Er det en realitet at Danmark har et sundhedsvæsen i verdensklasse? En række analyser fra Lif peger på, at vi ikke er der hvor vi gerne vil være, lyder det fra koncernchef Ida Sofie Jensen, der peger på tre veje at gå.
Danmark har i mange år haft et sundhedsvæsen, der er anerkendt for sin kvalitet og tilgængelighed. Men de sundhedspolitiske ambitioner udvikler sig, samtidig med at adgangen til de nyeste medicinske behandlinger begrænses løbende. Det er derfor på tide at undersøge, om adgangen til nye og innovative lægemidler følger med, lyder det fra Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen.
”Vi anerkender, at der findes en del usikkerhed omkring ibrugtagning af nye lægemidler til mindre patientgrupper. Det er en grundpræmis. Når den står i vejen for patienternes adgang til innovativ medicin, foreslår vi altid betingede godkendelser, risikodelingsaftaler eller andre innovative aftaletyper. Det er dog vigtigst, at det er på patienternes og klinikernes præmis. Derfor ønsker vi en politisk dialog om, hvordan vi sikrer den bedste ibrugtagning af ny medicin,” siger hun og peger på tre løsningsforslag, som kan forbedre klinikernes mulighed for at tilbyde patienter den rette behandling til tiden og i overensstemmelse med patientens individuelle behov.
Lifs koncernchef, Ida Sofie Jensen, fremlægger 3 løsningsforslag
Sæt patienten i centrum
Det er en klar målsætning fra Folketinget at give læger mulighed for at behandle patienter med lægemidler, der måske er blevet afvist som standardbehandling, men som er nødvendige ud fra en individuel vurdering. Denne rettighed skal håndhæves, og læger bør have frihed til at træffe beslutninger baseret på det bedste for patienten. Vi skal anerkende, at én størrelse ikke passer til alle, når det kommer til behandlinger.
Øg ambitionerne
Når vi taler om sundhedspolitiske ambitioner, er det afgørende, at adgangen til behandling afspejler disse mål. Danmark stræber efter et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det kræver, at vi konstant evaluerer vores tilgang til nye lægemidler.
Et skridt i den rigtige retning er øget transparens i Medicinrådets beslutningsproces. Ved at gøre valget af metoder, processer og beslutningsgrundlag mere gennemsigtigt, giver vi offentligheden og sundhedsfaglige eksperter mulighed for at forstå de overvejelser, der ligger til grund for Medicinrådets anbefalinger.
Flere værktøjer i værktøjskassen
Medicinsk behandling bliver stadig mere målrettet, hvilket kan føre til øget statistisk usikkerhed grundet mindre patientgrupper. I stedet for at afvise denne usikkerhed skal vi omfavne den og udvikle alternative aftaler mellem lægemiddelvirksomheder og sundhedsvæsenet for at håndtere konkrete usikkerheder. Desuden bør vi overveje at tilpasse modellen for betingede anbefalinger af lægemidler, så den kan bruges som et redskab i relevante tilfælde. Dette vil give os fleksibilitet til at tilpasse vores tilgang baseret på den seneste viden og behovene hos de enkelte patienter.
”I Danmark er vi privilegerede med et sundhedsvæsen, der prioriterer borgerne og deres sundhed. Ved at implementere disse løsningsforslag kan vi sikre, at vores sundhedspolitiske ambitioner følges op med handling. Vi kan garantere, at nye og innovative lægemidler når de patienter, der har brug for dem mest, og at vores sundhedsvæsen forbliver i verdensklasse,” pointerer Ida Sofie Jensen.
