Log på

Forskning fremtidssikrer Danmark


I Danmark har vi i århundreder levet af vores viden og handel med omverdenen. Det kommer vi også til i fremtiden.

​Forskning og innovation er grundlaget for vores allerstørste virksomheder. Derfor skal vi øge de offentlige og private investeringer i forskning og innovation, så vi også fremover kan være med helt i front af den internationale konkurrence. 

Investeringerne i forskning og innovation skal udgøre 4 pct. af BNP

Danmark investerer i dag 3 procent af BNP i forskning. Det er mindre end mange af de lande og regioner, vi konkurrerer med. Det betyder, at grundlaget for nye innovative, danske produkter ikke er lige så godt, som de lande, der investerer helt op til 5-6 procent af BNP'et. Derfor bør målet i 2030 være, at de offentlige og private investeringer i forskning og udvikling samlet set udgør 4 procent af BNP. Som i dag skal fordelingen være en tredjedel offentlig og to tredjedele privat.

Derudover skal vi have en langsigtet strategi for de offentlige investeringer, der både omfatter statens investeringer i grundforskning på universiteterne og regionernes investeringer i klinisk forskning på hospitalerne. Det private erhvervslivs investeringer skal stimuleres ved at indføre et forskningsfradrag på 130 pct.

Styrk den risikofyldte visionære grundforskning

De banebrydende opdagelser er det, Danmark skal leve af. Derfor skal den offentlige forskning være visionær langsigtet grundforskning, mens private virksomheder har det naturlige ansvar for at finansiere den mere markedsnære forskning.

Basisforskningsmidlerne til universiteterne skal øges, så universiteterne - uafhængigt af ekstern finansiering - bedre kan satse på banebrydende forskning. Samtidig skal de forskningsfinansierende fonde blive bedre til at uddele en større andel af deres midler til de mest risikofyldte og eksperimenterende forskningsprojekter.

Giv regioner og læger incitament til at forske og samarbejde med virksomheder

I et travlt sundhedsvæsen med fokus på behandlingen af næste patient er det svært for læger at afsætte tid og ressourcer til klinisk forskning – uanset om det er ens egen eller i samarbejde med virksomheder.

Det rammer på længere sigt kvaliteten af behandlingen og gør det vanskeligere at udvikle ny medicin og nye behandlinger. Regionernes og lægernes incitament til at forske bør styrkes ved, at der i statens økonomiaftale med regionerne bliver øremærket midler til forskning og indføres mekanismer, som belønner de regioner, hospitaler og læger, der gør det bedst.

På hospitalerne - ligesom på universiteterne - er det vigtigt, at forskningsmidlerne især går til at understøtte den visionære grundlæggende forskning i at forstå sygdomme. Det skal vi sikre ved at udvikle og udvide konceptet "Clinical Academic Groups".

En stærk forskningsinfrastruktur er afgørende

Sundhedsforskning i verdensklasse har afsæt i moderne hospitaler og stærke kliniske forskningsnetværk, og det er afgørende, at forskerne skal have adgang til gode laboratoriefaciliteter, biobanker, computerfaciliteter og dataregistre.

Derfor skal vi fortsat have et højt ambitionsniveau for offentlige investeringer i store internationale anlæg som European Spallation Source og XFEL samt danske forskningsmiljøer, der kan udnytte sådanne anlæg.

Danmark skal have en national strategi for anvendelse af sundhedsdata – med en klar ambition om at blive global førende. Den nationale strategi skal omfatte konkrete initiativer og pejlemærker for brug af sundhedsdata, der styrker patientbehandlingen i dag og i fremtiden. Strategien skal inddrage alle relevante ministerier, registerejere og brugere af sundhedsdata – og sikre den nødvendige koordinering. Det skal være ukompliceret for både offentlige og private forskere at få adgang til data, der kan understøtte værdifuld og samfundsrelevant forskning. Det kommer patienterne til gavn.

Det skal være attraktivt at investere i nye lægemidler

Patenter og andre incitamenter skal sikre en god balance ift. de ofte meget store og risikable investeringer, der følger med udviklingen af ny innovativ behandling af patienterne. Og det bidrager til udviklingen af en videnbaseret og højproduktiv økonomi i Danmark og i Europa. Incitamenterne er med andre ord fundamentet for lægemiddelindustriens milliardinvesteringer i forskning og er med til at gøre lægemidler til Danmarks største private forskningsområde. 


Læs også

Resultater fra Lif og DANSK BIOTEKs undersøgelse af kliniske forskningsresultater i Danmark 2018

Kontakt

Kasper Lindgaard
Tlf +45 2257 2159

Head of Life Science

kli@lif.dk
Kontakt

Jakob Bjerg Larsen
Tlf +45 3915 0921

Politisk chef for kliniske forsøg og lægemidddelproduktion

jbl@lif.dk