Årets WHINN-konference havde i år fokus på bæredygtig medicin og samlede hele branchens aktører fra klinikere, politikere, indkøbere og virksomheder.
Udvikling af bæredygtig medicin er et vigtigt fokusområde for lægemiddelindustrien, og virksomhederne er godt i gang med tiltag, der bidrager til lavere CO2-udledning, mindre ressourceforbrug og øget genanvendelse. Men hvis virksomheder, sundhedsvæsen og samfund skal lykkes med at indfri ambitiøse mål for den grønne omstilling, kræver det dialog og samarbejde på tværs sektorer og fagligheder samt internationalt udsyn, lyder det fra Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen, der fremhæver det gode samarbejde med Amgros:
”Vi er meget glade for den gode dialog, vi har med Amgros, omkring den praktiske indførsel af de grønne og bæredygtige indkøb. For det er ikke ligegyldigt, hvordan man griber det an, hvis det skal virke i praksis. Vi er i høj grad en international industri, og derfor er det vigtigt, at vi ikke bliver mødt med modstridende, nationale særkrav men tværtimod langsigtede og stabile krav i nye udbud.”
Sundhedsvæsenet bidrager betydeligt til Danmarks samlede klimaaftryk, og brugen af medicin udgør en markant andel heraf, når det kommer til CO2-udledning og miljøpåvirkning. Derfor havde parterne bag WHINN-konferencen samlet centrale aktører bl.a. klinikere, forskere, politikere, myndigheder, indkøbere og virksomheder for at diskutere, hvordan alle kan bidrage til at gøre udvikling, produktion og brug af medicin mere bæredygtig.
Lægemiddelstyrelsens direktør Lars Bo Nielsen påpegede indledningsvist, at der i EU-kommissionens forslag til ny lægemiddellovgivning er et øget fokus på miljørisikovurderinger. Og at der lægges op til, at miljørisikovurderinger i fremtiden vil blive sidestillet med vurdering af effekt, sikkerhed og kvalitet, når myndighederne skal godkende et nyt lægemiddel. Derfor er der tale om et paradigmeskifte i godkendelsen af lægemidler, hvor klima- og miljøforhold tillægges en helt ny vægt.
I sit oplæg satte Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen ord på den nye forventede regulatoriske virkelighed:
”Det er et vigtig udspil fra EU-kommissionen, og det er især vigtigt, at det er EU, der udstikker de nye rammer, da nationale særkrav er svære at håndtere for en global industri. Men det vil også åbne for mange spørgsmål – for hvordan skal klima og bæredygtighed i praksis indgå i vægtningen af de endelige beslutninger om godkendelse og ibrugtagning?”
Et centralt budskab fra Lifs koncernchef var også, at nye generelle klima- og miljøreguleringer let kan komme i konflikt med den meget detaljerede lægemiddellovgivning, hvilket er en udfordring for virksomhederne. En udfordring som bliver tydelig i forslaget om et europæisk forbud mod brug af PFAS fra 2027.
”Hvis forslaget bliver gennemført som fremsat, vil det få nogle dramatiske negative konsekvenser for virksomhedernes muligheder for at udvikle og producere lægemidler i Europa. PFAS anvendes rigtig mange steder, og det er ikke nemt at udskifte med andre alternativer. Vores forslag er, at man naturligvis skal sikre, at PFAS ikke udledes til naturen, og at vi skal stille krav til, at virksomhederne håndterer og bortskaffer PFAS-holdigt affald på sikker og effektiv vis, noget som der allerede er flere muligheder for. Et totalforbud vil kun svække forsyningssikkerheden af lægemidler i Europa, og det er hverken i patienternes eller samfundets interesse,” fortalte Ida Sofie Jensen.
Diskussionerne og engagementet på WHINN-konferencen tydeliggjorde, at der er et udtalt ønske om dialog og samarbejde mellem alle aktører på området for at styrke udvikling, produktion og brug af bæredygtig medicin. Det er ikke én part alene, der kan drive den grønne omstilling. Det kræver samarbejde.
