Videre til indhold

med. 17: De usynligt syge

Danskere med en kronisk sygdom – eller med risiko for at udvikle en – skal kunne forvente at blive taget lige så alvorligt i mødet med sundhedsvæsenet, som patienter med en livstruende sygdom.

I Danmark har vi i en del år set en stigende ulighed i sundhed, både socioøkonomisk og geografisk, men også mellem sygdomme.

Den gode nyhed for danskerne er, at det går fremad med sundheden og middellevetiden – men det går bare lidt hurtigere for de bedst stillede, som får størst gavn af den fremgang i levevis og bedre behandlingsresultater, der er skabt gennem forskning og udvikling.

Med. 17 sætter fokus på kronisk sygdom i Danmark, på ulighed, på de usynligt syge og på, hvordan vi sikre mennesker med kronisk sygdom en tidlig opsporing, en rettidig og systematisk behandling og rehabilitering af høj kvalitet i hele landet.

Læs blandt andet om
Flere kronikere og mere ulighed
Flere kronikere og mere ulighed

Flere kronikere får sat ord på deres diagnose, men den positive udvikling gælder primært de bedst stillede. Uligheden stiger, og det ærgrer forskere, der ønsker at gøre op med uligheden.

Billigere på sigt for samfundet
Billigere på sigt for samfundet

Med den rette behandling bliver omkostningerne til nogle patienter billigere i længden for samfundet – også selvom behandlingen kan syne af at være dyr i starten. Det fortæller sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, VIVE. Hos Danske Patienter ønskes de bedst mulige behandlinger til patienterne.

De usynligt syge
De usynligt syge

Kan du se hvem, der er syg og hvad vedkommende fejler? Ofte er det svært, fortæller Jenny Sundby, der gennem portrættering af kroniske syge har lært at acceptere sin egen sygdom.

Et løft af kronikerområdet kræver gode intentioner
Et løft af kronikerområdet kræver gode intentioner

Hvordan får vi løftet kronikerbehandlingen? Spørger man patientforeningerne på området, så er systematik, kvalitet og sammenhæng tre fællesnævnere, der også kan være med til at mindske uligheden på området.