Videre til indhold

Nye priser hylder kliniske forsøg og afprøvninger

Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2022 – og menneskene bag – hyldes ved en prisuddeling 7. juni.

Det er Danske Patienter, Dansk Selskab for Fysioterapi, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Lægeforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, Medicoindustrien, Fagforeningen Pharmadanmark – Akademikere i Life Science – og Trial Nation, der med Dagens Medicin som mediepartner står bag priserne for Danmarks bedste kliniske forsøg og afprøvninger 2022.

Der uddeles i alt syv priser for årets forskerinitierede forsøg, årets virksomhedsinitierede forsøg, årets patientfokus, årets offentlig-private samarbejde, årets nyskabelse, årets nye forskningsmiljø og årets ildsjæl.

Danske Patienter

”Klinisk forskning bidrager til bedre patientbehandling. Der skal hele tiden udvikles nye behandlinger med fokus på, hvad der virker bedst for den enkelte patient, og derfor er vi særligt glade for, at vi også skal hylde de forskerinitierede forsøg samt forsøg, der har et særligt patientfokus. Det kan være med til at fremme en udvikling, som er drevet af patienternes behov.”
– Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Dansk Selskab for Fysioterapi

”Fysioterapeuter yder en vigtig indsats, der er med til at fremme sundheden i Danmark. Det kan vi fordi vi, som individer og profession er fagligt engagerede og løbende arbejder med at udvikle vores praksis. God forskning og ny viden er et af de grundlæggende elementer i udviklingen, og derfor er vi glade for at være med til denne fejring af kliniske forsøg og afprøvninger.”
– Gitte Arnbjerg, Formand Dansk Selskab for Fysioterapi

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS)

”Hver dag bidrager akademiske sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister med egen klinisk forskning og sygeplejefaglig ekspertise i øvrige kliniske forsøg og afprøvninger. Vores fokus er ikke mindst på patienterne og deres pårørende, der indgår i forsøgene. Det er der alt mulig grund til at hylde og anerkende med disse priser.”
– Bente Thoft Jensen, fmd. for Forskningsrådet i DASYS

Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

”Kliniske forsøg er helt afgørende for udviklingen af nye lægemidler, nye behandlingsformer og nyt medicinsk udstyr. Det kommer fremfor alt patienterne til gavn. Derfor skal vi huske at hylde de gode eksempler og initiativer – og at hædre de ildsjæle, der står bag. Det ønsker vi at gøre med de nye priser – og jeg glæder mig personligt meget til at være med til at fejre de mange fantastiske kliniske forskningsprojekter, der gennemføres i Danmark.”
– Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif

Lægeforeningen

”Kliniske forsøg er vejen til bedre patientbehandlinger – og det er nok de færreste, der ved, hvor vigtige og centrale de er for at udvikle kvaliteten af behandlingerne i sundhedsvæsenet. Derfor er jeg glad for, at vi med priserne kan sætte fokus på det store og vigtige arbejde, der gøres med kliniske forsøg rundt i sundhedsvæsenet.”
– Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

“Dygtige danske forskere bidrager hver dag til at forbedre udvikling, kvalitet og behandling i sundhedsvæsenet, både herhjemme og internationalt. Det sker ofte på trods af dårlig tid og alt for få ressourcer, og alligevel er vi som nation med i det globale førerfelt på mange områder. Det er en prisværdig indsats, som jeg er meget glad for, at vi kan hylde med de nye priser.”
– Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Medicoindustrien

”Medicinsk udstyr er afgørende for, at borgere i Danmark og resten af verden kan få en så bekvem og sikker behandling som overhovedet muligt. Kliniske afprøvninger spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, da afprøvningerne baner vejen for, at de mest innovative løsninger kan komme ud i sundhedsvæsnet og gøre nytte. Vi er derfor stolte af være med til at stifte denne pris, der hædrer de ildsjæle, der i deres dagligdag bringer de kliniske forsøg og afprøvninger til live. Det er en gruppe mennesker, der i den grad fortjener at hyldes.”
– Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien.

