
Her på kanten til 2023 ser vi i Lif tilbage på et år med 25 års jubilæum, lanceringen af BIS, en rekordstor eksport af lægemidler, kåring af Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger, fokus på diversitet – og meget mere.
Vi har samlet nogle af highlightene fra året, der snart er gået.
Gå på opdagelse blandt nyhederne og læs eller genlæs nogle af de historier, der fyldte i 2022. Vi håber, at vi ses i løbet af året – måske til vores nytårskur, på Folkemødet eller til Life Science Meetup i august.
Danmark har fået en ny regering over midten og i Lif er optimismen stor efter offentliggørelsen af et regeringsgrundlag, der både lægger op til en akutindsats og tiltrængt strukturreform af sundhedsvæsenet, og som også har ambitioner om strategier for life science og personlig medicin samt FoU-fradrag.
Fra Lifs generalforsamling i 2023 bliver bestyrelsen udvidet med to nye valgte medlemmer. Det er resultatet af en vedtægtsændring, der blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Lif i dag.
To nye policy papers fra Lægemiddelindustriforeningen giver bud på, hvordan sundhedsvæsenet løfter behandlingen for kræftpatienter og optimerer brugen af personlig medicin.
Forbrugerpriserne er steget med 10 procent det sidste år. Det er den højeste inflation i 40 år. Men medicinpriserne holder sig i ro.
En række aktiviteter skal i den kommende tid inspirere, engagere og motivere kvinder til at tage aktiv del i ledelsen af Lifs forskellige medlemsfora. Portrætter af Lifs tidligere forkvinder kickstarter indsatsen.
Tirsdag den 1. november fik sundhedsdebatten i Danmark en ny dimension. Her lancerede Lif en ny sundhedsøkonomisk investeringsmodel, der for første gang nogensinde sætter tal på, hvad sundhedsinvesteringer giver af positive afkast.
Det går godt for dansk life science, og hvis væksten fortsætter på det samme høje niveau i fremtiden, vil der være brug for op mod 30.000 nye medarbejdere i 2030. Onsdag mødtes en række virksomheder og offentlige uddannelsesaktører for at sætte fokus på de kompetencer og uddannelsesbehov, som er nødvendige for at udfylde de mange nye stillinger.
Mange gode takter i de nye anbefalinger fra Life Science Rådet om den kommende forsknings- og innovationsindsats i Danmark, lyder det fra Lif.
Det viser Lif og DANISH BIO – DANSK BIOTEK undersøgelse af de kliniske forskningsaktiviteter i 2021, som netop er udkommet.
Life Science Meetup kickstartede efterårssæsonen med masser af brainfood, networking og gæster. I år blev der sat fokus på ligestilling, rammevilkår for biotek, kunstig intelligens, fake sundheds-news, troværdig bæredygtighedskommunikation og medicinspild – blandt andet.
Danmarks eksport af lægemidler det første halvår af 2022 er den største nogensinde for de første seks måneder af et år.
På en solbeskinnet torsdag fejrede Lif sin 25-års fødselsdag med taler og rap i selskab med samarbejdspartnere, venner og medlemmer.
Gennem otte portrætter folder Lifs otte bestyrelsesmedlemmer blandt andet deres syn på og visioner for dansk life science og sundhedsvæsenet, hvad der driver dem, ledelsesværdier og engagement i Lif, ud.
Spis frokost med en ekspert. I dag starter en serie på lif.dk med korte ekspert-videoer, der sætter fokus på aktuelle emner indenfor bl.a. sundhedsøkonomi, patientbehandling og ulighed i sundhed – perfekt til frokostpausen, på farten eller man er småsulten på ny viden.
Syv priser er uddelt i den første officielle fejring af de mange kliniske forsøg og afprøvninger i det danske sundhedsvæsen.
Det er glædeligt, at delaftalen om sundhedsreformen ikke blot tager livtag med organisering, men også har et stærkt fokus på kvalitet i det nære sundhedsvæsen, bedre deling af sundhedsdata og indsatsen for mennesker med kroniske sygdomme.
Catherine Williams, MSD Denmark, og Thorsten Thormann, Leo Pharma Nordic, er nye medlemmer af Lifs bestyrelse.
Der kommer flere og flere personlige lægemidler, som både er mere effektive og har færre bivirkninger. Men en ny rapport fra Videnscenter for Life Science viser, at Danmark halter bagud i implementeringen af de nye lægemidler sammenlignet med ni andre europæiske lande.
Selvom der er afsat 10 dage til at tjekke, om formkrav, det vil sige en teknisk validering, i virksomhedernes ansøgning til Medicinrådet er opfyldt, bruger Medicinrådet i øjeblikket i gennemsnit 10 uger og 1 dag. Det viser ny analyse fra Lif.
Lægemiddeleksporten i 2021 lever op til det exceptionelle niveau i 2020, og dermed fortsætter den yderst positive trend, som dansk lægemiddeleksport nu har fulgt i en ganske lang årrække. Det viser en ny analyse fra Lægemiddelindustriforeningen, efter Danmarks Statistik har udgivet årets eksporttal.
Sundhedsstyrelsen har i dag fremlagt et ambitiøst fagligt oplæg til en 10-års plan for psykiatrien, der skal gøre op med den underprioritering, der længe har været af området. Særligt fokus på tidlig opsporing blandt børn og unge samt ulighed i sundhed blandt mennesker med psykiske lidelser, vækker stor glæde i Lif.