Danmarks udgifter til medicintilskud holder sig i ro og er i de første tre kvartaler af 2025 faldet med 4 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Faldet i regionernes udgifter til tilskudsmedicin i de første 3 kvartaler af 2025 sker på trods af et stigende medicinforbrug målt i definerede døgndoser (DDD), som voksede med 4,9 procent.
Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
”Danmark bruger færre penge på medicintilskud end førhen, og vi kan i hvert fald punktere forestillingen om, at medicinudgifter bare er noget, der hele tiden vokser eksplosivt,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Regionernes udgifter til receptpligtig, tilskudsberettiget medicin købt på apotekerne er i de første tre kvartaler af 2025 faldet med 226 mio. kr. sammenlignet med de første tre kvartaler af 2024. Det svarer til et samlet fald på 4 procent. I 3. kvartal er medicintilskudsudgiften dog steget med 43,5 mio. kr. sammenlignet med 3. kvartal 2024. Samlet er vurderingen fra Lif, at udgifterne holder sig i ro.
Pernille Langgaard Lauridsen peger på, at den store stigning i udgifterne, som man så i 2023 og som skyldtes særlige omstændigheder som midlertidig lavere patientegenbetaling, medicinmangel og dyr parallelimport, har været fortid i næsten to år.
”Tværtimod ser vi, hvordan udgifterne er faldende på grund af prislofter på apoteksmedicin, øget forsyningssikkerhed og patentudløb,” lyder det.
I september i år indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen desuden en aftale, der fastholder et prisloft på apoteksmedicin de næste to år.
Ifølge Pernille Langgaard Lauridsen vidner de faldende udgifter til medicintilskud på trods af et stigende forbrug om villighed fra industrien til at imødekomme udfordringerne på området.
Og så indgår udviklingen som en del af et samlet billede for, hvor meget Danmark generelt er villige til at investere – også i de nye og innovative behandlinger til patienterne.
”Vi mener, at der skal være et væsentligt større rum til at prioritere og investere i nye og innovative lægemidler. Det handler ikke kun om at sikre bedre behandling og øget livskvalitet for patienterne men også om at skabe vækst, arbejdspladser og styrke vores konkurrenceevne til gavn for hele samfundet,” siger Pernille Langgaard-Lauridsen.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og Lif.
