Log på

Forebyggelse skal være målrettet og effektiv


Der er stor ulighed i sundhed. En ulighed som opstår uden for sundhedsvæsenet, men som desværre ikke bliver mindre, når vi er i kontakt med sundhedsvæsenet.

​Det skal vi som samfund ikke acceptere, og vi skal tage flere redskaber i brug for at reducere uligheden. Vi skal fra den tidligste barndom sætte ind med målrettet og effektiv forebyggelse, og vi skal hele livet igennem sikre at både psykiske og somatiske lidelser bliver opsporet og forebygget så tidligt som muligt.

Forebyg livsstilssygdomme effektivt
Vi har i mange år kæmpet for at forebygge livstilssygdomme med oplysningskampagner uden, at det har haft den ønskede effekt. Vi skal derfor også bruge de forebyggelsesredskaber, som man ved virker. Det drejer sig fx om rygestoplægemidler, som – sammen med rygestopkurser – har en mærkbar effekt på rygestop. Det samme gælder andre livstilssygdomme, hvor vi skal bruge de redskaber, vi ved kan gøre en forskel, og ikke bare håbe på, at mere oplysning kan gøre den store forskel.

Målret sundhedstjek for særligt udsatte

Livstilssygdomme og kroniske sygdomme har ofte en social slagside. Vi skal blive bedre til at opdage sygdomme tidligt blandt de socialt svageste - det gælder for eksempel risikofaktorer som for højt blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. På den måde kan vi understøtte en større lighed og gøre op med den sociale slagside inden for sundhed. De grupper af mennesker, der rammes af livsstilssygdomme, er ofte også dårlige til at komme afsted til lægen, og dermed forværres deres helbred mere end nødvendigt. Derfor bør der være målrettede tilbud om et årligt sundhedstjek til særligt udsatte og personer i risikogrupper for udvalgte sygdomme. 

Brug vacciner aktivt

Vi har i dag mulighed for at vaccinere væsentligt mere effektivt mod sygdomme, end vi gør, og der er brug for mere information om vaccination til alle borgere. Information, der skal komme via sundhedsvæsenet – fra de centrale nationale sundhedsmyndigheder og fra sundhedsplejersker og almen praktiserende læger.

Vi skal anvende vacciner langt mere aktivt som en effektiv del af forebyggelsen for børn, unge, voksne og ældre. Alt for mange kender slet ikke til de muligheder, der er for at lade sig vaccinere og dermed undgå sygdom – det gælder både fagfolk og borgerne generelt. Det gælder ikke mindst for vacciner, som man selv som borger kan købe sig til. Den manglende viden betyder, at der er stor ulighed i forhold til, hvem der gør brug af dette forebyggelsesværktøj, og hvem der ikke gør.

Øg brugen af sundhedsdata

Sundhedsdata og kunstig intelligens AI kan bidrage til en mere målrettet og intelligent forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst i forhold til personer i særlige risikogrupper, hvor man med udgangspunkt i sygdomshistorik og mønstre i sundhedsdata, kan forudse risikoen for sygdom og forværring. Det skal vi udnytte til at styrke en målrettet og effektiv forebyggelse, hvor behovet er størst.

Borgernes egne sundhedsdata fra bærbare enheder (wearables) og apps kan også anvendes mere systematisk til at forebygge sygdom og gøre borgerne sundere. Det kan give den enkelte bedre indsigt i sin egen sundhed og sygdom og dermed også et bedre grundlag for at tage hånd om en eventuel sygdom - selvfølgelig i samarbejde med læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale.

Gør det danske sundhedsvæsen innovationsparat
Et effektivt og innovationsparat sundhedsvæsen kommer ikke af sig selv. Der er et væld af nye, avancerede behandlingsmuligheder og sundhedsteknologier på vej, som potentielt kan revolutionere og effektivisere vores sundhedsvæsen. Små og store paradigmeskifte. Derfor er der brug for, at vi organiserer os på nye måder, at sundhedspersonalet har de rette kompetencer, at der er tilstrækkeligt ledelsesfokus, vidensdeling og uddannelse, så de nye muligheder rent faktisk kan tages i brug. Og der skal investeringer til.

Sundhedsministeriet bør derfor sætte sig i spidsen for et arbejde for en national strategi for et innovationsparat sundhedsvæsen, etablering af et innovationsråd der skal udpege ny teknologi, som kan løfte kvaliteten i sundhedsvæsnet og udarbejdelse af en køreplan, der sikrer grundlaget for investeringer i ny sundhedsteknologi. Alle relevante aktører skal inviteres med – nationale, regionale og lokale.

Kontakt

Louise Broe
Tlf +45 3915 0939

Chefkonsulent - Sygehusmedicin, Medicinrådet og sundhedspolitik

lbr@lif.dk​
Kontakt

Mikkel Møller Rasmussen
Tlf +45 3915 0933

Chefkonsulent - Godkendelse, sikkerhed og forfalskede lægemidler​

mmr@lif.dk
Kontakt

Carsten Blæsberg
Tlf +45 3915 0936

Public Affairs chef

cb@lif.dk