Sundhedsvæsenet vil blive tilført flere penge, men ikke nok. Og regionerne vil i en eller anden grad være under forandring i løbet af det næste år. Sådan lød nogle af buddene, da styrelsesdirektørerne torsdag eftermiddag ved årets Meetup i Life Science Huset gik på scenen til en snak om fremtiden i sundhedsvæsenet.
Der blev diskuteret både økonomi, forsyningssikkerhed, organdonation og udenlandsk arbejdskraft, da Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, Lisbeth Nielsen, direktør for Sundhedsdatastyrelsen, Lars Bo Nielsen, direktør for Lægemiddelstyrelsen og seneste skud på stammen, Jonas Egebart, direktør for Sundhedsstyrelsen, lod sig interviewe af Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen på scenen til årets Meetup i Life Science Huset.
På spørgsmålet, om de fire direktører troede, at sundhedsområdet ville få et markant økonomisk løft i løbet af det næste år, var der bred enighed om, at det ikke ville komme til at ske.
“Jeg tror ikke, der kommer et løft, der svarer til de stigende krav. Derfor er vi også mange, der kigger på, hvad Strukturkommissionen kommer med. Det er ikke kun work harder, også work smarter,” sagde Henrik Ullum, mens Lars Bo Nielsen var optaget af, om vi med et eventuelt økonomisk løft kommer til at investere i de rigtige områder:
“Hvordan kan vi investere på en måde, så vi ikke skal løfte sundheden ved at ansætte flere, men ved at investere i teknologiske løsninger, der giver patienterne en bedre oplevelse,” spurgte han.
Jonas Egebart mente, at spørgsmålet, var stillet helt forkert:
“Jeg mener, at det rigtige spørgsmål at stille er, om der er sket en reduktion i unødvendige behandlinger. Derved vil der blive frigivet flere penge. Vi kan ikke betale os ud af det, så vi må reducere det, der ikke giver værdi,” sagde han,
“Og vil det lykkes?” spurgte Ida Sofie Jensen.
“Det er det, vi arbejder på,” svarede Jonas Egebart.
Regionerne er en rørt brik
I forhold til regionernes fremtid var de fire direktører enige i, at det er svært at forestille sig, at der ikke kommer til at ske noget:
“Det er en rørt brik, der skal flyttes. Men hvor den ender, det ved jeg ikke,“ sagde Lisbeth Nielsen.
Lars Bo Nielsen tilføjede, at han tror, der kommer til at ske noget markant.
“Ulighed i sundhed bliver mere og mere udtalt, og det fylder i regionerne. Vi kan ikke leve med, at der i et lille land er stor forskel på behandlingstilbuddet. Jeg tror, at ulighedsdagsordenen i sig selv vil være en driver for, at der kommer til at ske noget med regionsmodellen,” sagde han.
Forsyningsproblematikken er kommet for at blive
På spørgsmålet, om der, hvis vi ser et år ud i fremtiden, vil være taget væsentlige initiativer til at løse forsyningssikkerheden, sagde Lars Bo Nielsen, at der allerede på både nationalt og europæisk plan er en række initiativer i gang. Både i form af et udvidet mandat til den europæiske Lægemiddelstyrelse, opbygning af nye lagre og større krav til virksomhederne.
“Men gør vi nok? Det ved jeg ikke. Vi er gået fra at have 8-10 forsyningssager om måneden til permanent at have over 100. Vi mangler muskler til at kunne håndtere det,” sagde han og trøstede med, at Danmark langt fra er det land, der er hårdest ramt af forsyningssikkerhed:
“Ser vi til Tyskland har de giga problemer i øjeblikket, og Norge har altid haft større problemer end Danmark. Men det er kommet for at blive, og vi skal blive bedre til at forebygge det,” svarede han.
Stop med at tage vores medarbejdere
Til slut diskuterede direktørerne behovet for udenlandsk arbejdskraft.
“Vi er nødt til at se på, hvordan vores arbejdskraft er sammensat. Går du ind på en hospitalsafdeling på en aftenvagt, vil der være tre plejepersonaler. Og sygeplejersken finder du i medicinrummet med ryggen til. Det er ærgerligt, at en kompetence, som kan bruges rigtig meget ude nær patienten, bruger sin tid på at dispensere. Hvorfor har vi indrettet os sådan – kan andre faggrupper ikke gøre det? Bruger vi folk til de rette opgaver? Og er vi modige nok til at se, om vi kunne gøre det på en anden måde?” spurgte Jonas Egebart og fortsatte:
“Jeg er stor fan af digitalisering, og det kan være en del af en løsning. Kan medicinrummet for eksempel selv spytte medicinen ud, så den er pakket til patienten? Al den innovation gør, at vi sparer arbejdskraft.”
“Kunne det også være ny medicin?” spurgte Ida Sofie Jensen.
“Ny medicin er én ting, men man kan også kigge på den medicin, vi har og se på dispensering. Det kræver ikke nye lægemidler, men nye former. Det vil vi rigtig gerne se mere af,” svarede Jonas Egebart, inden Lars Bo Nielsen tog over:
“Nu sidder vi her i Life Science Huset, og jeg vil opfordre industrien til at være meget mere aggressive i forhold til at hente medarbejdere i udlandet, for I kan ikke blive ved med at hente dem ude hos os,” sagde han og fik salen til at grine:
“Jeg mener det en lille smule. Vi har brug for globale kompetencer. Det er en opfordring til jer om at tage den på jer,” sagde Lars Bo Nielsen.
