En opdateret beregner, BIS 2.0, til at regne på de samlede samfundsøkonomiske effekter af at investere i sundhed er nu blevet lanceret. Og særligt fordi den ud over sundhedsudgifter betalt af regionerne også inkluderer data fra det kommunale område, er der stor grund til at glæde sig over den opdaterede version.
“Fundamentalt handler det om, hvad den samfundsmæssige værdi er af en velbehandlet patient.”
Sådan sagde professor Jakob Kjellberg fra VIVE, da han mandag var på scenen i Life Science Huset, da Beregner for Investeringer i Sundhed, BIS 2.0, blev lanceret.
Og databanken, som Jakob Kjellberg kaldte den, har mange nye relevante opdateringer, hvilket koncernchef Ida Sofie Jensen i Lif også glædede sig over:
“Med BIS 2.0, som vi introducerer i dag, får vi et endnu bedre redskab til at regne på de samlede samfundsøkonomiske effekter af at investere i sundhed. Dels får vi flere sygdomsgrupper med, og dels får vi nu mulighed for at inkludere data fra det kommunale område. Det betyder konkret, at vi nu også kan regne på, hvad en udgift i sundhedsvæsenet til f.eks. en ny behandling betyder for de afledte udgifter i kommunerne i form af f.eks. mindre udgifter til hjemmehjælp og hjemmepleje, sagde hun og tilføjede:
“Og dermed er det nu endnu vigtigere at BIS-beregneren tages i anvendelse, når der skal træffes beslutninger om investeringer i sundhedsvæsenet.”
Og den pointe var Kjellberg enig i, da han svarede på sit eget spørgsmål, om man kan bruge BIS’en direkte i sin sundhedsøkonomiske analyse?
“Det er faktisk sådan, at det i Danmark hedder sig, at sundheds- og plejesektoren kan inkluderes i de her analyser. Vi har lov til at tage reducerende plejeomkostninger med, når man søger om tilskud til et nyt lægemiddel eller en godkendelse i Medicinrådet. Det sker ikke ret tit i praksis, men det er ofte fordi, vi ikke har tilgængelige data,” sagde han.
Og det har vi så nu med version 2.0.
En af dem, der har erfaringer med brug af BIS’en er Jeppe Krag, chef for public affairs i Lungeforeningen, og han opfordrede til at bruge data fra BIS’en, også selvom det kan kræve lidt mod og overvindelse at stole på udtrækkene.
Også professor Torben M. Andersen rådede som tidligere overvismand og formand for det Økonomiske Råd til at benytte sig af beregnere, der kan sikre solid dokumentation for en indsats, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at de afledte effekter i højere grad skal vinde indpas i Finansministeriets regneprincipper.
BIS’en er finansieret af Lif og udarbejdet af VIVE. Den er gratis for alle, og du finder den på linket nedenfor.
