Lif: Sundhedsreformen skaber bedre vilkår for kronisk syge og for sundhedsinnovation

Den nye sundhedsreform tager fat i en række af de udfordringer, sundhedsvæsnet står overfor. Det gør den til en vigtig brik i puslespillet for at komme problemerne til livs, mener Lif.

Regeringens nye sundhedsreform markerer en milepæl for sundhedsvæsenet i Danmark.         

Lif roser blandt andet reformen for dens ambitiøse initiativer for at forbedre behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme, ligesom man er glad for, at der er en bred kreds af partier bag forliget.

”Vi har et sundhedsvæsen med en voksende række udfordringer. Andelen af ældre stiger, og vi får flere patienter med kroniske sygdomme. Der mangler sammenhæng i indsatserne, og der er store forskelle i kvaliteten af sundhedstilbuddene rundt om i landet. Hvis vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen i hele landet, er det vigtigt med et entydigt ansvar og betydelige investeringer, der kan realisere de politiske visioner. Det er der kommet nu, og med en bred politisk opbakning,” siger Ida Sofie Jensen, koncerndirektør i Lif, og fortsætter:

”I Lif bakker vi op om, at sundhedstilbuddene rykker tættere på borgeren. Vi har længe arbejdet for, at mennesker med kroniske sygdomme kan forvente en helhedsorienteret og ensartet behandling, uanset hvor i landet man bor. Det vil de nye kronikerpakker hjælpe med. Samtidig kan vi se, at kronikerbehandlinger både gavner den enkelte og reducerer presset på sundhedsvæsenet.”

Stærkere ligestilling af psykisk og fysisk sygdom er vigtigt

I Lif er man optaget af, at fysiske og psykiske lidelser bliver ligestillet, da patienter med psykisk sygdom i gennemsnit dør 15-20 år tidligere end resten af befolkningen, og de dør som oftest af fysiske lidelser. ”Det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke kan se hele mennesket og hjælpe med både de psykiske og fysiske sygdomme. Du skal ikke være dårligere stillet, fordi din sygdom er psykisk. Med 10-års planen for psykiatrien er der afsat betydelige midler til udvikling af en nødlidende psykiatri. Sundhedsreformen skal hjælpe med at skabe en positiv synergi, så vi endelig kan få ligestillet fysiske og psykiske sygdomme,” siger Ida Sofie Jensen.

Med reformen kommer også etableringen af et nationalt center for sundhedsinnovation. Det er en vigtig støtte til udviklingen af sundhedsområdet, især hvis man også tager lægemidlers bidrag med.

“Sundhedsinnovation kan bidrage til effektiv forebyggelse og banebrydende behandlingsmetoder. Det er dog afgørende, at centeret fokuserer på alle former for innovation, også lægemiddelområdet, som kan aflaste et presset sundhedsvæsen og skabe bedre rammer for hjemmebehandling. Det vil gavne både sundhedspersonale og patienter. En indsats, vi meget gerne bidrager til,” siger Ida Sofie Jensen.

Flere læger, men desværre færre læge ph.d.-er

Reformen indeholder flere vigtige initiativer, der skal sikre en bedre fordeling af almenmedicinske læger i hele landet og gøre det mere attraktivt for læger at arbejde uden for de større byer. Lif ser målet om at uddanne mindst 5.000 almenmedicinske læger og det øgede optag af medicinstuderende som et af de afgørende skridt til at kunne tilbyde kronikerpakker og nære sundhedstilbud til patienter med kroniske sygdomme i hele landet.

Desværre lægger aftalen op til at begrænse antallet af læger, der må tage en ph.d., og til at prioritere læger uden en ph.d. i hoveduddannelsesstillinger. Det vækker undren og bekymring hos Lif.

“Vi bør gribe denne unikke mulighed for at styrke vidensmiljøerne uden for de store byer samtidig med, at vi fastholder og udvikler den høje kvalitet på de centrale universitetshospitaler. Ph.d.-uddannelsen bidrager både i det nære og det centrale i den grad til. Derfor er begrænsningerne bekymrende. Det er et både-og, ikke et enten-eller, hvis vi skal fremme udviklingen af et stærkere sundhedsvæsen,” siger Ida Sofie Jensen.