Videre til indhold

Nyt med.: Markant stigning i personlig medicin

Vive la revolution! 20. udgave af magasinet med. handler om personlig medicin. Om potentialet for patienterne, sundhedsvæsenet og samfundet, om etik og data og nye tilgange til forskning, diagnosticering og behandling.

Der er en revolution i gang. Intet mindre. En ny tilgang til såvel diagnostik som behandling baseret på viden om genetik vil i de kommende år kunne målrette den medicinske behandling og dermed sikre bedre effekt og færre bivirkninger.

Om ti år vil der være mere end dobbelt så mange personlige lægemidler – og samtidig betyder lanceringen af helt nye former for avancerede terapier, at vi vil se endnu større behandlingsfremskridt ikke mindst for patienter med sjældne sygdomme. Det kan du læse meget mere om i med. 20, der går i dybden med personlig medicin.

Læs blandt andet

Markant stigning i personlig medicin

Der vil være mange flere nye personlige lægemidler i brug i Danmark i fremtiden. Det varsler mange nye behandlingsmuligheder — også på områder, som vi i dag har svært ved at forudsige.

Da Luka fik leukæmi

Luka er ét af kun seks børn og unge, der har modtaget det, som Marianne Ifversen, overlæge ved Rigshospitalet, kalder den ultimative personlige medicin.

Danmark bagud i Europa

Der bruges færre nye typer af personlig medicin til danske patienter, end i Storbritannien, Tyskland, Norge, Frankrig eller Sverige. Det kræver nærmere gennemsyn, siger sundhedsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti samt formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg

Kliniske forsøg med patienten i centrum

Traditionelt har forskerne taget udgangspunkt i en sygdom og skabt et
lægemiddel, som alle patienterne får. Med en dybere indsigt i biologi og
mere viden om, hvordan gener, proteiner og celler påvirker de sygdomme, vi får, er forskerne begyndt at tage udgangspunkt i patienterne og
målrette behandlingen til deres genetiske profil. På Fase 1-enheden på
Rigshospitalet tester de helt nye, målrettede cancerbehandlinger.

Psykiatrien har fået en genetisk målepind

Genetikken og den menneskelige arvemasse gør det i dag muligt at anslå en persons risiko for at udvikle psykisk sygdom. Med den viden kan man på sigt målrette forebyggelse og behandling.