Videre til indhold

Ny rapport: Stort potentiale i effektbaserede prisaftaler – men der er ingen lette løsninger

”Sundhedsdata som fundament for effektbaserede aftaler” – det er titlen på det første projekt, der er gennemført i regi af Videnscenter for Life Science. Projektet tager afsæt i debatten om prissætning og ibrugtagning af nye lægemidler.

Projektet er det første, som Lif-koncernens nye Videnscenter for Life Science offentliggør, og det undersøger, hvordan nye aftaleformer, hvor prisen relateres til den kliniske effekt hos patienterne, kan være med til at skabe en ny vej frem i forhold til at sikre patienters adgang til effektive, nye lægemidler.

Det har en projektgruppe på tværs af Lif-koncernen dykket ned i via kvalitative interviews. Gruppen har undersøgt, hvordan en bred kreds af interessenter ser på de effektbaserede aftaler – og ikke mindst hvilke data der skal være til rådighed, for at man kan få en effektbaseret prisaftale til at virke i praksis.

Læs hele rapporten her

“De gennemførte interviews viser tydeligt, at området er nyt og erfaringerne få. Men der ses et potentiale og en generel interesse i at gå videre og få mere viden. Udsigten til at reducere usikkerhed i forhold til både sundhedsvæsenets økonomi og betaling for reel klinisk effekt for patienterne – samtidig med at patienterne sikres adgang til nye behandlinger – er de drivende kræfter hos de involverede parter”, fortæller politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion, Jakob Bjerg Larsen, der er en af forfatterne af rapporten.

“Populært sagt kan aftalerne sikre, at sundhedsvæsenet kun betaler for den sundhed, som nye lægemidler skaber hos patienterne. Effektbaserede prisaftaler er potentielt relevante inden for mange områder – men særligt hvor den eksisterende, kliniske dokumentation kan være begrænset og til specialiserede områder, fx lægemidler til små og sjældne sygdomme og personlig medicin,” tilføjer han.

Men fordelene følges også af udfordringer. “Der er bekymringer for, om eksistensen af effektbaserede aftaler kan sætte læge og patient under indirekte pres for at levere de ‘rigtige’ kliniske resultater. Deres svar afgør, hvad prisen på et nyt lægemiddel bliver”, fortæller Louise Broe, sundhedspolitisk chefkonsulent og medforfatter.

“Det er særligt en udfordring, hvis opsatte, kliniske effektmål er af mere subjektiv natur. Flere fremhæver, at inddragelse af PRO-data og livskvalitetsdata er vigtig. Men det rejser samtidig spørgsmål om, hvordan man definerer relevante effektmål, og hvordan man bestemmer, hvilke data der skal indgå i vurderingen af, om opsatte effektmål er indfriet. Det bliver let kompliceret og administrativt svært at styre.”

Louise Broe peger på, at flere af de interviewede fremhævede adgangen til data – kliniske data – som et helt centralt fundament for effektbaserede prisaftaler.

“I Danmark findes unikke data og registre, så udgangspunktet er godt. Men om data fra fx RKKP, der er indsamlet til andre formål, også kan anvendes til evaluering af specifikke prisaftaler, kan ikke tages for givet. Det kræver nærmere afklaring. Tilbage står endnu en potentiel udfordring: Hvem skal i praksis håndtere data og forestå analyser? Den praktiske håndtering af data i en prisaftale forudsætter tillid mellem køber og sælger – og tillid fra patienter og samfund. I projektet er svaret klart og pragmatisk. En uvildig tredjepart – altså hverken køber eller sælger – kan stå for håndteringen af data – bare det fungerer, så er det fint for alle parter.”

Projektet har skabt et overblik over et nyt område – et nyt redskab – som vi kan forvente, vil blive diskuteret og anvendt i de kommende år. Interessen er der, ingen tvivl om det. Men som en deltager i projektet nævnte undervejs:

“Det her er ikke nemt, der er ingen lette løsninger. Aftalerne skal være gennemtænkte, og man skal have alle interessenter med. Det er tidskrævende, og det skal processerne omkring aftalerne også afspejle.”

Det er ambitionen og håbet for Videnscenter for Life Science, at projektets resultater kan indgå som fundament for udvikling af området.