Selvom der er afsat 10 dage til at tjekke, om formkrav, det vil sige en teknisk validering, i virksomhedernes ansøgning til Medicinrådet er opfyldt, bruger Medicinrådet i øjeblikket i gennemsnit 10 uger og 1 dag. Det er altså to måneder mere end afsat, viser en ny analyse af Medicinrådets sagsbehandlingstider fra Lif. Det betyder, at der går for lang tid, inden den egentlige vurdering af lægemidlet starter, og de 16 uger, som er den maksimale sagsbehandlingstid, begynder at tælle.
”Vi kan konstatere, at sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet bliver længere, og det også bliver sværere at komme i gang med selve vurderingerne af nye lægemidler. Det er der behov for at gøre noget ved. Vi har en god dialog med Danske Regioner og Medicinrådet og har i den forbindelse også peget på, at det er nødvendigt at se på Medicinrådets processer udefra, identificere hvor problemerne opstår og fjerne spildtid. Medicinrådet oplever at få flere ansøgninger, og derfor skal vi også anerkende, at der er forskel på lægemidler, og derfor også i hvilken proces de skal vurderes. Ikke alle skal vurderes efter standardmodellen. Endelig skal der være mere forudsigelighed om og transparens i processerne i Medicinrådet, og en bedre dialog om Medicinrådets forventninger til de enkelte vurderingsprocesser,” siger viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard.
Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet, til siger til Altinget, at det skyldes manglende ressourcer, og at hvis der kommer endnu flere sager ind til behandling, vil de ikke kunne begrænse tiden, men at det selvfølgelig er deres ønske at overholde de aftalte behandlingstider.
“Vi modtager mange ansøgninger fra lægemiddelvirksomhederne, men trods en ihærdig indsats kan vi ikke kompensere det mismatch, der er mellem Medicinrådets kapacitet og antallet af indkomne sager. Desuden mangler mange af de ansøgninger, vi modtager fra firmaerne, de nødvendige informationer og må derfor returneres til ansøgeren for at få opkvalificeret data. Det forsinker også processen,” siger han til Altinget.
Lif foreslår tre konkrete løsninger
- Identificér og reducér spildtid: Vi kan konstatere, at der ikke er konsensus om, hvor problemerne i Medicinrådets processer opstår. Derfor foreslår Lif at involvere en ekstern proceskonsulent med erfaring i at vurdere lægemidler til at identificere spildtid i vurderingsprocessen og bidrage med løsninger til effektive processer og systemer.
- Anerkend at alle produkter ikke behøver samme proces: Lige skal behandles lige, ulige behandles ulige. Derfor skal der formuleres kriterier for, hvilke lægemidler Medicinrådet skal vurdere i den fulde standardmodel, og hvilke der kan vurderes i fast track. Medicinrådet skal fokusere ressourcerne på lægemidler med størst betydning for budget og/eller antal patienter. Processen for direkte indplacering kan lettes, og lægemidler med samme target eller nye indikationer til et produkt, der allerede er anbefalet, kan vurderes i fast track.
- Mere forudsigelighed, mere transparens: Der skal være klar kommunikation af den generelle procesplan – og når processen går i gang, skal der være mulighed for at se, hvor det konkrete produkt befinder sig. Det forudsætter også mere og bedre dialog mellem virksomheder og Medicinrådets sekretariat med henblik på at understøtte en mere effektiv proces og gensidig forventningsafstemning, herunder om timelines.
