbejde skal vi bygge videre på, lære af og værne om, så vi i fremtiden sammen kan opnå nye og banebrydende sundhedsresultater,” afslutter Ida Sofie Jensen.