Det nye nationale prioriteringsråd bør se bredt på de afledte effekter af sundhedsindsatser, skriver Lif og Lægeforeningen i dette debatindlæg.
Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor 06-02-2025
Af: Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif og Camilla Rathcke, Formand i Lægeforeningen
Med den nye sundhedsreform er der skabt en vigtig ramme for fremtidens sundhedsvæsen. Reformen styrker det nære sundhedsvæsen og skaber muligheder for et bedre samspil på tværs af sektorer. Men det er vigtigt at huske på, at arbejdet med reformen blev sat i værk, fordi sundhedsvæsenet er under hårdt pres, både på grund af en aldrende befolkning og mangel på arbejdskraft.
Manglen på speciallæger og en lang række andre faggrupper er massiv. Samtidig bliver befolkningen ældre, og i løbet af de næste årtier vil et hastigt stigende antal patienter have brug for udredning, behandling og pleje. Det skal vi som samfund gøre vores for at modvirke på en lang række måder. Én af dem er en klog prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer.
Prioritering er afgørende
Det er godt, at det nationale prioriteringsråd skal søsættes i år, for prioritering er afgørende for sundhedsvæsenets fremtid. Lægeforeningen og Lif melder os klar til at gå konstruktivt ind i prioriteringsarbejdet. Vi skal hele tiden have øje for, at de indsatser, vi laver i sundhedsvæsenet, skaber mest mulig værdi. Den enkelte patient skal selvfølgelig være i centrum for den sundhedsfaglige vurdering for enhver indsats. Samtidig bør vi i Danmark også have øje for en bred palette af afledte effekter både i den offentlige sektor og i samfundet som helhed.
Der er store langsigtede sundhedsgevinster at hente ved forebyggelse og tidlig opsporing, for det gør, at vi enten kan udrede dem tidligt eller helt undgår, at de bliver til patienter. Samtidig har det også en væsentlig værdi, hvis en sundhedsindsats gør, at en patient er i stand til at fastholde sit arbejde. Det har også en væsentlig værdi, hvis en behandling sparer personaleressourcer, hvad enten det er i pleje-, praksis- eller sygehussektoren. Det skal naturligvis også tages med i ligningen.
Helt generelt er der brug for at øge fokus på, hvordan de gode løsninger, nye innovative muligheder og investeringer kan styrke og fremtidssikre sundhedsvæsenet, uden at vi øger belastningen på det, der allerede er. En bedre prioritering og et større fokus på de afledte effekter, der er af de beslutninger, der træffes i sundhedsvæsenet, vil ikke alene reducere presset på sundhedsvæsenet og sundhedspersonalet, men vil også give en sundere befolkning.
Husk at indregne de afledte effekter
Derfor mener vi, at det nye nationale prioriteringsråd bør se bredt på de afledte effekter af sundhedsindsatser; herunder hvordan de påvirker livskvaliteten hos den enkelte patient og dennes pårørende, men også de samlede ressourcer på tværs af de regionale og kommunale sektorer.
I Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som Lægeforningen har nedsat med deltagelse af bl.a. Lif, har vi, sammen med en lang række andre organisationer, diskuteret, hvordan ressourcerne i sundhedsvæsenet kan bruges bedre, så der kan skabes bedre patientforløb og frigøres arbejdskraft til den voksende mængde opgaver. I februar 2024 præsenterede Sundhedssektorens Prioriteringsråd 20 anbefalinger, som skal bidrage til et holdbart sundhedsvæsen. Vi er mere end klar til at komme videre med det vigtige prioriteringsarbejde.
Hvis vi skal i mål, skal vi prioritere
Sundhedssektorens Prioriteringsråd anbefalede blandt andet, at der skal være mere tydelige kriterier for, hvilke vacciner der skal tilbydes i offentlige vaccinationsprogrammer, som tager hensyn til både den enkelte og samfundet. Forslaget vil forbedre sundheden, reducere dødeligheden, mindske uligheden og styrke immuniteten i befolkningen. Det vil også frigøre arbejdskraft til andre sundhedsopgaver ved at mindske behovet for konsultationer og indlæggelser.
Hvis vi skal i mål med sundhedsreformens store ambitioner, er der meget prioriteringsarbejde at tage fat på. Vores opfordring er derfor klar – det nye prioriteringsråd skal udbygge viden og metode for at inkludere afledte effekter som støtte for beslutningen, når nye sundhedsindsatser vurderes. Og så skal politikerne turde stå på mål for, at vi skal ud af Finansministeriets kassetænkning – ellers forløser vi ikke det potentiale, der er i at se på gevinster på tværs af de offentlige kasser og over en længere tidshorisont. Klog prioritering i sundhedsvæsenet er sund fornuft.