Et nyt lovforslag vil gøre det lovpligtigt for virksomheder at oprette sikkerhedslagre af kritisk medicin. Målet er at imødegå forsyningsvanskeligheder. Vi er enige i målet, men midlet er forkert og for voldsomt, mener Lif.
For at sikre forsyning af kritisk medicin, vil en ny lov nu forpligte virksomheder til at oprette sikkerhedslagre og garantere, at de er leveringsdygtige i mindst otte uger.
Det fremgår af et nyt lovforslag, som Lif er betænkelig ved:
“Vi ser som alle andre med bekymring på forsyningsvanskeligheder. Der skal være god og sikker adgang til lægemidler for patienter. Punktum. Derfor er vi også mere end villige til at drøfte, hvad vi kan gøre for at undgå medicinmangel,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, og tilføjer:
”Men når det er sagt, så er lovforslaget, vi har set, meget voldsomt. Det løser måske nok nogle udfordringer nogle steder, men samtidig rammer det meget bredt, også steder hvor der ikke er forsyningsproblemer. Det kommer til at koste mange penge, ikke mindst for slutbrugerne – altså patienterne. Og det vil øge bøvl og besvær. Vi så gerne, at man i stedet sætter målrettet ind der, hvor der er udfordringer, og samtidig anerkender de områder, hvor virksomhederne faktisk leverer upåklageligt.”
Helt præcist står der i lovforslaget at: Den, der bringer et kritisk lægemiddel til mennesker, der anvendes i primærsektoren, på markedet i Danmark, har pligt til at opretholde et sikkerhedslager i Danmark af det pågældende lægemiddel.
Der står også, at de pågældende virksomheder ifølge lovforslaget har pligt til at indberette deres lagerbeholdning af et givent lægemiddel til Lægemiddelstyrelsen, og at virksomheden kan blive pålagt tvangsbøder, hvis oplysningspligten bliver tilsidesat.
Det fremgår af udkastet til en medfølgende bekendtgørelse, at lageret skal svare til otte uger af virksomhedens salg af de pågældende lægemidler på pakningsniveau til salg på apoteker og i detailhandlen. Virksomhederne vil skulle beregne størrelsen af lageret på baggrund af virksomhedernes gennemsnitlige salg i det forudgående kvartal.
Og så hedder det, at der ikke følger økonomisk kompensation med ordningen, dog antager man, at det kan medføre højere priser:
“Det må dog forventes, at virksomhedernes øgede omkostninger til opbevaring af lægemidler, kapitalbinding samt indberetning af oplysninger om lageret til Lægemiddelstyrelsen kan medføre, at virksomhederne øger deres medicinpriser,” står der i lovmaterialet.
I sit høringssvar peger Lif på, at forslaget risikerer at have den stik modsatte effekt end den, man ønsker, og skabe større forsyningsproblemer i Europa:
“Lif er generelt imod, at der indføres tiltag, der ligger til hinder for en fair fordeling af en given lægemiddelpakning inden for det indre marked, og vi skal understrege, at opbygningen af nationale lagre potentielt vil forværre problemerne med forsyningssikkerhed i EU, hvilket også er en bekymring, som er afspejlet i bemærkningerne til lovforslaget,” siger Ida Sofie Jensen og uddyber, at man i stedet burde afsøge fælles europæiske løsninger:
”Nationale lagre er ikke en god idé. Man skulle i stedet se på fælles europæiske løsninger og på regulatoriske tiltag, som kunne øge tilgængeligheden af produkter på det danske marked. Fx bruge viden fra det omfattende system mod forfalskede lægemidler (EMVO/DMVO-systemet) til at fordele lægemidlerne bedre på tværs af Europa eller erstatte nationale indlægssedler af papir med en QR-kode, hvilket både ville øge evnen til at få lægemidler hen, hvor problemerne er og samtidigt reducere medicinspild.”