Pharmadanmark

”Kliniske forsøg er en dansk styrkeposition, og det skyldes i høj grad de mange dygtige fagfolk, som udfører den. Det er helt på sin plads at synliggøre deres indsats med disse priser.
Vi ser nu ind i en spændende fremtid med flere virtuelle kliniske forsøg – her bliver det vigtigt at sørge for, at branchens medarbejdere udvikles og opkvalificeres med især digitale kompetencer, så de bl.a. fortsat kan udføre innovative forsøg til gavn for patienter, sundhedsvæsen og virksomheder.”
– Rikke Løvig Simonsen, formand for fagforeningen Pharmadanmark

Trial Nation

”Kliniske forsøg giver den enkelte patient og sundhedsfaglig personale mulighed for tidlig adgang til nye behandlinger og den nyeste medicinske teknologi. Det er en dansk styrkeposition, som desuden bidrager positivt til samfundets vel og ve. Dem, der bidrager til denne position, fortjener at blive hyldet og opløftet, og det vil vi bidrage med gennem dette initiativ, som vi er stolte at være med at stifte.”
– Marianne Pilgaard, direktør Trial Nation

Arrangørerne opfordrer nu alle med kendskab til spændende, gode og innovative kliniske forsøg og afprøvninger til at indstille kandidater til de enkelte priser senest den 29. april. Indstillingsblanketten kan downloades på www.kliniskeforsøg.dk, udfyldes og sendes til award@lifesciencehuset.dk

Prisuddelingen finder sted 7. juni i Life Science Huset, Lersø Park Allé 101, København Ø.

Kontakt

Årets patientfokus:

Sanne Marie Thysen, formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg d109381@dadlnet.dk / Tlf: 31 12 78 25

Anders Perner, næstformand, Lægevidenskabelige Selskaber anders.perner@regionh.dk / tlf. 6044 5412

Rikke Skovgaard, kommunikations- og presseansvarlig i Danske Patienter rs@danskepatienter.dk / tlf. 31189342

Gitte Arnbjerg, formand Dansk Selskab for Fysioterapi: gitte.arnbjerg@dsfys.dk, tlf. 23207406

Årets forskerinitierede kliniske forsøg

Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif
jbl@lif.dk / tlf. 39 15 09 21

Stellan Nørreskov Wulff, politisk konsulent og presse- og kommunikationsansvarlig i Medicoindustrien
snw@medicoindustrien.dk / tlf. 48 80 75 35

Årets nyskabelse

Rikke Skovgaard, kommunikations- og presseansvarlig i Danske Patienter rs@danskepatienter.dk / tlf. 31189342

Bente Thoft Jensen fmd. for Forskningsrådet i DASYS
benjense@rm.dk / tlf. 78 45 27 28

Christian K. Thorsted, kommunikationschef i Pharmadanmark
ckt@pharmadanmark.dk / tlf. 21 76 84 04

Årets offentlig-private samarbejde

Stellan Nørreskov Wulff, politisk konsulent og presse- og kommunikationsansvarlig i Medicoindustrien
snw@medicoindustrien.dk / tlf. 48 80 75 35

Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif jbl@lif.dk / tlf. 39 15 09 21

Marianne Pilgaard, CEO i Trial Nation
map@trialnation.dk / tlf. 24 24 69 84

Årets nyskabelse

Marianne Pilgaard, CEO i Trial Nation
map@trialnation.dk / tlf. 24 24 69 84

Årets nye forskningsmiljø

Susanne Axelsen, formand, Lægevidenskabelige Selskaber, LVS susanne.axelsen@skejby.rm.dk / tlf. 2789 3102

Sanne Marie Thysen, formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg d109381@dadlnet.dk / Tlf: 31 12 78 25

Gitte Arnbjerg, formand Dansk Selskab for Fysioterapi: gitte.arnbjerg@dsfys.dk, tlf. 23207406

Årets ildsjæl

Christian K. Thorsted, kommunikationschef i Pharmadanmark
ckt@pharmadanmark.dk / tlf. 21 76 84 04

Bente Thoft Jensen fmd. for Forskningsrådet i DASYS
benjense@rm.dk / tlf. 78 45 27 28