Videre til indhold

Nye tal: Ingen bedring i sagsbehandlingstiden i Medicinrådet

I forlængelse af onsdagens møde i Medicinrådet har Lif opgjort sagsbehandlingstiden i Medicinrådet. Nærmere bestemt sagsbehandlingstiden for igangværende vurderinger i Medicinrådet for lægemidler fra Lifs medlemmer.

Den nye QALY-metode trådte i kraft i januar 2021, og efter seneste møde i Medicinrådet er der afgjort ti sager efter den nye metode.

”48 lægemidler vurderes for tiden efter QALY-metoden. For halvdelen er der store udfordringer med sagsbehandlingstiden,” siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif.

Han peger på, at det ikke alene er den officielle sagsbehandlingstid, men især er tiden inden, man overhovedet begynder sagsbehandlingen – og inden man officielt begynder at opgøre sagsbehandlingstid – der volder problemer.

”Den såkaldte valideringsperiode fra en virksomhed sender en ansøgning, til Medicinrådet accepterer ansøgningen som fyldestgørende, tager i gennemsnit 11 uger. Medicinrådets eget mål er, at valideringen skal kunne klares på 10 arbejdsdage,” konstaterer Henrik Vestergaard.

Tiden brugt på teknisk validering af ansøgninger vokser

Læs Lifs opdaterede analyse af Medicinrådets validerings- og sagsbehandlingstider samt tre løsningsforslag til, hvordan sagsbehandlingstiderne kan overholdes.