Debat: Sådan kan det nye innovationsindeks faktisk sikre innovation

Det kommende indeks kan blive et vigtigt redskab til at løfte innovationsdagsordenen. Men det kræver, at vi tør bruge det aktivt. Ikke kun til at måle, men til at skabe åbenhed om, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedringer, skriver fem medlemmer af Life Science Rådet.

Af: Brian Mikkelsen, Mads Koch Hansen, Claus Richter, Ann Leistiko og Henrik Vestergaard

Indlægget er bragt i Altinget Debat den 27. oktober 2025.

Implementeringen af regeringens life science-strategi er i fuld gang – senest med åbningen af Innovation District Copenhagen, som skal være et nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner.  

Danmark har på mange parametre et godt økosystem for life science. Men hvis vi skal realisere vores fortsatte potentialer indenfor life science, handler det om også at styrke innovationsforankringen i det danske sundhedsvæsen.

Det vil sikre, at patienter får hurtigere adgang til nye former for forebyggelse og behandlinger samtidig med, at et innovationsparat sundhedsvæsen udgør en selvstændig drivkraft for, at virksomheder investerer i innovation og udvikling i Danmark.  

Innovative løsninger såsom moderne lægemidler og medicinsk udstyr kan frigive tid hos sundhedspersonalet, forbedre patientforløb og i sidste ende styrke både velfærd og velstand. De kan medføre hurtigere tilbagevenden til arbejde, færre sygedage og bedre ressourceudnyttelse i det offentlige.

Beslutningstagernes kompas

Med andre ord: Innovation i sundhedssektoren er til gavn for patienternes forebyggelse, behandling og velfærd – og er samtidig en investering i en mere produktiv arbejdsstyrke og et mere bæredygtigt velfærdssamfund. 

Hvis Danmark også i fremtiden skal være blandt verdens førende life science-nationer, forudsætter det et sundhedsvæsen, hvor sundhedsinnovation bredt set har en central plads.

Det handler om, at danske patienter skal have adgang til alle typer af innovation, som bidrager til bedre forebyggelse og behandling, hvilket kan være både i form af nye lægemidler, vacciner samt medicotekniske produkter, herunder digitale løsninger, AI og hjælpemidler. 

Det er der bred enighed om, både blandt politikere, patientforeninger og industri.  

Derfor bakker vi helhjertet op om life science-strategiens ambition om, at Danmark skal fremme adgangen til innovative, effektive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger og innovative lægemidler for at skabe bedre sundhed for borgere og fremtidssikre sundhedsvæsenet. Et af værktøjerne er det kommende sundhedsinnovationsindeks. 

Med det kommende nationale innovationsindeks styrkes ambitioner og fokus på, hvordan vi rent faktisk løfter innovationsindsatsen. Med indekset kan vi måle, hvor dygtige vi er til at forankre og anvende innovationen i det danske sundhedsvæsen sammenlignet med andre lande – som en løftestang for, at vi samtidig kan evaluere og lære af andre landes innovationserfaringer.  

Danmark kan meget, men er ikke altid førende på alle områder. Indekset fungerer som et kompas for beslutningstagere og sundhedsaktører til at finde effektive løsninger og måle innovation i sundhedsvæsenet.

Samtidig bør innovationsindekset også inkludere et patientperspektiv, der handler om at måle på den værdi, innovation skaber i patienternes hverdag. Og som afspejler, at sundhedsinnovation i alle former kan gøre en konkret forskel for den enkelte.

Åbenhed er forudsætning for læring

Indekset danner kort sagt rammen for, hvordan vi systematisk kan følge op på – og arbejde aktivt med – innovationsgraden i det danske sundhedsvæsen.  

Det er derfor positivt, at life science-strategien tydeligt lægger vægt på, at indekset skal baseres på et internationalt benchmark, så vi kan sammenligne os med relevante lande om, hvor dygtige sundhedsvæsenet er til at gøre de innovative sundhedsløsninger tilgængelige for patienterne.

For kun hvis vi kender og er åbne om vores styrker og svagheder, har vi forudsætningerne for at lære og for at kunne sætte ind på de områder, hvor vi ellers mister terræn i forhold til andre lande.  

Heldigvis har vi allerede adgang til europæiske data indenfor lægemiddelområdet i form af den årlige og internationale Patients W.A.I.T. Indicator Survey, som regeringen selv har inkluderet i life science-strategien, og som måler tilgængeligheden af nye og innovative lægemidler, der har fået en europæisk markedsføringstilladelse.

W.A.I.T-indikatoren giver indsigt i, hvor mange nye lægemidler der opnår tilskud fra Lægemiddelstyrelsen eller en positiv anbefaling fra Medicinrådet til ibrugtagning som standardbehandling.  

Parallelt med lægemiddelområdet er det naturligvis også vigtigt, at vi får udviklet tilsvarende europæiske data indenfor det medicotekniske område, blandt andet med udgangspunkt i den nye EUDAMED-database for medicinsk udstyr, så vi får favnet alle typer innovationer i indekset. Samtidig kan man med fordel se på OECD’s PaRIS-initiativ, der måler på, hvordan sundhedsinnovation påvirker patienternes resultater og oplevelser. 

Det kommende indeks kan blive et vigtigt redskab til at løfte innovationsdagsordenen. Men det kræver, at vi tør bruge det aktivt. Ikke kun til at måle, men til at skabe åbenhed om, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedringer.

Til at sætte retning og forpligte os på handling. Sundhedsinnovation er nemlig ikke et luksusprojekt.

Det er en nødvendighed, hvis vi vil sikre et effektivt sundhedsvæsen og en stærk life science-sektor, til gavn for patienterne, for virksomhederne og for Danmark som helhed.