Videre til indhold

Sådan øger vi kræftoverlevelsen i Danmark

Flere og flere danskere får konstateret kræft. Alene i 2020 var der over 45.000 nye kræfttilfælde, hvilket betyder, at 6 pct. af alle danskere lever med eller efter kræft. Det svarer til omkring 360.000 personer. Der er derfor behov for at fastholde fokus på tidlig kræftopsporing, diagnosticering og bedre behandling af kræft i Danmark.

Der har gennem en del år været en tendens til et øget antal kræfttilfælde. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at befolkningen bliver ældre, og at risikoen for at udvikle kræft stiger med alderen.

Derfor er forebyggelse af kræft central. En lang række risikofaktorer er kendt, og der bør sættes fokus på forebyggelse. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det er muligt at forebygge 40 kræfttilfælde om dagen. Det svarer til, at hver 3. kræfttilfælde, der konstateres i dag, kan forebygges.

Tidlig opsporing er ligeledes afgørende. Jo tidligere diagnosen foreligger, jo bedre behandlingsmuligheder er der, og jo større sandsynlighed er der for overlevelse. Dertil kommer, at der til stadighed kommer nye kræftbehandlinger, som medvirker til, at flere kræftpatienter lever længere og med en bedre livskvalitet.

En kortlægning af virkemidler for mere lighed i kræft viser endvidere, at kommunikation mellem sundhedsvæsen, patient og pårørende har en betydning for tidlig diagnostik, behandlingsforløb, og hvordan patienten klarer sig efterfølgende.

Sådan øger vi kræftoverlevelsen i Danmark

1.

Der er behov for forpligtende kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet, så man sikrer en ensartet høj indsats på tværs af landet. Både forebyggelses– og screeningsområdet skal være datadrevet og dermed målbart og målrettet. Screeningsprogrammerne bør løbende evalueres og udbygges.

2.

Der er behov for til stadighed at forbedre og udbygge kvalitetsdata på kræftområdet, ligesom der er behov for bedre anvendelse af data på kræftområdet i forskningsøjemed – også på tværs af registre – og til alternative prisaftaler i forbindelse med ibrugtagning af nye innovative lægemidler. Det er vigtigt, at der er mulighed for at koble behandling og behandlingseffekt på patientniveau.

3.

Det offentlig-private samarbejde om klinisk forskning er afgørende for både udvikling af ny kræftmedicin og ny anvendelse af lægemidler til behandling af kræft. Danmark bør være det førende land for klinisk forskning og afprøvning af kræftlægemidler.

4.

Det er nødvendigt at arbejde målrettet på at mindske den ulighed, der findes på kræftområdet i forhold til opsporing, screening, diagnostik og behandling, og der skal sættes ind med en vifte af tiltag, herunder undersøge mulighederne for bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og kommunikation, differentierede indsatser og målrettet støtte.

5.

Danske kræftpatienter skal have adgang til ny innovativ kræftmedicin hurtigst muligt efter EMA-godkendelsen, og medicinen skal evalueres inden for den angivne tidsramme i Medicinrådet på 16 uger. Ny innovativ medicin udfordrer ofte den måde sygehusvæsenet traditionelt indkøber nye lægemidler på, og der er behov for dialog mellem Amgros, Medicinrådet og virksomheder om øget brug af alternative aftalemodeller til indkøb af kræftmedicin mv.

6.

Ny teknologi skal inddrages i kræftbehandlingen for at sikre, at patienterne får den rette diagnosticering og den optimale behandling. Patienterne skal have kortlagt deres individuelle karakteristika herunder mutationer og biomarkører, så der kan tages stilling til personlig medicin og målrettet behandling.

7.

Der er behov for øget fokus på rehabilitering af kræftpatienter. Det gælder både i forhold til tilbagefald, senfølger og genoptræning. Alle kræftoverlevere skal sikres den bedst mulige behandling for at kunne vende tilbage til hverdags- og arbejdslivet, og det skal sikres gennem systematik i opfølgning og vurdering i kommuner, sygehuse og praktiserende læger.