En ny analyse fra Lif og DANSK BIOTEK afslører en fortsat stigning i antallet af kliniske forsøg i Danmark i 2023 og en markant stigning i beskæftigelsen inden for klinisk forskning. Dog er antallet af nye kliniske forsøg faldet, hvilket kan blive en udfordring på sigt.
Der kan endnu engang ses en stigning såvel beskæftigelsen inden for klinisk forskning og i antallet af igangværende kliniske forsøg i Danmark.
Det viser en ny analyse af kliniske forsøg i Danmark for 2023 udført af Lif – Lægemiddelindustriforeningen i samarbejde med DANSK BIOTEK.
Analysen dækker over de væsentligste private kliniske forskningsaktører i Danmark og giver et vigtigt indblik i lægemiddel- og biotekindustriens betydning for sundhedsvidenskabelig forskning i landet.
Stigende beskæftigelse og flere kliniske forsøg
Et centralt pejlemærke udviklingen af beskæftigelsen på området. Analysen forholder sig både til antallet af fuldtidsbeskæftigede med klinisk forskning globalt og antallet af beskæftigede med kliniske forsøg, der gennemføres i Danmark.
I 2023 blev der globalt skabt 575 nye fuldtidsstillinger inden for klinisk forskning, hvilket bringer det samlede antal beskæftigede op på til 3.242 – en stigning på over 21 % i forhold til 2022. Af disse arbejder 430 personer specifikt med kliniske forsøg i Danmark.
Dermed fortsætter den positive tendens for beskæftigelse, fortæller Jakob Bjerg Larsen, som er politisk chef for klinisk forskning og lægemiddelproduktion i Lif:
”Der var rekordmange beskæftiget allerede i 2022, så det er markant at se en stigning på 21% siden da. Det er også værd at bemærke den store andel, der specifikt arbejder med kliniske forsøg i Danmark. Dette understreger, at Danmarks er en vigtig aktør inden for den globale kliniske forskning, og at de danske forskningsmiljøer er særligt attraktive i et globalt perspektiv”.
Antallet af igangværende kliniske forsøg i Danmark steg også i løbet af 2023. Lif og DANSK BIOTEKs medlemmer havde 450 forsøg i gang, hvilket er 40 flere end i 2022 – en stigning på 10 %.
“Dette bekræfter den positive tendens, vi har set gennem mange år. Det er glædeligt, at udviklingen fortsætter i den retning, så vi kan blive ved med at tiltrække investeringer og bidrage til forbedret patientbehandling gennem banebrydende medicinsk forskning,” siger Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for klinisk forskning og lægemiddelproduktion i Lif.
Fald i nye kliniske forsøg
På trods af den generelle vækst i antallet af igangværende kliniske forsøg er antallet nystartede kliniske forsøg faldet i 2023. Ud af de 450 igangværende forsøg var kun 68 helt nye i 2023. Det er et markant fald siden 2022, hvor 106 nye forsøg blev startet op.
Faldet i nye kliniske forsøg er ikke en ny tendens. Vi så også et fald mellem 2021 og 2022. Denne udvikling er bekymrende og vil blive fulgt nøje, påpeger Jakob Bjerg Larsen:
”Vi er meget opmærksomme på, at fortsat vækst i igangværende kliniske forsøg ikke er en selvfølge. Faldet i nye forsøg kan få alvorlige konsekvenser for medicinsk forskning på den lange bane, og derfor er det afgørende, at vi forstår årsagerne til tendensen og arbejder på at vende udviklingen. Noget tyder på, at der i gennemsnit tager længere tid at gennemføre det enkelte forsøg, og ændringer i forsøgsdesign kan også spille ind.”
Generel opbakning til klinisk forskning
Der er god grund til optimisme, når man dykker ned i de øvrige tal. En ny udvikling viser, at flere personer deltager i kliniske forsøg end tidligere år. Antallet af forsøgspersoner er steget fra 5.822 til 6.036 efter flere års nedgang.
“At den generelt faldende tendens, som vi har set i mange år, er vendt, afspejler dels en større andel af fase III forsøg, der generelt involverer flere forsøgspersoner, dels en fortsat meget stor interesse for klinisk forskning blandt patienter. Det er et positivt tegn og afgørende for at kunne gennemføre relevante og omfattende studier,” siger Jakob Bjerg Larsen.
Samtidig er virksomhedernes betaling til sundhedsvæsenet steget, primært til landets hospitaler, for at dække omkostningerne forbundet med gennemførelsen af kliniske forsøg.
“Den øgede betaling til forsøgene er et konkret bevis på den øgede aktivitet – men også det gode samarbejde mellem industrien og sundhedsvæsenet,” udtaler Jakob Bjerg Larsen. ”Det sikrer, at vores sundhedssystem kan håndtere forsøgene effektivt og professionelt.”
