Lif: Aftalen om regionernes økonomi bør handle om at sikre økonomistyring for patienternes skyld og ikke for styringens skyld.
Danske Regioner indgik i nat aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet om regionernes økonomi 2025. Aftalen sikrer et løft på 2,1 mia. kr. Det er en stigning på 1,5 procent i forhold til i år. Det er positivt, lyder det fra Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen. Men i aftalen finder man også et afsnit om styring på medicinområdet, som vækker stor bekymring i Lægemiddelindustriforeningen.
”Det er styring for styringens skyld – ikke for patienternes,” siger hun.
”Det er afgørende for regionernes muligheder for at drive et effektivt sundhedsvæsen, at der er forudsigelighed omkring økonomien. Og det er også en forudsætning at man har mulighed for at bruge nye og innovative lægemidler, der styrker og forbedrer patientbehandlingen. Derfor har både vi og Danske Regioner bragt ønsket om en medicingaranti op i forbindelse med årets økonomiforhandlinger, så staten påtager sig en del af det økonomiske ansvar, hvis prognoserne ikke holder. Desværre har man ikke kunnet nå til enighed om sådan en model,” lyder reaktionen fra koncernchefen.
I stedet er der i aftalen indeholdt en række nye tiltag, hvormed man vil styre økonomien.
”Jeg kan godt være ærgerlig over ordvalget. Det skal jo gerne tage udgangspunkt i at man vil sikre bedre behandling. Alle anerkender værdien af de lægemidler, der det seneste år har medført stigende udgifter til medicin. Det er jo derfor efterspørgslen er steget,” lyder det fra Lifs koncernchef Ida Sofie Jensen:
”Vi er stærkt bekymrede over, at det fra 2025 ikke længere skal være den faglige rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, der er udgangspunkt for vejledningen af de praktiserende læger, når det kommer til tilskudsmedicin,” siger hun. I stedet lægges opgaven nu over i Medicinrådet.
”Vi kan kun antage, at man vil lave et helt nyt Medicinråd. Det nuværende har til opgave at vurdere de økonomiske aspekter af ibrugtagning af nye lægemidler på sygehusområdet. Sammensætningen af Rådet og den faglige inddragelse er ikke indrettet på at rådgive almen praksis,” lyder det fra Ida Sofie Jensen, der peger på det problematiske i at den faglige rådgivning flytter fra en faglig stærk og uafhængig statslig institution til en institution under regionerne.
”Medicinrådet er allerede i dag stærkt præget af at være nedsat af driftsherrerne, altså regionerne, og med større fokus på økonomi end patienter. Det må aldrig blive økonomiske hensyn, hvordan de praktiserende læger bliver vejledt,” understreger hun.
