Videre til indhold

Lifs forslag til finanslov 2022

Med en global styrkeposition indenfor Life science og en ambition om, at Danmark skal være gearet til fremtidens innovative sundhedsløsninger, fremlægger Lif derfor en række konkrete forslag til Finansloven særligt målrettet det forsknings- og sundhedspolitiske område.

Covid-19 sundhedskrisen har vist betydning af at have en solid life science forskning funderet i et stærkt økosystem og samarbejde mellem lægemiddelvirksomheder og den offentlige forskning.

Det er det, der resulterede i hurtige og effektive vacciner – og som udgør fundamentet for fremtidens nye effektive sundhedsløsninger til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfund. Samtidig har vi som aldrig før fået synliggjort værdien af innovation og ny sundhedsteknologi indenfor sundhedsområdet. I disse år revolutioneres patientbehandlingen af nye behandlingsparadigmer, digitalisering og teknologier. Det er tid for, at Danmark tager næste skridt i at realisere et fremtidens sundhedsvæsen i verdensklasse.

Download Lifs forslag til finanslov 2022